1.3.11

Bliv sammen eller bliv væk

Rædselsfuldt at der nu igen er lystsejlere, som er taget til fange af pirater. Tragisk især at der er børn ombord.
Men for pokker da! Det grænser til dum(dristig)hed i min optik!
Hvorfor sejler de alene gennem et farvand, som bare på ingen måde kan betragtes som sikkert?
Og hvis de vælger at sejle uden selskab af andre både, hvorfor sejler de så overhovedet den vej igennem, når der findes en alternativ rute?

Jeg lover jer, at vi ikke har nogen som helst intentioner om at sejle gennem Rødehavet eller bare i nærheden af Afrikas Horn. Det er muligt at sejle syd om Afrika i stedet, og det er det vi har tænkt os at gøre. Det kan godt være, at det tager længere tid og at vi ikke får 'fornøjelsen' af sandkorn overalt ombord (en af følgerne af sejladsen gennem Rødehavet og Suez), men vi vil ikke løbe risikoen for ubudent selskab af piratkaliber.

Mine tanker går til de tilfangetagne, og jeg håber inderligt, at deres historie vil få andre langturssejlere til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sejler i nærheden af Somalia og lignende piratbetændte områder.

Det er jo ikke fordi, piratangrebene ikke bliver kortlagt!

12 kommentarer:

  1. Du har vel hørt om baggrunden for, at Somali-fiskerne er blevet pirater? Ellers læg mærke til Rasmus Krath, som fortæller hvordan vesten har plyndret farvandene for fisk.

    Jeg tror ikke I får problemer og hvis I får tror jeg i løser dem som gode venner. Man lærer formentligt at omgås folk i dit fag :-)

    SvarSlet
  2. Tilføjelse:

    http://www.dr.dk/pirattv/klip/paa-rejse-med-kamera-og-kalashnikov/

    SvarSlet
  3. TAK Lotte, fordi du med det samme siger, I aldrig vil tage den risiko. For jeg indrømmer, at jeg tænkte på dig, som det første -på at det ikke kun er blåt vand og sol på et skib, men at der er fare. (Ok, pænt lyserødt billede, jeg beskriver, og ved godt det er hårdt arbejde.

    Men puha...det er jo skrækkeligt.

    SvarSlet
  4. Tænker som Marianne...tak fordi du med det samme giver os besked :D

    Dernæst tænkte jeg også, hvordan kan man som forældre ( der har et ønske om en jordomrejse) tage sine børn som "gidsler" og fragte dem jorden rundt??
    Aii og jeg kan jo ikke tillade mig at dømme det kalundborgske forældrepar, jeg er bare påvirket af, at der er børn ombord,..for jeg kender jo ikke forhistorien.

    Jeg ønsker blot, at det ender godt og at alle kommer hjem i god behold!

    Jeg ønsker jer den bedste tur ever!!

    SvarSlet
  5. Godt, at I tænker jer om. Blogger du på turen?

    SvarSlet
  6. Godt I lægger planer og tænker tanker :)

    SvarSlet
  7. >Donald
    Jeg har godt set Rasmus' udsendelse. Jeg har tilmed for nyligt været til foredrag med ham. Jeg er absolut ikke fan af ham, men han har en pointe i at få belyst HVORFOR de driver pirateri.
    Jeg er bange for, at pirater er fuldstændig kolde overfor venskabelighed, når først de vejrer en potentiel løsesum - så personligt er jeg af den overbevisning, at man simpelthen bare skal holde sig langt væk fra dem.

    SvarSlet
  8. >Marianne
    Det er den første danske lystbåd, som er blevet kapret og derfor får sagen kæmpestor opmærksomhed - jeg var jo NØDT til at skrive dette indlæg.

    SvarSlet
  9. >Anne
    Jeg har indtryk af, at de fleste børn trives fantastisk med at sejle langt med deres forældre. De får mere tid og flere unikke oplevelser sammen som familie, end i en almindelig hverdag på landjorden. Men her er der tale om teenagere og så er sagen nok lidt en anden - det er i forvejen en udfordring at komme gennem sine hormonbombarderede teenageår og så er den tætte kontakt med ens forældre ombord på en lille båd måske ikke det allerfedeste i verden. Det skal jeg ikke kunne sige.
    Men jeg synes at det er uansvarligt at sejle i det farvand med børn ombord (og i det hele taget).

    SvarSlet
  10. >M
    Ja, det er planen. Det bliver dog andetsteds - jeg lægger links op, når vi har kastet fortøjningerne.

    SvarSlet
  11. >Pernille
    En jordomsejling SKAL man planlægge - i hvert fald i store træk, og så dernæst undervejs i detaljer med hensyntagen til vejr, årstider, tidevand...og pirater.
    Vores rute ligger fx ikke fast, men vi er helt enige om, at vi ikke vil i nærheden af Adenbugten og Afrikas Horn.

    SvarSlet
  12. Jeg tror der er mange som tænker det samme - jeg gør i hvert fald. Jeg forstår ikke at private sejler igennem det område og slet ikke med børn ombord. Jeg kan virkelig ikke forstå det!

    Men jeg har selvfølgelig også tænkt på dig, og jeg er rigtig glad for at I sejler en anden vej.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!