19.10.07

Tiltrækkende træ

Jeg møder af og til ham her. I mere end et år cyklede jeg forbi dagligt uden at se ham - men nu kigger jeg efter ham, hver gang jeg passerer.
Han er der altid, myreflittig og i al slags vejr.

Mindre flittig, men nok så trofast er ham her
De bor her, i en gammel pil ved østbredden af Skt. Jørgens sø
Hvem der har lavet dem, og hvornår, ved jeg ikke, men det må være noget tid siden, for træet ligner næsten sten




15 kommentarer:

  1. Fantastisk! Dem må jeg ind og kigge på.

    Vi har en del træskulpturer her, hvor jeg bor. De er noget enklere, men nogle af dem er meget smukke. De blev lavet for - kan det være en halv snes år siden? Nogle af træerne i bebyggelsen var blevet syge, og så valgte man at lade en mand med en motorsav brug dem til skulpturer i stedet for at fjerne dem. Jeg syntes og synes stadig, at det var alle tiders ide.

    SvarSlet
  2. Jeg synes også, det er en fremragende ide - men de her bor i et træ, som stadig lever og det har jeg ikke ser andre steder.
    Jørn Rønnau lavede i løbet af 1990'erne en række træskulpturer i Århusskovene, hvoraf en del af dem efterhånden er gået til (forfaldet af naturlig vej) og jeg nød at støde på dem i skoven, mens jeg boede i Århus.

    SvarSlet
  3. Hvor er han dejlig, og han kan sikkert også fortælle eventyr.

    SvarSlet
  4. Det er jeg sikker på :-)
    For han ser nok mangt og meget...

    SvarSlet
  5. Æv, jeg må være gået forbi en milliard gange uden at have lagt mærke til ham. Jeg troede ellers lige, jeg var så observerende.

    SvarSlet
  6. Jamen Anne, jeg har også først for nyligt opdaget ham - og blev helt foundret over, at jeg har kunnet overset ham dag efter dag efter dag. Måske viste han sig først, da jeg havde brug for at møde ham?!

    SvarSlet
  7. Står den ene ikke på H.C. Andersens Boulevard? Der er i hvert fald en, der ligner, ved søerne. Ja, de er helt fantastiske! Godt fundet på.

    SvarSlet
  8. Madame, det er den samme :-)
    Skt. Jørgens sø er delt i to, og skulpturen i træet står ved den østligste østbred, altså den, der går langs H.C. Andersens Boulevard.

    SvarSlet
  9. wauw - det var dog ganske enkelt helt fantastisk - ham ville jeg gerne kramme (dog ved højlys dag - tror jeg ville tisse i bukserne af skræk, hvis jeg passerede ham i levende mørke ;o)

    Kæresten og jeg må vist lige en tur forbi, når vi atter ses igen.

    Tak for de flotte billeder!

    Weekendknus fra mig til dig (og så kun fordi, det er weekend ;o)

    SvarSlet
  10. Sikken et held, at en eller anden fik den ide, at de enorme stubbe kunne bruges til noget! Jeg kender dem godt og også træerne før der blev mejslet.

    SvarSlet
  11. Jeg stoppede altid op med klapvognen på mine ugentlige løbeture rundt om Søerne, da vi boede der. Pigerne elskede at kigge på dem og ligeså gjorde jeg. De er meget fascinerende.

    SvarSlet
  12. Hold da op, hvor er han dejlig. Havde engang en veninde, der boede ved søerne, men nu er hun flyttet til London, så jeg kommer ikke forbi hver dag længere. Men når jeg gør, vil jeg holde øje. Og så vil jeg holde øje med din blog også, for den er sandelig fin!

    SvarSlet
  13. Michella - tak for weekendknus :-) Du får selvfølgelig et ditto digitalt af slagsen

    Velkommen til, Donald. Jeg har det ligesom dig, når det kommer til gamle stubbe. Og uddøde elme for den sags skyld. De har været yndede objekter for udskæring med motorsav siden elmesygen holdt sit indtog i landet.

    MrsCute - jeg tænkte nok, du kendte dem (for jeg husker noget med nogle rundtomsøen-løbeture)

    Nina, velkommen til. Det glæder mig, at du kan lide min blog. Den har undergået en del forandringer og bliver nok aldrig helt statisk rent designmæssigt (det er jeg for størt et legebarn til), men den er ved at finde sin form, tror jeg.

    Jeg synes det er sådan en

    SvarSlet
  14. ...god ide at lave skulpturer ud af gamle træer. I det hele taget er jeg glad for træer og for træ som materiale. Måske en miljøskade, men i så fald en harmløs en af slagsen.

    (og så skal jeg vist lære ikke at være så hurtig på tasterne...)

    SvarSlet
  15. Jeg kan huske, da træet længe havde stået og set dødt og knækket ud, og så pludselig en dag begyndte træet at tage nye former. Efter at være blevet til en fortryllende skulptur, gik der nogle år, hvor den mistede sin friskhed, og så ud som om, den helt ville forgå. Men så en dag, skete det fantastiske. Der var groet en lille kvist med et par blade på. Hver gang jeg kom forbi holdt jeg nøje øje med hvordan det gik "mit" magiske træ. Og med årene er det blevet mere livskraftigt.
    Det må bestemt være groet af et frø fra Ydrasil (Livets træ). iøvrigt er skulpturen nok omkring 15 år gammel.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!