27.6.08

Himmelvand

Lige nu står det ned i stænger, det buldrer og brager og jorden suger begærligt at vandmasserne. Flora og fauna (det meste af den) jubler og drikker tilsvarende lystigt af de livgivende dråber. Når regnen stilner af, vil man rundt omkring kunne finde det ene lille vidunder efter det andet - og har man Løvefod i nærheden er det bare at gå ud og spejle sig i dråberne, som samles på dens blade.

Løvefodens latinske navn, Alchemilla, har planten fået, fordi den har spillet en stor rolle i forsøget på at fremstille guld. Middelalderens alkymister mente at vide, at de dråber, som ofte ligger på bladene (de fanges simpelthen af deres lådne overflade) var en vigtig ingrediens i opskriften på guld. Guldmagerne kaldte disse dråber for 'himmelvand' og var meget omhyggelige med at indsamle dem.
Så vidt vides, lykkedes det aldrig for alkymisterne at nå deres mål, men Løvefod har dokumenteret virkning på andre områder og har i århundreder været en meget skattet lægeplante. Dens høje indhold af garvesyre gør den til en fremragende sårheler og den modvirker ydermere diarré.

Der findes mere end ti vilde arter af løvefod, og planten er gennem tiden blevet en populær staude i kultiveret form. Som staude er den især velegnet som bunddække.

5 kommentarer:

  1. Lotte - dejlig og interessant historie! Hvad man ikke har fundet på igennem tiderne i jagten på guldet. Men det er et sødt navn... og tak for at dele din viden med os!

    SvarSlet
  2. Interessant viden, som jeg suger begærligt til mig. Jeg har masser af løvefod i haven, den har det jo med at sprede sig.
    Ville ønske at lidt af dit regnvejr nåede her til øen, her er så forfærdeligt tørt i køkkenhaven hos os.
    God weekend.

    SvarSlet
  3. Hej Lotten.Du der ved, så meget om planter, kan du hjælpe mig med at afklare, hvorvidt det er godt at tisse på sine porrer eller ej? :-) Se mit indlæg om porrer og tis - jeg søger råd og vejledning...
    Hilsner fra Zette

    SvarSlet
  4. Velbekomme Nille. Jeg elsker den slags små etymologiske finurligheder. Og deler gerne.

    Johanne, det er netop evnen til at brede sig, der gør Løvefod velegnet som bunddække ;-) Jeg håber, at der er mindre tørt hos jer nu...

    Zette - jeg smutter fluks over til dig!

    SvarSlet
  5. takk for at du delte dette med meg. veldig bra :) fikk et nytt syn på denne vakre planten! Likte den bare enda bedre!

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!