100 m spritny kæde (og 20 m gammel)
Så lykkedes det ENDELIG!
Da vi for to år siden købte vores ankerspil, havde vi gjort et stort forarbejde med at undersøge kædedimensioner kontra kabelarhjul, så vi ikke behøvede at købe kæde i USA (pænt dyr porto!!!) - men det har vist sig at være en større udfordring end ventet at skaffe kæde, der passer. Leddene på almindelig standard 10 mm kæde er simpelthen for korte til hjulet.
Efter megen korrespondance med Lighthouse i USA og lige så mange telefonsamtaler med de største importører af kæde i Danmark endte det med, at vi fandt ud af, at brormand kendte nogen, som kunne hjælpe os. I Sydhavnen!
Så det endte med, at vi blot skulle låne en bil og så kunne kæresten hente 100 meter high test chain der passer perfekt til vores spil. Det var lidt en udfordring at få de 250 kg stål UD af bilen (den blev lastet med en kran), men det lykkedes og nu ligger kæden i skuret og venter på, at vi får lagt sidste hånd på ankerbrønden (og får monteret spillet ikke mindst).
Hurra!
- Og så blev køleskabet en flaske bobler tommere.
Hvis ellers kæden var stablet ordentligt fra starten, er det vel bare at trække meter for meter ud fra bagagerummet, ikk'?
SvarSletMen spritnyt: smag lige på ordet, hvad har det dog med alkohol at gøre?
Ikke andet, end at de fordrukne journaliste oversatte det tyske "Spritz-neu", hvilket står for "Nystøbt efter sprøjtestøbningsmetoden" til noget med sprit, det kendte de. Det er længe siden, og ikke sådan at lave om på.
Ihhh altså, jeg kender en der frydes over 250 kg. kæde. Fantastisk. Hjertelig tillykke. God ide at fejre den slags, sku jeg mene!
SvarSlet