24.4.09

Projekterne i skuffen

Aldrig, så langt tilbage jeg kan mindes, har jeg været så alvorligt ramt af prokrastination. Jeg skrev om det tilbage i juli (JULI!!!!) sidste år, og først nu er det lykkedes mig at gøre noget ved sagen.

Jeg har været gennem en lang erkendelses- og beslutningsproces og er endelig nået til den konklusion, at det er på tide at rydde op i skuffen med ufærdige projekter. Den mail, jeg var nødt til at skrive, har været meget længe undervejs og har været forbandet svær at skrive. Dels fordi jeg virkelig ikke bryder mig om at rende fra aftaler, dels fordi jeg heller ikke bryder mig om ikke at kunne leve op til egne forventninger.
Men jeg er simpelthen nødt til at se i øjnene, at de bogprojekter, jeg lavede en aftale med Gyldendal om sidste år, er havnet i en skuffe sammen med andre projekter uden deadline - og at jeg slet ikke har haft overskud til at kigge i den skuffe, endsige har udsigt til at få det lige foreløbigt. Jeg har dels været arbejdsramt (hvilket er positivt) og bådrenoveringen tager dertil fortsat meget af min tid (hvilket den godt snart må holde op med). At jeg så sideløbende hermed også har valgt at træne to gange om ugen og gå på kursus om aftenen for at uddanne mig til yachtskipper af 1. grad har ikke gjort overskuddet til skribentarbejdet større.

Nu, hvor vi kan se, at jordomsejlingen kommer til at blive en realitet inden for et år, er jeg også nødt til at allokere energi og tid til alt det praktiske og administrative i den forbindelse. Altså bliver det (heller) ikke lige nu, jeg sætter mig og skriver bøger. Jeg burde jo have indset det for længe, længe siden, men jeg plejer at nå de mål jeg sætter mig og har et lidt anstrengt forhold til ambitioner, jeg ikke kan indfri...Jeg er frygtelig ked af at måtte skuffe og aflyse, men jeg har langt om længe erkendt, at jeg ikke kan overkomme ALT det, jeg gerne vil. Desværre.
For jeg ville virkelig gerne have skrevet de bøger. Både fordi jeg gerne vil skrive, og fordi jeg synes, det er gode projekter.

Nu venter jeg på, at lettelsen skal indfinde sig. Lettelsen over endelig at have handlet og taget hånd om noget, som havde vokset sig til et åg af dimensioner. Jeg har stadig dårlig samvittighed over for redaktøren. Men jeg har meget bedre samvittighed over for mig selv nu.

12 kommentarer:

  1. Og som du skrev i indlægget til mig vedr. jobbet og mavefornemmelse, så er det fandenfisme den sidste linje, der tæller allermest.
    Det lyder til at det er det rigtige valg og hvis det føles som så i maven, er det det helt sikkert!

    Og man kan i hvert tilfælde ikke sige andet, end at det er velovervejet ;o)

    Godt gjort...

    SvarSlet
  2. Det er så sejt at nå frem til den erkendelse, og det er så hårdt at skulle føre den ud i livet. Selv er jeg midt i en lignende proces og det er fan**** ikke sjovt, men nødvendigt, og bagefter bliver alt godt, ikk?

    SvarSlet
  3. Jeg er simpelthen så imponeret af alt det du når. Så jeg kan godt forstå, at du ikke kan nå mere. Døgnet har desværre kun 24 timer.....

    SvarSlet
  4. Der er ikke noget værre end at måtte sige fra til noget man har lovet og gerne vil, men nogen gange kan man simpelthen ikke nå mere. Hvis beslutningen er rigtig i din mave så er det bedre at tage den nu for der bliver næppe flere minutter i dine dage det kommene år. Jeg håber du får en dejlig weekend og efterhånden mærke lettelsen.

    SvarSlet
  5. >Maja K
    Det er MEGET velovervejet :-D Men jeg har svært ved helt at give slip...

    SvarSlet
  6. >Kagekonen
    Vist gør det så! Alt bliver godt!

    SvarSlet
  7. >Jens
    Det er jo det...desværre. Jeg ville ønske der var 30 - eller at man ikke behøvede mere end et par timers søvn pr. nat.

    SvarSlet
  8. >Marina
    Nej, det er rædselsfuldt og det er jo også derfor, det har været så svært at springe fra. Men jo, lettelsen kommer lige så stille snigende.

    SvarSlet
  9. Til det har jeg ikke ord. Hvis det er en bog om at være top-idræts-person/kvinde, så ville jeg tro at du kunne skrive den forholdsvis let, hvis du havde skrevet i forvejen (du skriver meget her) og havde en god sparringspartner til at håndtere hvad man skal vælge ud og hvordan skriveprocessen kan ændres alt efter formålet med skriv'et.

    På den anden side ville jeg ikke begynde et tilbagebliksprojekt på et tidspunkt hvor projektørerne i den grad peger fremad.

    Så er det sagt!

    For mange er det dog værre at skrive noget, når det er det eneste, man har at lave. Det er bedre at gøre det som en aften/eftermiddagsbeskæftigelse i en periode, hvor man har det godt med sig selv.

    Jeg tror jeg ville skrive en anden bog end en idrætsbog (men jeg er jo heller ikke dig)
    :-)
    Held og lykke med overvejelserne!!!

    SvarSlet
  10. Nogle gange må man prioritere, der er ikke andet for. Det kan gøre ondt i hjertet, men som andre siger, døgnet har altså kun 24 timer. Og du når i forvejen en hel del ;-)

    SvarSlet
  11. >Donald
    Det var faktisk flere bøger - om emner og til en målgruppe, som ligger mit hjerte nær. Men jeg havde bare ikke overskuddet, fordi mine eftermiddage og aftener har været helliget andre ting (læs: en båd).

    SvarSlet
  12. >Grønlandspost
    Jeg har haft det svært med den beslutning, og det har taget næsten en uge før jeg er begyndt så småt at kunne mærke lettelsen indfinde sig.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!