24.11.13

Bedre uden bitterhed


Mit personlige mantra har i lang tid været et simpelt "I want to get better, not bitter".
Efter den drejning, min tilværelse tog i juli sidste år kunne det let godt være gået den modsatte vej – havde det været for ti år siden, er der ingen tvivl om, at min håndtering havde været anderledes. Jeg ved det med sikkerhed, fordi det, som skete sidste år, ikke var den første gang, jeg måtte gennemleve et brud, der vendte op og ned på min opfattelse af, hvad jeg ville kunne bære. Første gang klarede jeg det ikke uden hjælp. Denne gang fandt jeg styrke til min videre færd i mig selv og i visheden om, at jeg ikke behøvede at gennemleve samme helvede igen. Fordi jeg nu ved med sikkerhed, at livet går videre. Hvis man lader det. Så jeg besluttede, at mit liv er for værdifuldt til at være ulykkelig. At jeg skylder mig selv at leve det fuldt.
Én ting er at sige det, noget andet er at mærke det. Og ja, jeg mærker det. Mærker at der er overensstemmelse mellem mine overbevisninger og mine følelser. Mærker at jeg er i konstant bevægelse mod et bedre jeg. Et klogere, stærkere, mere helstøbt jeg. Et jeg, der nu oplever en grundglæde over at være til. Jeg er stolt over ikke at være faldet for fristelsen til at ville placere skyld og fralægge mig ansvar. Det ville gøre mig til et menneske, jeg ikke har lyst til at være. Jeg har haft tid til at tænke, reflektere og analysere, men der er en grænse for, hvor meget man kan (og bør) pille i den samme navle. For at komme videre må man løfte blikket og skue fremad. Så enkelt er det egentlig.

For mig handler den fysiske rejse, jeg er på, ikke om at rejse væk fra noget, men derimod om at rejse hen imod noget. Indad om man vil. For ved at udvide min horisont, sætter jeg også mig selv og min egen lille verden i perspektiv. Og mine udfordringer blegner jo komplet i forhold til, hvad mange andre må gennemleve. Så ja, det lyder sikkert vældig flot, mit mantra. Men det virker. Det er det eneste, som betyder noget for mig.

17 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tak, Madame. Jeg er også glad for at være nået så langt.

      Slet
  2. Du er utrolig og beundringsværdig - og flot respekt du har for Lotte <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marianne. Jeg tror bare, jeg er nået dertil, hvor jeg virkelig ikke har lyst til at spilde tid og kræfter på at fortryde eller være bitter. Det er meget sjovere (og sundere) at være glad.

      Slet
  3. Du er så sej. 10 stærke og det kan kun gå frem ad nu....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ulla. Det går i den grad fremad! I højt tempo ;-)

      Slet
  4. Det er så rigtigt sagt. Jeg blev vippet ud af et pædagogisk kursus, men fortsatte med at undervise og har fået så mange gode tilbagemeldinger. Jeg prøver at se det positive i et brud eller et nederlag.

    Men der er en vigtig ting - jeg manglede en støtte, som forstod min situation. Jeg måtte selv tænke og planlægge. Jeg kunne have gjort bedre, opdagede jeg ca. 12 år efter, Jeg manglede et menneske, som ville høre på mig og som kunne hjælpe med at se de muligheder, der var (der var flere muligheder, end jeg opdagede.)

    Vi blog-læsere er med på rejse, sejllads og aftenhygge, når du lægger billeder og fortæller. Jeg ville ønske at du fortalte lidt mere om de mennesker, du møder og om de mange muligheder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Donald, jeg er velsignet med rigtig mange fantastiske mennesker i mit liv. Et godt netværk kan være altafgørende for, hvordan man tackler en krise. Det største arbejde må dog nødvendigvis altid foregå inde i én selv, men det er godt at have støtte til det.

      Jeg har taget dit ønske til mig og har allerede et par indlæg i ærmet, der gerne skulle imødekomme det.

      Slet
  5. Så sant, så sant! Och jag önskar dig all lycka på vägen - den yttre och den inre!

    SvarSlet
  6. Lotte, det er så dejlig læsning. Du lyder til, at være på det rette sted både fysisk og psykisk. Det er så modigt at turde søge efter dit Jeg og et bedre Jeg. Det glæder mig så meget at det hele endte på denne gode måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg kan godt lide tanken om, at vores liv ikke så meget handler om, hvad der sker imod os, men om hvordan vi vælger at reagere på det, der sker. På den måde har vi mere medbestemmelse.
      Og ja, det som skete sidste år, var nok det bedste, der kunne ske for mig, når det kom til stykket.

      Slet
  7. Dejligt indlæg, skøn læsning. Nyd din fortsatte rejse - både den indre og ydre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Kisser. Jeg nyder løs, stol trygt på det.

      Slet
  8. Jeg har vist sagt det før, men Lotte, du er simpelthen så sej! Du har begivet dig ud på en lang rejse, fysisk og mentalt, og du er nået langt omkring. Du har helt ret i, at det mere handler om, hvordan vi håndterer de udfordringer, vi møder i livet, end hvad omverdenen gør mod os. Men det er en helt anden sag rent faktisk at agere efter det. Flot at du hør det :-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!