WonderWash er en hånddrevet vaskemaskine - en vaskekugle med håndsving om du vil - som man kan vaske op til ca. 2 kg tøj i ad gangen. Uden at bruge ret meget vand. Eller sæbe. Og slet ingen elektricitet.
Det er supersimpelt. Ved at hælde varmt vand i og skrue låget på, vil der opbygges et lille overtryk, efterhånden som den luft, der er i beholderen, opvarmes af vandet og dermed udvider sig. Dette tryk hjælper vaskemidlet med at trænge ind i tøjet og man er kun nødt til at dreje på håndsvinget i få minutter, før tøjet er klar til at blive skyllet.
Det lyder forjættende og miljøvenligt - og jeg må sige, at jeg efter dagens test ville ønske, jeg kunne finde plads til den lille tøjvaskehjælper. Jeg kom til at putte lidt rigeligt sæbe i, så jeg måtte bruge en del vand til at skylle med, men bortset fra det kan jeg sagtens se pointen. Ikke bare til en båd, men også hvis man ikke vasker så meget tøj ad gangen og/eller håndvasker meget. Indtil videre må vores WonderWash dog tilbage til sin plads i skuret, for jeg kan simpelthen ikke proppe den ind nogen steder ombord.
Hvis du har lyst til at se WonderWash i funktion:
Hej, det er lige sådan en vaskemaskine jeg er ude efter, til at bruge i min kolonihave, men hvor køber jeg den?
SvarSlet