12.6.12

Giv os i dag dit daglige brød

Det er højsæson for dunede dyreunger og her i havnen har vi da også et ynglende svanepar, som i år har fået tre af slagsen.

Hele familien kigger hver dag forbi for at se, om der ikke skulle falde noget brød af, og de er simpelthen ikke til at stå for på trods af, at svanefar både hvæser og strækker hals for at snappe efter tæer og fingre.


Det gør fodringen lidt udfordrende, men også ret underholdende, så lige for tiden sørger vi for at have nogle pakker billigt pitabrød ombord, så vi ikke står med tomme hænder, når vi får gæster.
For kommer vi ikke ud, ja så banker de da bare på - og lyden af et svanenæb på et stålskrog overhører man altså ikke, kan jeg godt afsløre.

1 kommentar:

  1. Det er nobelt at du fodrer dem, det må være hyggeligt. Om hvæs: ja, du må da også være farlig for svanefar ... ;-) nej ærligt talt, hvorfor hvæser han ad dig?

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!