22.3.12

Våd valuta

Min nye arbejdsplads
For en uge siden bestod jeg prøven som erhvervslivredder. Siden har jeg haft et par vikarvagter - og nu er jeg såmænd blevet tilbudt en fuldtidsstilling. Jeg har fået lov til kun at binde mig frem til juni, hvor vi gerne skulle begynde at tage hul på det der sejlads, og hvor det derefter forhåbentlig slet ikke bliver muligt for mig at arbejde på landjorden i lang tid.
Det er altså med slet skjult glæde, jeg vinker farvel til dagpengesystemet for denne omgang og takker ja til et job inden for 10 minutters cykeltransporttidsradius hjemmefra. Pyt med at jobbet ikke er akademisk, pyt med at det ikke er fagligt relevant, pyt med at jeg ikke kommer til at tjene styrtende. Det er ikke vigtigt. Det som tæller lige nu, er at det på mange måder er bedre end at være indbygger i dagpengeland. Og at jeg kan begynde at lægge til i stedet for at trække fra opsparingen. Og nå ja, så kan jeg komme gratis i svømmehal og kurbad lige så meget, jeg har lyst til. Slet ikke så dårligt, når man nu er en vandhund.

6 kommentarer:

  1. Det lyder dejligt for dig og flot svømmehal!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtig dejligt. Øbrohallen er en af Københavns ældste og blev gennemrenoveret for nogle år tilbage - den er virkelig et besøg værd, hvis du skulle komme den vej forbi.

      Slet
  2. Øbro-hallen nååååå - er det den, det var et godt lille billede, men jeg tænkte først at sådan én er der nok ikke i Marstal, måske var det et sted i Jylland eller noget andet ... - men så så jeg kommentarerne her, og så forstår jeg bedre hvordan det kan lade sig gøre at ligge i havn og køre KUN 10 minutter på arbejde, og være i en af de flotteste svømmehaller, man kan tænke sig, olympiske banelængder, smukt murværk, trapper til at sidde lidt.

    Tillykke med uddannelsen, tillykke med jobbet, jeg kan da godt se lidt relevans i det på den ene og anden måde - du må skrive lidt om svømmernes biologi :) Hvordan huden påvirkes af vand, hvordan vandet renses, måles, vedligeholdes, hvorfor havvand smager bedre etc.etc. :)

    Lotte - jeg griner - og ønsker dig tillykke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Donald. Jeg er glad og tilfreds med mit nye job. Og især holder jeg af, at jeg har HELT fri, når jeg har fyraften. Det er ikke et job, man behøver tage med hjem.

      Slet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!