R for Regnvand

Vi mennesker består af omkring 70% vand og vi dehydrerer let, hvis ikke vi husker at tanke vand på systemet med jævne mellemrum - det er der intet nyt i. Men hvad gør man, når ens husholdning ikke er koblet til nogen permanent vandforsyning? Og hvad gør man, hvis det vand man kan få ud af vandhanerne på land er af så tvivlsom kvalitet, at det ikke er tilrådeligt at drikke det? 

Ombord i den båd, jeg tidligere var dybt involveret i, var en watermaker svaret på ovenstående spørgsmål. Ombord på Orbit har vi en regnvandssamler. 

Det er en superenkel og supereffektiv konstruktion, der let som ingenting og helt uden brug af strøm forsyner os med rent drikkevand - hvis det altså regner. Regnvandssamlerne kan kun være monteret, når vi ikke sejler - så spænder vi en presenning stramt ud med en slange monteret i midten. Her samles regnen, der falder på samleren og ledes via slangen ned i bådens drikkevandstanke. Et viola! Så er det bare at åbne for hanen og drikke løs uden at frygte for skumle mikroorganismer og andet fælt. 

Når vi kan komme i nærheden af egnet ferskvand på land henter vi det i dunke, hvis vi mangler vand til at ferske os af i. Den slags vand kan også tit sagtens bruges til madlavning og kaffebrygning, men det er helt klart regnvandet, der er i højeste kurs ombord. 

Du har nu læst 18. afsnit i serien om livet som langturssejler. Følg med på onsdag, hvor jeg fortæller om noget af det lidt mere sejladsrelatere udstyr, vi har ombord.