Jeg ved ikke, hvor de bliver af. Sokkemonstrets sidekick må have sneget sig ombord, for dagene synes at forsvinde lige så uforklarligt som de enlige sokkers savnede partnere. Der går en del tid med at træne, vi har haft et par fødselsdage, som skulle fejres og jeg har fået min nye Kindle (min gamle kom svært til skade i Thailand); ellers har jeg faktisk lidt svært ved at redegøre for, hvor de vågne timer er blevet af de sidste par uger. Sådan er det nok bare ind imellem...
Ugen, vi lige har taget den første bid af, er dog overplastret med kalenderificerede gøremål, så her er der ingen tvivl om, hvad dagene kommer til at gå med. De næste fire dage står den fx på svømmetræning og førstehjælpsteori, venindebesøg, lægebesøg og priktest, tankegang med
en sej dame samt prøve og eksamen (mere om det, når det er overstået - men kryds gerne poter for mig torsdag eftermiddag).
|
Mine naboer - deres dage glider nok mere i ét end mine |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!