23.7.10

O for OCEAN NAVIGATOR


Vi finder rigtig meget inspiration (og motivation) gennem skrevne medier og blandt de trykte ligger magasinet Ocean Navigator ret stabilt meget højt på kvalitetsbarometret. Der findes desværre ikke et dansk modstykke, som kan måle sig med ON, men heldigvis kan man sagtens abonnere i udlandet - og når vi holder op med at være i nærheden af postvæsenet, kan vi ty til deres online version.

Blandt andre idéer jeg havde til O var netop ordet Online - vi har fået fingrene i en SSB-radio (kortbølgeradio, Single Side Band) som sammen med et Pactormodem og en Sailmail-konto vil gøre os i stand til at sende og modtage emails (uden billeder) mens vi ligger midt ude på Oceanerne. Og Ocean leder til Oceanpassage, som jeg hellere vil vente med at fortælle om, når jeg har Oplevet en. Jeg håber, nogle af jer stadig hænger på, selvom kvaliteten af de seneste indlæg lider en del under, at vi nu er i slutfasen af klargøringen af båden. Der er stadig mange løse ender, men for hver dag får vi streget nye ting på doklisten og kommer nærmere målet. Stay tuned.

Se andre bud på O i den norske ABC-leg her.

21 kommentarer:

  1. Det er faktisk super spændende at læse med og se alt den forberedelse sådan en tur kræver. Jeg er spændt på dine vegne - det bliver et kæmpe eventyr :-D

    SvarSlet
  2. Ett passande val till bokstaven O.
    Det blir ett riktigt äventyr som du ska ut på. När är det tänkt att ni ska segla iväg?
    Trevlig helg!

    SvarSlet
  3. Det er helt enormt, hvad I skal have forberedt og sat jer ind i, Lotte. Jeg er dybt imponeret. Mon I vil blogge undervejs fra internetcafeer?

    SvarSlet
  4. Har bare ett ord: Spennende!!! :)))

    SvarSlet
  5. Kæreste Lotten. Vil bare lige overbevise dig om, at jeg/vi stadigvæk "hænger på" her på bloggen med stor interesse. Selvom det går en smule langsomt her i huset og i mit blogland iøvrigt - så slipper vi dig ikke, men følger dig med stor interesse. Det er enormt spændende.
    Knus fra Johanne

    SvarSlet
  6. lykke til med båten.og seilasen..

    SvarSlet
  7. Det finner blader/magasiner om det meste! Jeg holder på med hage nå og du verden hvor inspirerende det er å bla i hagemagasiner:)

    SvarSlet
  8. Selvfølgelig er fokus rettet et sted! Fantastisk tur I skal på - det må blive en oplevelse I kan leve højt på længe. Uanset hvor velforberedte I er, må der alligevel være lidt kriller i maven ;-)

    SvarSlet
  9. Indlæggene bliver tværtimod mere og mere spændende. Jeg vidste godt at I kunne og ville få fat i mere radio- og navigationsudstyr, det havde du nævnt, men nu begynder det at blive virkeligt. Ocean er i forhold til 39fod noget meget stort, som I vil kunne skrive hjem om i mange omgange :-)

    SvarSlet
  10. Jeg undrer meg på, de ganger dere virkelig er på langtur, hva gjør dere da for å sørge for å være on-line?

    SvarSlet
  11. >Klidmoster
    Jeg er glad for, at I er nogen, der har lyst til at læse med - det er jo noget, som i den grad får lov at fylde meget for tiden.

    SvarSlet
  12. >Maria G
    I løbet af august er det planen at tage afsted fra DK.

    SvarSlet
  13. >Madame
    Vi kommer til at blogge - på den ene eller den anden måde. Planen er faktisk at bruge vores kortbølgeradio til formålet, ved at sætte en emailklient op til at post indlæg for os. Disse indlæg bliver uden billeder, men dem må vi så uploade, når vi er i nærheden af landfast internet.

    SvarSlet
  14. >Viilhvile
    Det synes jeg egentlig også :-D

    SvarSlet
  15. >Johanne
    Det gør mig meget glad! Jeg ville så gerne have haft lidt bedre tid sidst jeg var på Ærø, så jeg kunne have nået forbi jer - men det hele handlede om flyttelæs og udpakning, så du må tænke dig til krammet!
    Hils Svend!

    SvarSlet
  16. >Petunia
    Ja, der findes magasiner om de mest utrolige ting. OG heldigvis findes der masser af helt fantastiske havemagasiner. Et af mine absolutte favoritmagasiner i den kategori er Gardeners World http://www.gardenersworld.com/

    SvarSlet
  17. >Ditte
    Jo, det begynder så småt at kilde lidt efterhånden som det går op for mig, at det er ved at være lige om lidt vi skal afsted. Mest nok fordi jeg er begyndt at sige farvel til folk...

    SvarSlet
  18. >Donald
    Jeg glæder mig til at få testet hele systemet og se den første mail sendt via radioen...

    SvarSlet
  19. >TorAa
    Vi kommer til at kunne emaile og hente vejrmeldinger via vores SSB-radio - men decideret internetbrowsing kan vi kun lave, når vi er i nærheden af internetcaféer eller åbne wifi-forbindelser. Vi har ikke valgt at bruge penge på satellittelefoni og -internetforbindelse, da det er temmelig bekosteligt.

    SvarSlet
  20. Ja, dette er nyttig informasjon når du skal av gårde på seilas :)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!