10.12.07

The rules for being human

Da du blev født, kom du ikke med en manual - disse guidelines vil få tilværelsen til at fungere bedre:

1. Du vil modtage et stk. krop. Måske kan du lide den, måske hader du den, men det er den eneste ting, du er sikker på, du vil komme til at beholde resten af dit liv.

2. Du vil komme til at lære. Du er indskrevet i en fuldtids informationsskole kaldet "Livet på planeten Jorden". Alle mennesker og hændelser er en universel underviser.

3. Der findes ingen fejl, kun erfaringer. Vækst er en eksperimenterende proces. 'Nederlag' er lige så meget en del af processen som 'succes'.

4. Lektier repeteres indtil de er lært. De bliver præsenteret for dig i forskellige former, indtil du har lært det - og så kan du gå videre til næste lektion.

5. Hvis du ikke tager ved lære af de lette lektioner, bliver de blot sværere. Når du kommer klar af indre modstand, vil din ydre verden forandres. Smerte er den metode, som universet påkalder sig din opmærksomhed med.

6. Du vil vide, at du har lært en lektie, når dine handlinger ændres. Visdom bygger på øvelse. En lille smule noget er bedre end en hel masse ingenting.

7. 'Der' er ikke spor bedre end 'her'. Når dit 'der' bliver et 'her', finder du blot et nyt 'der', som ser endnu bedre ud end 'her'.

8. Andre er kun spejlinger af dig selv. Du kan ikke elske eller hade en anden, uden at det reflekterer noget, du elsker eller hader i dig selv.

9. Din tilværelse er dit valg. Livet leverer lærredet, men du kreerer maleriet. Tag ansvar for dit liv - ellers gør andre det.

10. Du får altid, hvad du beder om. Din underbevidsthed er afgørende for, hvilke energier, oplevelser og mennesker du tiltrækker - derfor er den eneste ufejlbarlige metode til at finde ud af, hvad du gerne vil have, at se på, hvad du allerede har. Der findes ingen ofre, kun elever.

11. Der findes ikke rigtigt eller forkert, men der findes konsekvenser. Det hjælper ikke at moralisere. Fordømmelser fastholder blot mønstre. Bare gør dit bedste.

12. Dine svar findes i dig selv. Børn tager imod vejledning fra andre, men efterhånden som vi modnes, må vi lære at stole på vore hjerter. Du besidder større viden end det du har hørt, læst eller er blevet fortalt. Alt, hvad du behøver at gøre, er at se, lytte og have tillid.

13. Måske glemmer du alt det her.

14. Du kan genopfriske, hvornår du vil.


(Frit oversat fra If Life is a Game, These are the Rules af Cherie Carter-Scott )

23 kommentarer:

  1. Hvor er det tankevækkende - og smukt! Du skriver ikke, hvad du selv synes om punkerne, men jeg gætter på, at du er enig, Lotten. Jeg er. Er der ikke noget karma i det?

    SvarSlet
  2. Madame, jeg er meget enig, ellers ville jeg bestemt have knyttet en kommentar til reglerne.
    Især kan jeg godt lide nr. 4. Lektien der gentages, til den er lært. Den får mig næsten altid til at tænke på forhold til andre mennesker. Hvorfor bliver nogle kvinder ved med at ende i voldelige forhold? Og hvorfor ser det ud til at blive værre for hver gang?
    Det stemmer jo også meget godt overens med talemåden, der siger, at en fejl kun er en fejl, når den begås mere end en gang.
    Når lektien ikke læres første gang, bliver det sværere næste gang. Det berømte vink med vognstangen, som man kan være nok så blind overfor. Nogen gange i årevis...

    Du her helt ret, der er rigtig meget karmalov i regelsættet :-)

    SvarSlet
  3. Aij hvor er det spændende, hvad du fortæller her. Den bog skal jeg have gaflet til mig, for den passer lige ind i mit verdensbillede. Tak for meget spændende inspiration!

    SvarSlet
  4. Bogen er tynd og hurtigt læst, men der er nogle rammende ting i den. Er kun glad for at kunne inspirere lidt retur. Er faktisk lige nu i gang med Seeren fra Andalusien :-)

    SvarSlet
  5. Tankevækkende. Især er jeg vild med #8. Det giver et helt andet billede på, hvem man egentlig omgiver sig med - og hvorfor.

    SvarSlet
  6. Nu håber jeg ikke, du bliver skuffet, som Sister blev - man skal nok være et bestemt og ret søgende sted i livet og skal kende til Lars Muhls forhistorie som opgivet af lægerne og af sig selv. Håber du fortæller, hvad du syn's ;-)

    SvarSlet
  7. Velkomme til Mona :-) Du har ret, #8 er også god at holde sig for øje. Det er ikek altid, jeg husker det (jvf. #13), men det kan virkelig hjælpe til at forstå ens relationer.

    SvarSlet
  8. Madame, foreløbigt er jeg ikke skuffet (jeg er ca. halvvejs) - så måske er jeg netop tilpas søgende, til at sætte pris på bogen ;-)
    Indsigtssøgende er jeg i hvert fald, det kommer jeg jo ikke uden om.

    SvarSlet
  9. Lotten: Tak. Jeg har nu luret i et stykke tid. ;)

    #13 er generelt god at huske på, når man står og banker sig selv i hovedet med at det og det havde man jo lært... Det er menneskeligt at fejle...og glemme. ;)

    SvarSlet
  10. Man må meget gerne lure, Mona - og jeg bliver glad for kommentarer :-)

    Du har fuldstændig ret mht. #13 - jeg skal bare lige have sat den ud af kraft i morgen eftermiddag fra kl. 15 (hvor jeg har en eksamen, der godt kan risikere at trække tænder ud)

    SvarSlet
  11. Lotten: Kommentarer er nu også det bedste...lurere er fine, men kommentarer er bedre. ;)

    Held og lykke med eksamen (siger hun 3 kvarter over eksamenstid).

    SvarSlet
  12. Tak, men det er først i morgen fra kl. 15. Dvs. om mindre end et døgn - uhhh!

    SvarSlet
  13. Er der ikke andre end mig, der er "lidt" tr�tte af folk, der giver sig af med - og ligefrem lever af - at fort�lle andre, hvad livet er, og hvordan det skal leves?

    I den forbindelse synes jeg, at punkt 9 er ret morsomt!

    SvarSlet
  14. Fantastisk! 7, 8, 9 og 10 må være mine favoritter! Nogen gange er det både oplivende og forfriskende, at man lige minder sig selv om livets realiteter.

    SvarSlet
  15. Jeg er enig, især #9, 10 og 11 rammer helt plet.
    (men det gør de andre nu også!)

    det er så præcist

    SvarSlet
  16. Rasmine, jeg kan sagtens følge dig og meget af det bliver også forbigået i ubemærkethed her på matriklen - men lige netop dette regelsæt tager jeg af og til frem, når jeg opdager, at jeg er nået til #13. Forleden sad jeg og murrede over noget, som jeg har murret over mange gange før, men da en god ven så huskede mig på regel #4 måtte jeg jo le af mig selv - og det er altså svært at le og murre samtidig ;-)

    Jens og Valdemarsro - jeg kunne ikke være mere enig :-)

    SvarSlet
  17. Meget interessant liste.

    Jeg vil gerne, hvis jeg må, tilføje et punkt:

    "Det eller de punkter i ovenstående liste du bedst kan lide, er de punkter du lige har lært at mestre"

    Jeg kan bedst lide #12.

    SvarSlet
  18. Allan, jeg kan godt lide dit forslag til et ekstra punkt!

    SvarSlet
  19. Men så held og lykke med eksamen idag. :D

    Og så kan jeg lære at læse ting igennem ordentlig...;)

    Og så er jeg vild med Allans tilføjelse. Den er jo temmelig sand...

    SvarSlet
  20. Davser :)

    Helt skægt at se disse punkter oversat til dansk *S*

    Lige mht Allans forslag, så er jeg nu ikke helt enig... udfra min erfaring med denne liste, så vil de punkter man holder mest af, ikke nødvendigvis være punkter man har lært at mestre... det kan ligesåvel være et af de punkter man er kørt fast i...

    Syntes gennerelt disse "regler" (eller vel rettere "påmindelser"),
    er super effektive til at hjælpe en med, at slippe ens drama omkring det pågældende område...

    Men hvem er jeg til at afgøre det for andre... hehehe... ;)

    SvarSlet
  21. Hmm, det er visdom jovist og jeg er måske bare ikke så modtagelig overfor visdom jeg ikke selv har formuleret???

    Disse lister og regler mm. er jeg altså enerelt lidt lunken overfor - og alligevel fascineres jeg.

    Kan dog på ingen måde beslutte mig mht. #10
    "Du får hvad du beder om..."
    Jovist. "giv hvad du vil have retur...påtag dig ingen offerrolle osv..." Jeg kan godt se det!
    Men hvis man nu er et (skidt) sted i livet, som man ikke helt alene og selvforskyldt fik gebærdet sig hen til og nu prøver at komme videre fra - har den formulering altså en let bitter eftersmag...

    #4 er derimod hel indiskutabelt fabelagtig. :D

    Bitten - frem og tilbage uden helt at vide hvad hun egentligt ville sige at mene eller noget.

    SvarSlet
  22. Sassi, du ved, hvad jeg vil sige :-D

    Bitten, jeg kan godt følge dig. Jeg har heller ikke hundrede procent forliget mig med nr. 10, men min forklaring på, hvorfor jeg er begyndt at indse, at der måske er en del sandhed gemt i de ord alligevel, vil fylde for meget 8og være lidt for private) til dette kommentarfelt.

    SvarSlet
  23. Lotte, jeg har det lidt svært med især punkt nummer 10.

    Jeg har tænkt meget over det og her er min forklaring.

    Bad things happen to good people for no apparent reason!

    Hvis man skulle følge punkt 10 helt ud vil det betyde at f.eks de folk der sad i world trade center den 11 september selv på en måde havde bedt om at få en jumbojet i nakken, da "Du får altid, hvad du beder om"

    Et andet problem med især nr. 10 er at den på en måde siger at selv ofrer i de værste situationer på en måde selv har bedt om det.

    Og det mener jeg er problematisk, for så er der ikke langt til at droppe medfølelsen og sige "Jammen, du har selv bedt om det"

    Med venlige juletanker, Peter

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!