Ærlige sjæle

I onsdags, efter min fotosafari, måtte jeg betale 85 kr. (!!!) i parkeringsafgift for at have firmabilen parkeret natten over. Så mange småpenge havde jeg ikke lige på mig, men så er det jo heldigt, at automaterne også tager kort. Nu er det bare sådan, at man skal HUSKE at tjekke, om man har fået sit dankort med sig, når man har betalt i en af Københavns parkeringsautomater. Automaterne siger nemlig ikke nogen høj lyd, der husker en på det...

Fortsættelsen på historien kan I nok gætte?

Jeg havde kontanter (sedler, som automaterne jo ikke tager) i pungen, og derfor nåede jeg helt hen til indkøbene efter fyraften i går (dvs. fem dage senere), inden jeg konstaterede, at jeg manglede det famøse dankort. Ét er, at man står der som en anden idiot og må sige, at man alligevel ikke vil have alle de varer, man lige har lagt op på båndet - noget andet er processen med at spole den mentale film tilbage, samtidig med at man haster hjem for at lede alting igennem. Kun for at konstatere, at kortet ER væk. Et hurtigt tjek på netbanken kunne dog berolige med, at der ikke var trukket andre beløb på kortet, end dem jeg brugte i onsdags. Herefter ringede jeg til PBS for at spærre kortet - men de kunne fortælle, at der slet ikke var et visa-dankort tilknyttet den konto, jeg opgav. Ikke længere i hvert fald.

???

Det viste sig, at min egen bank allerede havde spærret kortet! I dag ringede de nemlig for at fortælle, at en ærlig sjæl havde ringet til dem og fortalt, at hendes mand havde fundet mit kort i en automat. Jubiii for mennesker med moral! Historien kommer således blot til at koste et nyt visakort - og et par flasker rødvin i findeløn til de venlige mennesker.
Og SÅ kan det være, jeg har lært at tjekke en ekstra gang, om jeg har fjernet kortet fra automaten, når jeg har betalt!