5.6.12

Styr på tingene


I en båd som vores er opbevaringspladsen begrænset, og alting skal helst have deres egen faste placering. Samtidig skal alting forblive på plads under søgang, og det giver nogle lidt anderledes udfordringer, end man har i en bolig på land. Men der er heldigvis mange måder, hvorpå man både kan udnytte plads og slingresikre
– fx ved at sy lommer til ophæng. Det giver mulighed for at udnytte vægplads, hvor der ikke er plads til hylder, samtidig med at det giver overblik og sikrer, at vi ikke pludselig har solcreme og shampoo i én pærevælling på dørken, hvis vi skulle blive rusket rundt i bølgerne.

På nettet findes masser af opskrifter på såkaldte ”caddies”, men det er forholdsvis ukompliceret at konstruere sin egen, så den får lige den størrelse og det antal lommer, man gerne vil have. Jeg valgte at bruge sejldug, fordi det både er stærkt og ret formstabilt – og så havde jeg en rest liggende fra dengang, vi fik syet bompresenning, så det var bare at gå i gang med saks og symaskine. 

Der måles, streges og klippes
Læg i lommerne sys
Færdig, hængt op og allerede taget i brug

Eneste ulempe (hvis man kan kalde det sådan) er, at nogen ombord synes, det færdige resultat minder om en pakkekalender :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!