Glugger

Vi har haft rigtig mange udfordringer undervejs i bådprojektet, men en af dem, der virkelig trak tænder ud, da vi opdagede omfanget, var problemet med koøjernes utæthed. Dem som vi troede, vi havde monteret så fint sidste sommer, men som var blevet pakket med en forkert fugemasse. I stedet for at lytte til ekspedienten, ringede jeg derfor til producenten, som guidede og vejledte til guldmedalje.

Det er ikke spor sjovt at skille noget ad, som man troede, man havde afsluttet - slet ikke, når der stadig er adskillige(!) punkter tilbage på doklisten, men det viste sig at være held i uheld. Oprindeligt var koøjerne konstrueret rigtig dumt. De hældte indad, således at der næsten altid stod en lille vandpyt op mod glasset. En pyt der bare kaldte på både alger og rust. Og det viste sig at være lettere at ændre på, når koøjerne var uden glas, således at man kunne arbejde fra begge sider. Den nye hældning blev bygget op med epoxy-filler og nu vil ethvert tilløb til den mindste pyt få meget svære vilkår.

Efter projekt ændring af hældning, har vi fået slebet, malet og ompakket fire af de seks koøjer.
Vi mangler bare et i kabyssen og et på toilettet. Salonen er således helt færdig (på koøjefronten).
Det er stort.

Nu skal vi bare vænne os til, at øjnene har fået eyeliner på, for primeren til den helt rigtige fugemasse fås kun i sort. Det er okay. Vi lever med det , for mishaget overskygges totalt af tanken om, at vi nu har gjort det så grundigt, som vi overhovedet kunne.