21.11.13

I dyb samtale


Jeg gik en lang tur på stranden i Melbourne. I selskab med en mand, jeg aldrig tidligere har mødt. Vi talte om død, om ansvar, om liv og om lykke. Vi talte om at lære, om at rejse, om at vandre og om at vælge. Om at have modet til at træffe valg. At turde træde ved siden af den sti, som så mange andre vælger at gå ad. The beaten track.
Jeg ved ikke, om jeg nogensinde møder ham igen, men den dag havde jeg en af disse sjældne samtaler, som bekræfter, at man aldrig skal sige aldrig. At man, ved at turde åbne op og give af sig selv, kan få tifold igen. Jeg gav, og jeg blev rigere.

6 kommentarer:

  1. Jeg elsker det her indlæg. Du gav, og jeg blev rigere.

    SvarSlet
  2. Det har jeg også mødt. Det har så givet mig den erfaring, at det ikke så meget er det, at du har modet til at træffe et valg, hvilket kan virke stærkt nok. Men det, at man er bevidst om de valg, man uvilkårligt kommer til at træffe, og viden om, at man derved fravælger noget andet, det synes jeg har forandret mest for mig. Den viden om, at jeg derved har påtaget mig et direkte ansvar for mig, og i visse tilfælde: min familie, det har til tider givet kriller i maven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, AagePK! Med hvert valg følger uafvendeligt også en række fravalg, og hvis man ikke er sig dem bevidst, kan man få sig nogle slemme overraskelser.

      Slet
  3. Jeg lytter efter de øjeblikke hvor min medpassager åbner sig og fortæller ærligt. Jeg synes det er det, som gør livet værd at leve, selv om sproget kan være fattigt i sådan et øjeblik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder af at møde nye mennesker, Donald, for man kan altid lære nyt og få udvidet sin horisont. Men denne mand var noget særligt, og jeg er taknemmelig for at have fået tre timer i hans selskab.

      Slet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!