17.10.08

Supah-Lotte komm snart

"Det gør ondt, jarh? Finger sover stadig, jarh?"
Det er faktisk generelt blevet en hel del bedre, men da jeg vågnede i morges sov hele hånden. Heldigt det ikke var i morgen. For jeg havde en tid hos Mr. Wang i dag. Det var femte gang og jeg er således mere end halvvejs igennem behandlingsforløbet - hvis ellers Mr. Wang har beregnet rigtigt. Men som han siger: "Du vent læng, dine naærv sur på darj". Underforstået, at det er indlysende, at det tager tid at rette op på tingene, når der ikke er blevet gjort noget ved det i årevis. Når muskulaturen har kompenseret så meget, at det føles som om, man har beton under huden, så er det ikke så sært, hvis det ikke kan trylles væk med et enkelt besøg eller to - heller ikke hos en lynkineser.
I dag havde han fat i min lænd, forklarede at her skulle der arbejdes lidt med sagerne også. Her ligger en masse energi, der skulle bare ryddes op. Og så ville "supah-Lotte komm snart". Mens vi venter på supah-Lotte, vil jeg forsøge at fokusere på de fremskridt, jeg allerede HAR oplevet.
For fremad, det går det. Og jeg har fundet ud af, at jeg rigtig godt kan lide Mr. Wang. Ikke bare er han kompetent og ferm med nålene, han har også en underfundig og tør humor bag stenansigtet og den finurlige accent. Selvom det fysisk ikke er en fornøjelse, mens det står på, så ser jeg alligevel allerede frem til næste uges besøg.
Og så glæder jeg mig i øvrigt svært meget til at hilse på hende supah-Lotte.

12 kommentarer:

  1. du er allerede supah-Lotte for mig, når du tør udsætte dig for den behandling :-)

    SvarSlet
  2. Det er i det mindste godt at det går fremad. Med den der lille seljtur som snart venter forude, får du vist brug for alt din energi og alle dine kræfter.

    SvarSlet
  3. Jeg er også vild med Mr. Wang, også selvom, at jeg ikke kender ham.

    Det er supah, at høre det virker:)

    SvarSlet
  4. Han er jo et fænomentalt bekendtskab på alle måder - slet ikke behov for at møde ham for at forestille mig accenten. Men jeg er nu sikker på, at han også ville kunne udøve et par mirakler her... skønt hvis det hjælper...stille og roligt!

    SvarSlet
  5. Godt at høre, at det går fremad, og for mig, er du også Supah-Lotte!

    Han lyder som den rette mand, til dit problem der.

    Rigtig god weekend!

    Og dejligt, at du kan komme et par timer den 8.11. Jeg kommer :0)

    SvarSlet
  6. Og det er altså fuldstændig umuligt at læse dine indlæg om Wangs tale uden at læse hans kommentarer højt - jeg må lige forsøge at sige dem på lynkinesisk - og det får mig altid til at grine. Tak for det.

    Og er også glad for at der er lys for enden af din tunnel.

    SvarSlet
  7. Det er da dejlig det går lidt frem ad, han lyder som en spændende mand ham Mr Wang.

    SvarSlet
  8. Hvad får du for at reklamere for Mr. Wang ;-)

    SvarSlet
  9. Jeg tror jeg vil vove en kommentar om kropscentre, fordi du skriver at Wang nævner energi i lænden.

    Hvis man lukker øjnene og føler efter, om man har en fod, så vil man somme tider få en fornemmelse af at kroppens dele ikke hænger sammen. Man svæver eller nogen føler sig utrygge, lige indtil man bevæger sig en anelse, så har man "fat" igen.

    Der er iflg. asiaterne (og måske også europæerne) "centre" i hænder, fødder, albuer, knæ, hofter, ribbensider, hals, og hovedet har flere regioner, som hver især er selvstændige "bundter energi".

    Det er meget godt at have en læge til at vise det og hjælpe med at mærke efter, og så er det formentlig meningen, at man selv skal tage over.

    De stive muskler bliver sikkert værre med alderen, og den eneste vej ud er vistnok varieret brug af led og muskler.

    Prøv at lave de øvelser, han siger og gør så som Helle Gotved sagde, lyt til kroppen og find ud af om fx. en strækning af hånden (forsigtigt! fingre bagover, håndled bagover med albuen strakt, så bøjet, så arm op, etc.)

    Det er mit bud på hvordan du kan kommer videre. Karpal-tunnelen i håndleddet kan bevirke, at hånden sover, hvis man ikke hænger længe nok i armene (og det gør vi jo ikke af helt andre grunde!) og det kan jeg for mig selv modvirke med håndleds-øvelser.

    SvarSlet
  10. Godt Mr. Wang kan hjælpe og jeg er spændt på at høre mere. Jeg har selv meget fine erfaringer med akupunktur (hos kinesere) det giver altid anledning til sjove indslag. Min akupuntør sagde fx.: "Se toonggghh...." (Må jeg se tungen)
    og så en højlydte snorken fra de andre kabiner ved siden af !!! I guder det skal jeg aldrig glemme. Men man slapper glimrende af med alle de nåle i kroppen.

    SvarSlet
  11. Dejligt at høre, at det går fremad Lotte, og at Mr. Wang er kompetent og ferm.
    Og samtidig er det vanvittig morsomt at læse :o)

    SvarSlet
  12. >Lene
    Jeg var nået dertil, hvor jeg var villig til nærmest hvad som helst, hvis bare det kunne hjælpe.

    >Jens
    Jeg får brug for mine kræfter allerede INDEN. For hvis vi skal nå dertil, hvor vi kan kste los og tage afsted, så skal der knokles mange, mange timer endnu på båden. Men du har helt ret i, at det er en fordel at være tiptop på sådan en rejse.

    >Sifka
    Jeg har hørt rygter om, at han var en hård banan, da han var træner for gymnastiklandsholdet. Han er også hård nu, men på en måde der passer mægtig godt til mit temperament.

    >Nille
    Han har fat i noget af det helt rigtige, det er der ingen tvivl om. Jeg talte med en fysioterapeut tidligere i dag, og han fortalte at de faktisk også bruger akupunktur på den klinik, hvor han arbejder.

    >Marianne
    Også rigtig god weekend til dig. Glæder mig til at se dig igen d. 8. november.

    >Zette
    Tak skal du have, og velbekomme. Jeg gør mit bedste for at dele Mr. Wang med jer, for han er virkelig noget af en type. På den gode måde.

    >Kom så i gang
    Du kan tro, Mr. Wang er ikke noget uinteressant bekendtskab :-D

    >Donald
    Jeg har fået tjekket - af både læge og fysioterapeut - om det skulle være et karpaltunnelsyndrom, men det er ikke tilfældet. Problemet sidder i nakken. I dag har jeg fået 'knækket' den og Wangs behandlinger løsner jo op i de spændinger, der presser på nerverne og medfører smerter. Det er jo ikke i selve knoglerne vi får ondt, men gerne i muskulaturen omkring.
    Mht. energicentrene, så arbejder man jo med disse - chakraer - i både yoga og inden for healing. Jeg er selv indviet til Reiki 1, så jeg burde kunne lave en chakraafbalancering - men de ubalancer jeg slæber rundt på, er så gamle, at jeg tror, jeg er nødt til også at få hjælp udefra.
    Jeg kan sagtens nikke genkendende til fornemmelsen af at legemsdele ikke hænger fast på kroppen. Det er faktisk den fornemmelsestilstand man forsøger at opnå, når man går på alfaniveau med Silvametoden.

    >Gitte
    Jeg synes nu ikke, jeg har slappet så godt af de sidste tre gange, som jeg gjorde de første to. Men det er vist meget normalt og jeg lover dig, jeg er afslappet BAGEFTER. Det er første gang, jeg får akupunktur af en kineser, men de tidligere gange har jeg nu også haft gavn af det, omend det slet ikke har været behandlinger i det omfang, jeg er i gang med at gennemgå nu.

    >Madame
    Det er nemlig rigtig godt :-)
    Og det glæder mig, at det er lykkedes mig at videregive noget af det latterfremkaldende ved besøgene hos Mr. Wang. For det ER virkelig morsomt på en helt særlig, lun måde.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!