6.11.07

Uforudset familieforøgelse

Min mor ringede i går for at fortælle, at der var sket en familieforøgelse hjemme på øen.
Øøeehh, hvad!??!

For et par dage siden havde de hørt en alarmerende killingevrælen fra hønsehuset. En lille, sulten killing var flyttet ind og var helt ulykkelig. Den ikke er meget mere end seks uger gammel og hvordan den er havnet der, er der ingen som ved. Moderen har de ikke kunnet lokalisere. Ingen i nabolaget kender til killingen.
Så hvad gør man med sådan et lille skravl? Man kan jo ikke slæbe den ud til huggeblokken, når den først har set en dybt i øjnene med sine blå killingeøjne… Min far holdt på, at den måtte flyttes indendørs, fordi der var trusler om nattefrost, så nu sover den i bryggerset i en killingehule på det varme gulv – og er fuldstændig holdt op med at græde.

Husets voksne kat er lidt fornærmet og indtil videre temmelig skeptisk, men nyder godt af ekstra forkælelse i disse dage. Han skulle jo nødigt blive alvorligt jaloux. Og han har allerede vist sig nyttig ved at spise i selskab med killingen, som - efter lidt nysgerrig studeren - abede efter og nu helt selv tager fast føde til sig. Vandet i skålen havde den ikke lige fattet noget af, før den, hjulpet af en menneskehånd, oplevede at snuden blev våd, når den brød vandspejlet. Det lille pus har sandsynligvis ikke prøvet andet end at die hos sin mor, så alt er nyt - og meget, meget spændende.
Min mor har fundet noget gammelt killingelegetøj frem, og nu hvor der er mad i den lille mave og de har fået bugt med dehydreringen, er der allerede livlig aktivitet.

Killingens navn er Fighter.
Den har gjort sig fortjent til det og kan slet ikke hedde andet.

10 kommentarer:

  1. Jeg kan slet ikke stå for den slags historier. Katte har jo en indbygget evne til at finde mad og ly hos mennesker - og jeg har selv fået adskillige katte på den måde gennem årene. Lad os håbe, at lille Fighter ikke har taget skade af at komme så tidligt fra sin mor. Jeg holder med din far: Det var det rigtige at gøre, og han er en guttermand! Nu bliver du altså nødt til at fortælle os om Fighters videre skæbne ...

    SvarSlet
  2. Jeg kan kun sige: Nååårrhee...


    Jeg må tilstås at være et kattemenneske ... ikke at jeg vil have husdyr igen ... medmindre de sådan selv flytter ind på lignende facon. :smeltmithjerte:

    SvarSlet
  3. Jeg kan heller ikke stå for historier af denne karakter. Det er tredje kat, der finder mine forældre, men de to foregående har været udvoksede.

    Jeg lover, at det ikke bliver sidste indlæg om den lille stump. Der går desværre noget tid, inden jeg igen kommer forbi barndomshjemmet, men når det sker, lover jeg at forevige Fighter.

    SvarSlet
  4. Han valgte sit nye hjem med omhu :-) Sikke en dejlig historie!

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Enig, Ella. Han har i hvert fald valgt et hjem, hvor de holder meget af katte.

    SvarSlet
  7. Hit med den kat - der mangler poter her i huset! Spøg til side - mis har det sikkert som blomsten i et æg hos dine forældre. Men jeg savner nu nogle gange et dyr, der gider putte...

    SvarSlet
  8. Årh, jeg synes da, det så ret hyggeligt ud med en varm hund på maven. Måske ikke så behageligt, at man er nødt til at ligge på gulvet imens...

    SvarSlet
  9. Sådan en heldig lille killing der har et godt liv hos en god familie på Ærø... sådan burde vi alle ha det engang imellem

    SvarSlet
  10. Jeg tror at både killingen og dens nye familie er glade for bekendtskabet. Og jeg ser frem til at møde Fighter.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!