8.11.11

Et skridt frem og to tilbage...

...til der, hvor vi var lige før...

Vi har været ude at sejle.
Vindroret gav en hjælpende hånd mellem Rute T og Sjællands Rev
Dels for at flytte båden, så vi har noget at bo i, mens skippers behandlinger står på, dels for at teste, hvordan hans krop har det med at sejle - og mens stort set alt andet fungerer, som det skal, så befinder vi os på den negative side af skalaen, når vi taler om succesraten i forhold til skippers fysik.
Vi kan ikke tage afsted på den lange tur, så længe han har det, som han har det. Så enkelt - og så kompliceret - er det. For hvad er vores deadline? Tjaaaa...er svaret. Så længe vi ikke ligger fastfrosset, kan vi jo tage afsted, så snart han er fit nok for fight.
Så vi venter. Og ved endnu ikke, om menuen denne vinter atter en gang kommer til at byde på den forhadte kamel. Det lykkedes at gnave os igennem den sidste år, men jeg fik aldrig smag for retten og ønsker ikke på nogen måde en gentagelse. Hvis jeg nu skal være helt ærlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!