M for Madlavning

Hvad spiser en langturssejler?

Hvem laver maden ombord?

Hvordan laver man mad til syv personer på to små gasblus?

Hvordan laver man mad, når ens køkken krænger 25 grader og ingen flader er vandrette?

Mad er en livsnødvendighed. Samtidig fungere måltiderne her ombord ligesom de gør i mange familier – som et samlingspunkt. For os handler mad dog ikke kun om overlevelse men også om kulinariske oplevelser. Vi gør os umage. Vi skiftes til at have madtjansen, hvilket inkluderer aftensmad én dag og frokost den efterfølgende dag, samt opvasken efter de to måltider. Og da vi er mange ombord til at dele disse maddage, er det lige til at overskue. Dette er rutinen, når vi ligger for anker. Under sejlads foregår det lidt anderledes, fordi vi gør en stor indsats for at forberede så mange måltider som muligt, inden vi sejler afsted, således at vi kan lave 'fast food' i søen. Fordi vi sejler på troperne, og fordi vi under sejlads ikke har skylights åbne (og dermed meget lidt ventilation), er det ikke ret attraktivt at stå og skumsvede i kabyssen i mange timer ad gangen.

Vores kabys ('køkken' for landrotter) er indrettet af folk, som tydeligvis har haft forstand på det (TAK til Walsteds Bådeværft!) - det er funktionelt og gennemtænkt, og der er mange detaljer, som jeg sætter stor pris på. Med afsæt i mine egne mangeårige erfaringer med madlavning til søs (og i havn for den sags skyld), værdsætter jeg nok nogle af detaljerne endnu mere, fordi jeg ved, hvordan det føles at mangle dem. Fx er det dejligt at have en 'sikkerhedssele' at tøjre sig selv med, når båden krænger meget eller i megen sø, for så behøver man ikke bruge sine hænder til at holde sig fast. Ligeledes er det handy, at der ved siden af komfuret kan monteres en lille ekstra bordplade, som – i lighed med komfuret – er kardanophængt. Så jeg nyder at lave mad ombord på Orbit.

Ofte er der tale om retter, som kan laves på to blus, men det sker også jævnligt, at vi får flere gryder på bordet, end der er blus til. Så er det fordi nogen har været kreative – fx kan man bruge en køje som 'høkasse' og lade risen koge færdig eller blot holde ting varme under en hovedpude (vi bruger ikke dyner herude). Med lidt koordinationstalent er det ikke noget problem at lave mad til syv mennesker på kun to blus.

Og vi spiser godt her ombord. Der er stor variation i menuen, alt fra pastaretter, fyldte pandekager og tacos til sushi, karrykreationer og kartoffelmos. Vi har dertil en grill, som egner sig fortrinligt til at bage pizza i udover de åbenlyse grillretter og fisk. Vi bager brød mindst hver anden dag, og mindst én gang ugentligt, er der nogen, som tager initiativ til at bage kage.

Vi er selvfølgelig begrænset af de lokale supermarkeders, grøntsagsmarkeders og små butikkers vareudvalg, og nogle steder kan det virkelig være en udfordring at finde de madvarer, vi drømmer om – men så bliver kreativitet og fantasi sat på en prøve, og det kommer der mange gange gode ting ud af.

Med andre ord, så behøver man ikke ende som den stereotypiske magre langturssejler, når man er gast her ombord. Velbekomme!

Du har nu spist dig igennem 13. afsnit af Langturssejler fra A til Å. På fredag kommer det til at handle mindre om kalorier og mere om stjerner. Og om morild og Metallica.