Søvn er ikke bare en
selvfølge her ombord. Kvaliteten og mængden af den søvn, man får,
afhænger både af hvor man sover i båden, hvornår og under hvilke
forhold. Under sejlads vokser ens søvnbehov eksponentielt med højden
på bølgerne – jo mere man skal kæmpe med tyngdekraften, jo mere
udmattet bliver man ganske enkelt. Og så har vi nattevagter, som
forhindrer os i at få en fuld og uafbrudt nattesøvn. Man kan godt
snige sig til en lille blund i cockpittet, mens ens makker styrer,
men på en smal træbænk bliver søvnkvaliteten sjældent særlig
høj. Nogen gange kan det dog være mere behageligt, end fx at ligge
i en af forkøjerne, fordi det er her, skibets op og nedadgående
bevægelser er allerstørst. I bølger, og især i modvind, kan man
godt få fornemmelsen af at være en lille bønne i en maracca, så
meget bliver man kastet rundt. Da sætter vi sengeheste og
slingregrej på køjerne, for ikke at risikere at havne nede på
dørken, og vi bruger puder og liggeunderlag til at kile os selv fast
med, så kroppen kan slappe af og få lidt hvile. Det er svært at
falde i søvn, hvis man samtidig skal bruge kræfter på aktivt at
holde sig fast.
Under sejlads er vi
ofte nødt til at holde skylights (vinduer i loftet) lukkede for ikke
at få saltvand ned, hvilket får temperaturen om læ til at stige
betragteligt. Vi har små elektriske ventilatorer til at cirkulere
luften med, men det er tit ikke nok til at tage livet af varmen og
den let beklumrede fornemmelse, som opstår efter bare få dage uden
udluftning. Det højner ikke nødvendigvis ens evne til at falde i
søvn.
Og så er køjerne ikke
ens. Der er fordele og ulemper ved dem alle, og derfor har vi en
køjerotation, for at ingen skal komme til at føle, at de har
trukket det korteste strå. Skipper og hans kæreste har dog deres
eget domæne i agterkøjen, men vi andre skiftes til at sove i de
forskellige køjer.
I begyndelsen af togtet
residerede jeg i den nederste af forkøjerne – kisten, som vi
kalder den, fordi den er mørk og med meget lavt til loftet. Når
sengehesten er slået op under sejlads, skal man klatre ind i køjen
gennem en åbning, der ikke er mere end 40 cm høj. Forestil dig at
gøre det i høj sø! Det er lidt af en udfordring, men når man
først er kommet derind falder man i hvert fald ikke ud. I salonen
sænkes bordet ned, så det sammen med sofaerne omkring bordet danner
en dobbeltkøje. Denne er svær at sove i i søgang, fordi man ikke
kan ligge fast, så den er ikke så populær, mens der i den anden
side af salonen er en køje, som længdemæssigt bedst egner sig til
børn eller dværge, men hvor man til gengæld ligger trygt og godt i
søgang.
Som alternativ til at
sove nede om læ, kan man vælge en hængekøje under bommen eller en
madras på dækket, hvis det ikke regner, og selvom man så risikerer
at blive vækket tidligt af den opgående sol, har man ofte haft
fornøjelsen af at sove i en langt mere behagelig temperatur end den,
som hersker nede om læ.
Der er mange faktorer,
som spiller ind for at få en god nattesøvn og den enkeltes behov er
individuelle. Personligt sover jeg rimeligt hæderligt her ombord,
men en ordenligt seng med springmadras, god plads og placeret i et
veltempereret lokale er nok alligevel én af de få ting, som jeg
virkelig savner.
Så fik vi snorket
os igennem 26. afsnit af serien Langturssejler
fra A til Å. Der er nu bare tre afsnit tilbage og det
næste kommer på mandag, hvor det skal handle om en berømt og
magisk linje.
Ja, det er vigtigt at få sovet. Jeg undrede mig lidt i en forrig post over at man sover på vagten, hvis det kan lade sig gøre. Men hvis der ikke er søgang, er det sikkert nemt nok :)
SvarSletJeg kan godt forestille mig at det er svært at kravle ind i en "hule" med 40 cm. til loftet i høj sø! Du milde, det må være vanskeligt! Og man kan jo dårligt løfte armen uden at komme til skade! Men du lyder som om du har det godt, og det glæder mig.