U for Undervandsfotografi

En af fordelene ved at leve på en båd er, at man har havet lige uden for døren. Og med det en automatisk adgangsbillet til masser af fantastiske oplevelser både på og i vandet. Kaptajn Ken har investeret i et professionelt videokamera (et SONY EX1R med undervandshus) og har seriøse planer om at producere video af høj kvalitet – jeg holder mig til amatørniveauet og er fuldt ud tilfreds med mit Canon Powershot G15 med undervandshus. Personligt holder jeg meget af at snorkle og dykke på dybder på ca. 15-20 meter – både fordi det giver mig dejligt lang tid i vandet (jo dybere du dykker, jo kortere tid kan du tåle at opholde dig på den givne dybde uden at skulle lave dekompressionsdyk, fx er dekompressionsgrænsen på 40 meter bare 9 minutter) – og så fordi det giver de bedste undervandsbilleder. Hvis du ikke selv er dykker, har du måske ikke tænkt over, at farverne forsvinder i en bestemt rækkefølge, jo længere man bevæger sig ned i vandet. Det skyldes lysets brydning i vandet og rækkefølgen er præcis den samme, som du ser i en regnbue eller i et prisme. Først forsvinder de røde nuancer, så de orange, de gule og de grønne. Til sidste synes det hele bare at være holdt i nuancer af blåt, violet eller sort. Hvis man tager en lommelygte med sig, kan man også på 40 meters dybde se farverne på fisk og koraller, men uden lygte kan det menneskelige øje ikke skelne farverne på så dybt vand. Jeg har ikke nogen stor fancy flash, så jeg får de bedste resultater på vanddybder ned til ca. 15 meter afhængigt af sigtbarheden, men det er rigeligt fint til mig.

Som alle andre dykkere har jeg selvfølgelig mine favoritmotiver. Juletræsorme er et af dem. Fjerstjerner et andet af dem. Havskildpadder er et tredje, mens skoler af baracudaer og andre sølvglinsende fisk er et helt fjerde. Jeg kan også godt lide at tage billeder af bobler og af sollys gennem mangroverødder. Faktisk er jeg nok bare, hvad man gerne må kalde helt pjattet med akvatisk liv, og jeg knipser ivrigt løs, så snart jeg har fået hovedet under overfladen. Video tager jeg ikke meget af, det overlader jeg i stedet til Simon med hans lille handy GoPro Hero3 (som jeg selv drømmer om en gang at komme til at eje et eksemplar af) og Ken med hans monster af et videokamera.

Dette var 21. afsnit i serien Langturssejler fra A til Å. Der er nu bare otte afsnit tilbage, og på onsdag kommer det til at handle om noget, vi alle taler om, men ingen kan gøre noget ved.