27.5.08

Dårligt gemmested

Man skal ikke gemme hemmeligheder i klædeskabet, hvis man beder sin kæreste om hjælp til at lokalisere dette og hint. Det måtte kæresten sande i går, da han, helt fladmast efter en lang dag på jobbet, med kort varsel var nødt til at pakke for at rejse til London. Han havde en del besvær med at finde forskellige beklædningsgenstande, som jeg på husmoderlig vis havde lagt på plads i klædeskabet, og derfor forbarmede jeg mig over den stakkels mand og gav mig i kast med at hjælpe ham. Mellem tøjet fandt jeg en lille, klar plastikpose af den knitrende slags, som man bruger til frugt og grønt i supermarkederne - og troede, den var havnet der ved et uheld. Om det nu var frygt for at komme til at smide noget ud, der ikke skulle bortskaffes eller om det var ren og skær nysgerrighed skal jeg ikke kunne sige, men overrasket blev jeg i hvert fald over at finde en halskæde i posen.

Hvad skulle jeg gøre? Jeg burde måske have ladet som om, jeg ikke havde set den, men eftersom jeg havde taget alting ud af skabet for at skabe lidt overblik og efterfølgende orden, var det lidet sandsynligt, at jeg ikke ville være stødt på posen. Nu var det jo slet ikke sikkert, at smykket var til mig, men hvorfor så gemme den blandt sit tøj? Hmmmm....altså konkluderede jeg, at det var bedst at montere et glimt i øjet og bare sige, at hvis det ikke var meningen, jeg skulle have set den halskæde, så var det nok et dårligt sted at gemme den.
Han fik godt nok et lidt træt udtryk i ansigtet...

Da skipper kom hjem fra Thailand medbragte han ikke blot de famøse øreringe men også en meget smuk halskæde og en festlig tunika (samt en flammende orange blækspruttebamse!), så jeg var så rigeligt blevet begavet, men klædeskabets fund var altså købt for at have en overraskelse på lager, hvis jeg en dag skulle have haft en øvdag eller andet, der indbød til lidt hverdagsforkælelse.
Alene tanken gjorde mig da helt blød.

Så nu har jeg en underlig blanding af dårlig samvittighed over at have berøvet ham glæden ved at kunne overraske mig, og over at have rodet i hans ting (men altså, manden bad jo om hjælp og posen var af klar plastik - hvad havde han regnet med?) og glæde over at have sådan en betænksom kæreste OG en smykke, som er lige mig (for nu var der jo ingen mening i at gemme den længere, og så kunne jeg lige så godt få den med det samme).


Skulle jeg have ladet som ingenting og bare gemt posen i skabet igen?

9 kommentarer:

  1. Nåeh, hvor er det sødt, at din kæreste gemmer gaver til dig på hemmelige steder. Men åbenbart så hemmelige, at han selv glemmer det. Jeg synes bestemt, du gjorde det rigtige ved at fortælle, hvad du havde fundet. Og smykket er bare supersmukt!

    SvarSlet
  2. Hvor har du bare nogen dejlige historier i disse dage. Der er intet som at være vild med et andet menneske.

    SvarSlet
  3. Nej - meningen har ganske sikkert alligevel været, at du skulle have den på nu. Den er jo super super fin. Ikke dårligt fund.

    SvarSlet
  4. Det er utroligt kært!!! Jeg ville nok ikke kunne have holdt min mund... ;-) Så jeg ville have gjort præcis som dig - og slutresultatet er jo det samme. Og du blev stadig overrasket! Skønt!!! PS! Og det er fantastisk smukt!

    SvarSlet
  5. Den er rigtig fin, lige dig!
    Det var det helt rigtige at sige at du havde fundet den. Det er så æv at skulle spille overrasket (det havde jeg slet ikke kunnet gøre...)
    Men den tanke og forklaring der ligger bag fundet er da bare så sød og betænksom.

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Uanset om du skulle dette eller hint er der max browniepoints til Skipper for betænksomheden.
    Smukt.

    SvarSlet
  8. Nejda...ellers havde du jo gjort det ! Det var da skønt at finde det skønne smykke netop på den måde, det glemmer du aldrig.

    SvarSlet
  9. Madame, jeg blev da også helt blød! Kæresten er en arketype af et kreativt menneske - totalt distræt! Ikke bare fordi han er en mand, men SERIØST distræt ;-)

    Sara, det er fantastisk skønt. Og lige nu er der godt nok forår i det lille hjem ;-)

    Nej Majsen, det var bestemt ikke noget dårligt fund. Men jeg havde jo lige fået så meget andet, at også jeg ville have ønsket, at denne gave var kommet frem i lyset på et senere tidspunkt. Ikke dermed sagt, at jeg ikke er glad for den - men det er lidt ligesom at man også ynes det e rokay, hvis man ikke får ALLE sine fødselsdagsgaver på den samme dag ;-)

    Valdemarsro, tanken strejfede mig, men jeg er heller ikke nogen særlig god skuespiller...

    Bitten, han ligger ret højt i meningsmålingerne herhjemme for tiden kan jeg godt afsløre ;-)

    Du har en pointe Gitte - jeg glemmer ikke hvordan jeg fik det smykke :-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!