Å for åbenbaringer

There is a change that takes place in a man or a woman in transit.

You see this at its most exaggerated on a ship when whole personalities change

(John Steinbeck, ”A life of letters”)

Når man sejler, og især når man sejler om natten, er der god tid til refleksion og selvransagelse. Det er, som om sejladsen i sig selv virker som en katalysator for en rejse indad. Måske fordi man bevæger sig med en hastighed, hvor sjælen har tid til at følge med, måske fordi der i timevis ad gangen ikke sker nogen ændringer i det, ens blik hviler på. På oceanet kan øjnene slappe af, intet forhindrer dig i af stille ind på uendeligt, og udover himmelhvælvet staver skyerne en inciterende invitation til eftertænksomhed.

Langt fra hverdagen på landjorden, afskåret fra omverdenen, uden elektronisk forbindelse med noget eller nogen. Ingen internet, ingen telefon, ingen fjernsyn, ingen radio – ingen input udefra. Kun dig selv og det, du gemmer i din hjerne og dit hjerte. En oplagt chance for at få afdækket de ting, som virkelig betyder noget for dig. For nogen gange er man nødt til at få ting på afstand for at kunne se dem klart. Man mister så let perspektivet, når man sidder med næsen helt begravet i sine udfordringer, men ved at bringe sig selv på afstand kan man måske se mere klart.

De fleste, som sejler langt, oplever netop en øget grad af reflekteren. Jeg tvivler på, at alle langturssejlere kan sige, at de oplever at få deciderede åbenbaringer, men der er god chance for at de fleste rejser hjem med større afklarethed i bagagen. Vi havde en gast, som afmønstrede før tid, ganske enkelt fordi det gik op for ham, at han faktisk ikke var særlig vild med at sejle på denne måde. Samtidig blev han klar over, hvad det var, han virkelig gerne ville bruge sin tid og energi på. Det krævede stor overvindelse for ham at tage konsekvensen af den selvindsigt, men i sidste ende tog han sig selv alvorligt og købte en returbillet. Det synes jeg, er stærkt.

Selv har jeg i skrivende stund ikke fået nogen egentlige åbenbaringer, men jeg er kommet et skridt tættere på min egen kerne, på hvad jeg virkelig gerne vil med mit liv. Og det i sig selv er lykkelig for. Om jeg var nået til samme konklusion med samme hast, hvis jeg ikke var taget ud at sejle, skal jeg lade være usagt, men jeg er overbevist om, at sejladsen har været en særdeles velegnet ramme om netop min egen personlige rejse. Så her fra skal kun lyde mine varmeste anbefalinger af livet som langturssejler. Prøv det!

Du er nu nået til vejs ende. Dette var allersidste afsnit i serien Langturssejler fra A til Å. Jeg håber, jeg har hjulpet dig til en form for indblik i, hvad det vil sige at sejle langt og i nogle af de ting, som følger med denne livsstil, selvom 29 små afsnit jo kun er en brøkdel af hele historien. Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at stille spørgsmål, så vil jeg besvare dem i det omfang jeg har mulighed for det.