16.3.10

At fikse det flydende

Forestil dig, at dit komfur går i stykker. Eller din vaskemaskine. Eller dit toilet. Eller noget helt fjerde, men også forholdsvis ofte anvendt mekanik i dit hjem. Eller hvad med elnettet? Forestil dig, at du pludselig ikke har strøm, og det ikke er ordnet med blot at skifte en sikring.
Hvad gør du? Forsøger du at ordne det selv eller ringer du til kvalificerede fagfolk? Og bliver du hjemme fra arbejde mens VVS-manden eller elektrikeren roder og larmer (og lugter hvis det nu er noget med kloakken)? Jeg tror, de fleste mennesker vælger at passe deres arbejde og forlader deres hjem, mens de har håndværkere. Ret mig gerne, hvis jeg tager fejl.

Men som langturssejler er dette scenarie udelukket, hvis noget går i stykker midt på oceanet eller i et lille primitivt ørige, hvor der hverken er reservedele eller professionel hjælp at få. Og det VIL ske. Ting bliver slidt og ting går i stykker efter intensivt at have være udsat få salt, høj luftfugtighed og ditto temperaturer. Samtidig er der ikke ret meget plads på de fleste både, og det gør reparationsarbejdet til en endnu større udfordring. Hos os betyder det fx. at hvis en af vores generatorer går i stykker, er vi nødt til at flytte trappen der fører ned til salonen, og i den tid det tager at udføre reparationen vil det være særdeles besværligt at komme ud og ind ad båden, ligesom det vil være svært at komme fra kabys til salon. Dertil kommer, at det for den heldige vinder af jobbet ofte er svært at finde gode arbejdsstillinger - igen fordi der ikke er så meget plads. Så forestil dig, at arbejdet ikke er overstået på nogle få timer, men kommer til at tage flere dage...

Mange både er ikke designet, så man selv skal kunne reparere og udskifte ting - mange designere har vel tænkt, at når der er noget i vejen, sejler man bare båden på værft eller ringer efter hjælp. Sådan er det også for langt de fleste sejlere - altså dagturs- og lystsejlere. Bare ikke for langturssejlere. Vi må klare ærterne selv.

6 kommentarer:

  1. Det må I da også være vante til; gule ærter var i hvert fald fast bestanddel af søfolks kost , både i marien og på de marstalske skonnerter.
    Om søndagen sødsuppe til dessert, med én svedske pr mand.
    Har I solceller eller vind-generator ombord?

    SvarSlet
  2. Puh, der er godt nok mange ting at tænke på. Godt I er så velforberedte.

    SvarSlet
  3. Jeg vil da håbe, at I er nogle gode mekanikere. Og elektrikere. Og kloakmestre. Og ... :-).

    Noget af en udfordring - men den bedste forberedelse er vel, at I ved, at I også skal kunne klare den slsgs.

    SvarSlet
  4. >Aage
    Vi skal have begge dele. Indtil videre ligger vindmøllen i sin kasse og venter på at smeden får lavet vores targabøjle, men inden vi sejler ud af havnen, skulle både vind og sol gerne bidrage til vores strømproduktion.

    SvarSlet
  5. >Grønlandspost
    Vi prøver i hvert fald at blive det ;-)

    SvarSlet
  6. >Bente
    Vi gør hvad vi kan for at forudse de fleste mulige reparationer, men man kan jo aldrig vide sig sikker. Og så er det også meget smart at have tænkt igennem, hvordan man montere sine ventiler, søvandsindtag, kontakter, ledninger etc. De skal være til at komme i nærheden af uden at vi skal splitte hele båden ad.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!