1.10.08

Prioriteringens pris

Alle valg har omkostninger. Deres størrelse og omfang varierer, men fakta er, at med alle valg følger en række fravalg automatisk. Når vi vælger vores individuelle vej på tilværelsens landkort, er der pr. definition veje, som vi samtidig afskærer os selv fra nogensinde at vandre ad. Fysisk formår vi kun at være ét sted ad gangen. Forudsætningerne ændres, tiden går, nuet er flygtigt – vælg en dør og gå igennem den og vid samtidig, at andre døre for altid vil være lukkede i deres nuværende tilstand. Sådan må det nu en gang være. Uanset hvor omnipotent og overskudsagtig man kan føle sig.

Nogle valg har dog en større pris end andre. For udenforstående kan det fokus man har valgt, de prioriteringer man laver, og de valg man træffer være svære at forstå – og jeg synes at kunne mærke, at jo mere drastisk, jo mere fokuseret, jo mere målrettet man er, jo oftere er der behov for at forklare sig. Hvorfor? Hvorfor er det nødvendigt? Hvordan kan det være, at det kan være så vanskelligt at begribe, at nogen mennesker ikke går at den slagne vej? Hvorfor ikke bare give sin accept til, at nogle træffer et bevidst valg, som medfører en anderledes livsførelse? Når disse valg ikke er ulovlige eller til skade for nogen, hvorfor så ikke bare bakke op om dem?
Jeg tænker ikke på religiøs fanatisme, sekter eller andet i den liga, jeg tænker bare på helt banale valg, der skiller sig ud fra gennemsnittets. Det kræver kræfter at gå imod strømmen. Det kræver overskud at ville noget andet eller mere.

Som eliteroer i letvægtsklassen oplevede jeg igen og igen at havne i situationer, hvor jeg takkede nej til ting, som jeg – før jeg blev ’sportsidiot’ – ville have takket ja til. Fravalg som ville have været fuldt accepterede og ikke forklaringskrævende, hvis jeg havde været allergisk eller på anden måde syg, hvis jeg på enhver anden måde end ved et frivilligt valg havde været forhindret i at drikke alkohol, spise sødt og fedt, feste hele natten – fortsæt selv listen. Men fravalg som nu, fordi jeg havde truffet et aktivt valg om at dyrke min sport hundrede procent med de omkostninger, det måtte have, fremkaldte løftede øjenbryn og spørgsmål.
Spørgsmål som ’det kan da ikke skade med et enkelt stykke kage?’ ville man da aldrig stille en diabetiker – men det er åbenbart helt legalt at sige til en, der skal holde sig under en bestemt vægtgrænse for at gøre sig håb om medaljer. Jeg vidste, at når jeg sprang et træningspas over, ville næste gang blive endnu hårdere. Jeg vidste, at hver eneste overskudskalorie, som min krop ikke havde brug for, ville blive en pest at slippe af med igen. Og jeg var fuldt ud bevidst om, at mange ikke forstod min prioritering. Jeg måtte samtidig også - i bagklogskabens lys - le ad min egen tidligere manglende forståelse for valg truffet af en ekskæreste, som dyrkede triatlon på topplan.
Og jeg måtte sande, at det ikke er alting, man kan forklare andre.Jeg bad derfor ikke om forståelse, bare om accept. Og jeg fik den fra mange – heldigvis – men det krævede desværre ofte både lange og mange forklaringer.

Og nu er jeg havnet i en lignende situation.
Roningen er lagt på hylden, for omkostningerne voksede alligevel for store til at jeg syntes, jeg ville blive ved med at betale prisen. Kroppen begyndte at sige fra og jeg savnede mit sociale liv, så jeg valgte at stoppe, mens legen stadig var rigtig god. Jeg har ikke fortrudt. I stedet har jeg nu kastet mig ud i et nyt fokuskrævende projekt, der medfører fravalg, som for mange kan være svære at forstå. Hvis man virkelig vil nå sine drømmes mål, kan det af og til være nødvendigt at give sig selv skyklapper på og holde blikket rettet fremad. Der er så mange fristelser, så mange muligheder for adspredelse, ting og beskæftigelser, der kan være nok så dejlige, men som frarøver tid og fokus fra det, man oprindeligt havde valgt at prioritere. Dedikation behøver ikke altid betyde afsavn, men af og til må man bare vælge fra og huske på, hvad det er, man ALLERhelst vil. Og hvis man nu er en af dem, der allerhelst vil noget, der er ikke lige er mainstream, så må man nok bare se i øjnene, at det fordrer en vis evne til at forklare sig, hvis man ikke vil sætte sig selv helt uden for på det sociale plan.

Ens omgivelser behøver ikke forstå ens valg, men det ville være dejligt, hvis de bare ville acceptere dem og de fravalg, de samtidig medfører.

30 kommentarer:

  1. Lotte nu har jeg snart skrevet 4 kommentarer, men ikke trykket på send. For det er knagme svært at kommentere kort....og præcist...

    Det må være noget så generende med disse færdigstøbte meninger du/I støder på omkring jeres beslutning om at rejse ud i verden...

    Men god tur siger jeg ...hvis ingen rejste ud, lærte vi der bliver hjemme jo ingenting om vores omverden!!!!

    SvarSlet
  2. Så sandt som skrevet, og det må vi alle så lægge os på sinde, ikke altid at kunne forstå men at kunne rumme hinanden med de valg vi tager.
    Og man kan ikke alting, man må vælge og dermed fravælge, det er der bare mange som prøver at undgå, med stress og dårlig trivsel til følge.

    Jeg glæder mig til når jeres mål bliver starten på en rejse med nye mål for øje :-)

    SvarSlet
  3. Det var meget tankevækkende - jeg forstår på alle måder hvad du mener og har ofte selv været i den slags situationer.

    Jeg tror, at de mennesker selv har nogle personlige problemer. Måske er de misundelige over din standhaftighed? Måske ville de ønske at det var dem der skulle ud at sejle? Måske er de skuffede over deres eget livs begrænsninger? Jeg forstår ikke disse mennesker, men jeg er sikker på, at ovenstående er i nærheden af sandheden.

    SvarSlet
  4. Åhhhh, hvor jeg kender det. Har netop fravalgt trygt og godt job, set fra andres synspunkt, men ikke fra mit. Hvorfor forlade et job med god løn og fordelagtig pensionsordning til fordel for uddannelse som jeg ikke engang ved om jeg kan bruge til noget bagefter? Den slags spørgsmål og mange flere er jeg ofte blevet stillet og løftede øjenbryn og lettere hovedrysten er bevægelser jeg tit har mødt på det sidste.

    Men hvorfor blive i noget som andre synes er det rigtige for mig, "bare" for at gøre dem tilpas og jeg selv smerter indeni og undenpå?

    Jeg synes du er sej...intet mindre og jeg vender tommelfingrene op ad, nikker anerkendende og kan sagtens forstå dine valg, som jo netop ikke er fravalg, men tilvalg!

    SvarSlet
  5. Jeg sidder og tænker.....
    -tænker at det er jo godt at livet som udgangspunkt er langt og at vi ikke har nogen grund til at leve i den sammen leverpostej igennem hele livet. Nogle gange skal der drastiske tiltag til, skæres væk og vælges til og fra. Sådan er det og sådan skal det også gerne være. Men kan sørme godt se at det kan være svært for omverden at give plads og acceptere, -og så at acceptere at der ikke bare er stilstand.

    Rigtig meget held og lykke med dit store projekt!

    SvarSlet
  6. - Ja for søren...det ville være dejligt.
    Knaldgodt indlæg, lotte. Du ved selv, at jeg ikke kan være mere enig.

    SvarSlet
  7. Anne, hvem siger dog, at man absolut skal kommentere kort? Her på min legeplads er lange kommentarer bestemt også velkomne :)

    Det er faktisk nok de færdigstøbte, ugennemtænkte meningstilkendegivelser, der er de sværeste at tackle.

    SvarSlet
  8. Åh ja Lene, det glæder jeg mig også til. Meget. For det er jo ikke et endegyldigt mål. Det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan se længere ned til lige netop det. Der er mange drømme at tage af, men jeg kan ikke hellige mig helhjertet til mere end én eller to ad gangen.

    SvarSlet
  9. Jens, jeg havde faktisk dig i tankerne, da jeg begyndte på afsnittet om fravalg af mad. Det er jo også et bevidst valg at blive veganer, og jeg forestiller mig, at dit valg ikke er gået fuldstændig upåagtet hen. Der er så mage vegetarer og veganere i dag, at I ikke længere automatisk ryger i freak-kategorien, men lur mig om ikke, der stadig er mange omnivorer, som stiller spørgsmål...

    Jeg tror, du har fat i noget af det rigtige mht. bevæggrundene for folks manglende forsåelse/vilje til at forstå. Måske forstår de faktisk, men har ikke lyst til at blive konfronteret med denne forståelse i dem selv? Fordi det måske sætter spørgsmålstegn ved deres egne valg - eller mangel på valg.
    Det er svært at sige, jeg kan ikke rigtig genkalde mig at min manglende forståelse for triatlonkærestens dedikation (behøver du virkelig løbe i dag? Det regner jo!) skulle have bundet i misundelse. Jeg tror nærmere det var en slags jalousi - for der gik jo tid fra mig og os, når han brugte tid på træning. Jeg er da heldigvis blevet klogere og mindre symbioselysten med årene ;)

    SvarSlet
  10. Velkommen til, Hovedkonteret. Jeg vil glæde mig til at se, hvad der dukker op på din blog.

    Jeg kan sagtens (!) følge dig. Og mine ord om valg kunne jo ogå satens have handlet om job(fra)valg, uddannelsesvalg, valg om at flytte (til udlandet - det er jo helt vildt i manges øjne) - jeg har blot taget afsæt i nogle af de valg, jeg selv har truffet, som har givet markant mest undrende respons.

    Jeg ved ikke, om jeg egentlig er så sej. Jeg tror bare, at jeg forsøger at følge mit hjerte - fordi det er det eneste, der giver mig den trivsel, som Lene er inde på. Selvom der da er dage, hvor jeg ville ønske, jeg kunne lade mig 'nøjes'. For det er ikke altid en dans på roser for at nå i mål...

    SvarSlet
  11. Nej! man skal ikke lade sig gå på af den slags kommentarer, og for at gå fri, for at kunne holde sin kurs må man desværre bruge noget tid på at formulere sine standpunkter, ellers ville jeg da blive frustreret i sådan en situation.

    Det er - kan du nok regne ud - en personlig erfaring. Jeg har lært at man skal øve sig på ordene for ikke at blive slået omkuld af bemærkninger. For mit vedkommende stikker det så dybt at jeg også har måttet "gen-lære" den ordløse kommunikation, kropssproget eller hvad man nu vil, og så selv trække det frem og formulere parternes holdninger.

    Jeg ønsker dig held og lykke og er optimist nok til at tro på, at du finder den forsigtige måde at komme videre med hhv. amatørbådebygger-håndværket, som du nok har bedre forudsætninger for end de fleste andre inclusive undertegnede! Jeg tror også på at I prøver sejlene grundigt inden I står ud af Sundet.

    SvarSlet
  12. Valdemarsro, jeg foretrækker også at der er bevægelse, ellers tror jeg, jeg sander mentalt til - men jeg savner accepten til at bevæge mig, som jeg nu er overbevist om vil være bedst for lige netop mig.

    SvarSlet
  13. Tak Johanne. Og ja, jeg tror på, at du og jeg er meget enige i denne sag. Med udgangspunkt i hver vore valg, men ikke desto mindre valg, som omverdenen ikke altid har billiget eller vist forståelse for.

    SvarSlet
  14. Lotten, jeg ser du var inde omkring min egen lille tankerække om valg og bevæggrunde - på min facon. :o)
    Tænkte netop at det var et pudsigt sammentræf da jeg læste dette dit indlæg tidligere idag.

    I min egen lille nære hverdag går jeg også lidt mod strømmen - har jeg ladet mig fortælle. Uden at dét at være modsat nogensinde har været et mål i sig selv, men netop en konsekvens af at følge mit hjerte.

    Jeg får lige dele ros og hovedrysten for mine valg og fravalg.

    Jeg er ikke ligeglad med andre mening om mig og mine prioriteringer, eller deres forståelse eller accept (eller mangel på samme) men efterhånden er det ikke alle jeg til hver en tid orker at forklare mig for.

    Hvis der er noget der kan få mig til at tvivle på mig selv og den retning jeg traver afsted i - så er det at skulle argumentere i en uendelighed overfor umodtageligt publikum.

    Så jeg begrunder mine valg for mig selv, som jeg ved du også gør det.
    Fordi! Jeg ikke har en bedre grund til at vælge anderledes...

    Og jeg vælger at tro at den manglende forståelse, er slet og ret dét - uforståenhed, manglende forudsætninger for at kunne dele min overbevisning om at jeg gør det rette, og ikke nødvendigvis uvilje.

    Kram og tak for endnu et velskrevet og tankevækkende indlæg

    Bitten

    Ps. jeg har iøvigt stor respekt for dine prioriteringer og dit livssyn.

    SvarSlet
  15. Det er ikke dig der er problemet, men de øvrige for de ser det kun ud fra deres eget synspunkt. Vi har "mistet" venner der ikke forstod vi måtte melde afbud pga. syg søn.... Rigtige venner - de holder ved uanset og til den med diabetiker og kage. Når husbonden tager et stykke kage til selskaber siger folk; må du gerne spise kage når du har sukkersyge?
    Igen - den der bedre viden på andres bekostning.
    Lotte du skal altid gøre det der gør dig glad og ikke andre :-)

    SvarSlet
  16. Lotte,
    Jeg har pudsigt nok haft nogle af de samme ting at skulle 'stå til regnskab' for! Det var OK da jeg flyttede til udlandet for ex'en... men da det sluttede to år efter, var det en selvfølge, at jeg pakkede mit habengut sammen og kom hjem! Som om, at jeg kun eksisterede i kraft af en mand???

    Jeg har valgt IKKE at forklare eller retfærdiggøre mine valg længere. Jeg gider heller ikke at høre på, hvorfor jeg hellere vil bruge mine penge på bøger og rejser i stedet for at spare op til en ejerlejlighed. Jeg vil hellere være fri af den slags bånd. Selvom alderen siger, at NU skulle jeg altså foretage mig noget mere 'seriøst'!

    Men det er jo humlen i det - det der er seriøst og rigtigt for mig, er det ikke for en anden... og det accepterer jeg da fuldt ud. Det er al respekt værd, at der findes mennesker som Jer, som brænder for en drøm - en drøm, som kun opnås ved hårdt arbejde! Det kommer til at give Jer en styrke i livet - sammen med en hel masse fantastiske oplevelser! Det kan være svært at greje for nogle, der sidder fast i terminsregningerne tror jeg!

    Man må bare mærke efter i maven om man selv har det godt - man skal kun retfærdiggøre og forklare sig over for sig selv!

    SvarSlet
  17. Faktisk var det mig, der var hovedkontoret. Havde bare ikke lige tjekket at mit brugernavn var ændret ;o)

    SvarSlet
  18. Forstår godt, at det tærer at skulle forklare, hvorfor man gerne vil leve sit liv, som man har lyst til.

    Har aldrig forstået den danske nationalsport med at vil bestemme, hvordan andre skal leve, hvad de skal tro eller mene.

    Alligevel har jeg nok selv en rem af huden - kan sagtens finde på at spørge, hvorfor hvis en person har truffet nogle for mig ukendte valg.

    Jeg håber, at jeg alene spørger af nysgerrighed, men der skal ikke så meget til for, at sådanne spørgsmål kommer til at lyde forkert og fordømmende. Desværre.

    SvarSlet
  19. >Donald
    Jeg plejer også at tage mig tiden til disse standpunktsformuleringer - men når man synes, man gentager sig selv, bliver man (jeg) og samtidig ikke er ovenud overskudsagtig, ja så kniber det lidt med evnen til at se stort på de undrende blikke...
    Måske jeg skal forsøge at formulere mig anderledes? Måske jeg bare skulle slappe af og være ligeglad? Måske skal jeg bare...

    SvarSlet
  20. >Bitten
    Da jeg læste dine ord havde jeg præcis den samme fornemmelse af sammentræf :) Mit indlæg har ulmet nogen tid og jeg kan ikke sige, at det har været en specifik hændelse, der triggede udgivelsen. Måske handlede det i virkeligheden om, at jeg netop havde en af disse indre dialoger om mine valg. Hvor konklusionen måtte blive, at jeg jo gjorde det, jeg troede på. At jeg ikke fik andet end frustrationer ud af at begynde at tvivle.

    Kram - og selv tak :)

    SvarSlet
  21. >Shabby
    Jeg kan blive så gal over den der bedrevidende holdning. JEg håber aldrig, jeg ´finder mig selv i den dømmende rolle - selvom ingen vel kan se sig helt fri for at sætte etiketter på andre mennesker ;-) Jeg har ikke noget mod etiketter, så længe de bare er elastiske og ikke skrevet med permanent blæk.
    Og du har ret - man skal gøre det, der går en selv glad. Dog med det forbehold, synes jeg, at det ikke skader andre. Men det forestiller jeg mig nu heller ikke, at lige mine valg vil gøre.

    SvarSlet
  22. >Nille
    Også du var, ligesom Jens, i mine tanker, da jeg skrev dette indlæg. Fordi jeg tror på, at netop det valgte liv som udenlandsdansker har nogle omkostninger. Og at sådan et valg sikkert må have fordret mange forklaringer til venner og familie. Jeg fornemmer, at du trives med dine valg - ellers kunne du jo reelt 'bare' vende tilbage til Danmark. At du bliver i Bruxelles, gør du vel hovedsagligt fordi, det er det, der føles allermest rigtigt for dig. Og det er al ære værd.
    Som jeg skrev hos Grønlandsposten for nogen tid siden, da hun skrev om, hvordan andre synes hun er modig, fordi hun har valgt at flytte permanent til Grønland, så synes jeg det ville kræve mere mod at lade være. Tør du risikere at sidde som 80-årig og se tilbage på et liv, hvor du IKKE forsøgte at leve dine drømme ud? Jeg tør ikke! For hvis jeg nu fortryder til den tid, så er der en stor risiko for, at det er for sent at gøre noget ved det.

    SvarSlet
  23. Sara, jeg ved, du ved præcis, hvad jeg mener :)

    SvarSlet
  24. Maja, det forklarer, hvorfor jeg syntes, jeg kunne 'genkende' hovedkontoret. Der står bare ingenting på bloggen, og så var jeg straks mystificeret.

    SvarSlet
  25. Husejer, jeg vil også helst tro, at folks spørgsmål mest af alt bunder i nysgerrighed, men jeg synes bare ofte, at jeg fornemmer en forankring i skepsis i stedet. Måske handler det også om, at man - når man har skullet forklare sig tilstrækkeligt mange gange - bliver lidt døv over for nuancerne, når folk spørger. Måske er jeg blevet for hurtig til at sætte folk i bås, når de spørger? Jeg vil helst ikke tro det, men jeg kan jo ikke afvise det hundrede procent.

    SvarSlet
  26. Det er gribende godt formuleret, Lotte! Og vi bør kunne rumme andres valg. De kan også tit give os selv store oplevelser, når vi hører hvad de andre oplever.
    Jeg har fx netop hilst på jordomrejsefætters unge kæreste, der kun taler spansk, og som han har med hjem fra Cuba. Jeg forstår ham ikke, men hun beriger hans liv ...

    SvarSlet
  27. Rigtig godt indlæg Lotte, og jeg forstår virkelig havd du mener. Har også selv måtte forklare nogle valg, f.eks. lige som Nille, at jeg er bor i udlandet for min egen skyld, ikke for kærestens.

    Det er vigtigt at holde fast i sine drømme og ambitioner og arbejde for at virkeliggøre dem, så man ikke ender som den bitre pensionist, der ærger sig over alt det, man ikke gjorde. For som Lene siger, det handler om trivsel.

    SvarSlet
  28. >Madame
    Tak. Det er jo en sag, der ligger mig på sinde...
    Men det er faktisk ikke altid, jeg selv synes, det er så let at rumme andres valg. Jeg vil gerne have, de accepterer mine, men kan få sådan en lyst til at 'omvende' andre. Jeg forsøger dog at holde tand for tunge ved at huske mig selv på, at det er DERES valg og ikke mine. Så længe de trives med dem, har jeg ikke ret til at forsøge at ændre på dem.

    SvarSlet
  29. >Grønlandsposten
    Ja, du har jo også truffet nogle valg, som ikke alle helt forstår, så jeg forestiller mig, at du ved præcis, hvad jeg mener :-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!