16.11.07

Snailmail

Der var en gang, hvor jeg skrev mange breve. Rigtig, rigtig mange breve - og postkort.
Jeg havde et hav at pennevenner rundt omkring og min farmor og jeg brevvekslede tillige flittigt. To af pennevennerne ser jeg stadig, nu 20 år efter de første breve blev sendt. Men resten har jeg ingen kontakt med længere. Farmor og jeg skriver ikke så ofte til hinanden længere heller. Det burde være omvendt, for med alderen synes hun at have fået et større behov for at finde andet end rudekuverter og reklamer i postkassen.

Men det her skal ikke handle om min farmor og min dårlige samvittighed, det skal handle om post. Rigtig, ægte, fysisk post. Breve og postkort. For der går efterhånden lang tid mellem at jeg modtager den slags. Det hænger selvfølgelig sammen med, at min egen skribentvirksomhed på den front er dalet kraftigt. Men så, lige pludselig, er jeg inden for bare to uger blevet betænkt med hele tre postkort!
Den slags varmer godt nok!

8 kommentarer:

  1. Whow hvor dejligt. I går væltede det også ind her, mon posten har lagt tilside, og så overrasker os med en hel bunke.

    Er dette medie ikke den nye form for pennevenner?

    SvarSlet
  2. Jeg elsker, lige som dig, at få breve og postkort! Så jeg forstår dig, og hvor er det flot, at du har holdt liv i de to brevvenskaber i 20 år.
    Jeg skriver desværre ikke så ofte breve mere, det er blevet til e-mails, men de kan være meget lange til gode venner, og jeg nyde både at skrive og at få ;-)
    Du må da sørge for at din farmor lærer at e-maile, tænk hvor meget ældre mennesker kan have glæde af den mulighed. Om ikke andet kan hun e-maile fra biblioteket og følge med i familiens og venners gøremål.

    SvarSlet
  3. Jo Sister, det kan man vel godt tilnærmelsesvis sige. Det er bare ikke på samme måde ALT, jeg skriver her, fordi jeg ikke kender alle modtagere. Selvom det mange gange er personligt, så er det sjældent helt privat.

    Madame, jeg er også stor fan af mails. Og det er skægt du nævner det med at lære min farmor at maile. Min bedstemor (som jo så er min mormor) har været på nettet i flere år, men nu har hun så lidt syn tilbage, at hun ikke får noget ud af det længere. Men min farmor er dels meget koncervativ, dels temmelig nærig. Så jeg har gået og pønset på tanken om at få familien til at gå sammen om at give hende en internetforbindelse i julegave. Jeg har selv en computer stående, som jeg har vundet og som jeg næsten aldrig bruger og den har jeg tænkt på at vi kunne forære hende.
    Jeg ved bare ikke, om det er for sent. Hun kan dårlig nok finde ud af at bruge sin nye fjernbetjening til tv'et...

    SvarSlet
  4. Jeg tror, din farmor kan lære det, hvis hun ellers gerne vil. Min gamle far på 85 år e-mailer hver dag og ser YouTube m.m. Det giver de ældre en hel masse ekstra livskvalitet ;-)

    SvarSlet
  5. Det tror jeg også hun kan. Hun er kun 87, så det er jo ingen undskyldning :-D
    Og hun er gammel korrespondent og senere sekretær, så tifingersystemet har en gang været hverdagsgymnastik for hende. springet fra skrivemaskin til computer er jo ikke så voldsomt. Tænker på at vi kunne lave en lille manual til hende (i stil med den vi har lavet til hendes fjernbetjening, grin) og sørge for at hun får et simpelt og brugervenligt mailsystem.

    Jeg har allerede besluttet at drøfte det med min faster i eftermiddag. Der kan jo ikke ske noget ved at lodde stemningen.

    Tak for skubbet :-)

    SvarSlet
  6. Åh, jeg håber det lykkes! Ved hvor utroligt mange døre, der åbner sig, når de først ser lyset. Og 87 er da bestemt ingen alder, hvis man ellers er frisk i hovedet ;-)

    SvarSlet
  7. Jeg håber jo, at det også kan gøre hende i bedre humør... Hun er rimeligt klar, men er desværre blevet lidt bitter i kanten.
    Hun sukker altid over, at der kan gå dage mellem at hun taler med nogen - men problemet er jo delvist, at hun aldrig nogensinde selv rigner til nogen...
    Jeg tro, at både hun og hele hendes familie ville have glæde af at hun kom på nettet.

    SvarSlet
  8. Hun skal bare have det der hjælpende lille spark, Lotten, :-D
    Uha, gamle lidt bitre ældre, det er altså ikke rart for familien. Vis hende Pavarotti på YouTube ...

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!