13.6.11

Blop blop i kanalen

Da vi fik motorproblemer i Brunsbüttel, var den første tanke, at der måtte have sat sig noget fast i sien, som dækker kølevandsindtaget - for selve søvandsfilteret så fint ud. Altså måtte nogen ned og tjekke. Den nogen måtte nødvendigvis være den af os, som ikke har problemer med ørerne efter en gammel dykkerulykke. Altså trak jeg i dykkerudstyr og tagensigsammenhed - for jeg skal gerne være den første til at understrege, at jeg ikke havde forventet at årets første dukkert skulle være i den grågrønne grumsede Limpopo-flod Nord-Ostsee-Kanal, hvor sigtbarheden er under to centimeter. Det var bare en anelse spooky ikke at kunne se den del af ens egen krop, som var under vand!
På med udstyret
"Hvad er det dog, jeg har sagt ja til?"
Rimelig stenet ikke at kunne se sine egne ben... 
Selve operationen var forholdsvis hurtigt overstået - til gengæld var den frugtesløs, for der var ingenting i sien. Men så fik vi da klarhed for det. Og ja, manøvren udløste både street cred på broen OG bonuskys fra skipper. Samt et tiltrængt brusebad, inden vi fortsatte fejlsøgningen.

6 kommentarer:

  1. Yes, you have earned a lot of street cred - from one who regularly dives in Puget Sound to do boat maintenance, where the temperatures run about 10 degrees C, or less.

    bob
    s/v Eolian
    Seattle

    SvarSlet
  2. Når ingen andre siger det så må jeg jo sige det - du ser flot ud i den mundering! Håber ikke du fik for meget vand i håret :) Resten af historien læste jeg jo et andet sted, der var luft i søvandspumpen, og jeg kom da til at tænke på, at det mest fascinerende - i mine øjne - ved at sejle, småt eller halvstort skib - er at man skal kunne alt. Jeg håber I får tid til at læse lidt på motor-manualen eller på andre menneskers erfaringer med motor-pasning.

    Jeg tror at en af grundene til at "Hundested motoren" (toq-toq-toq- fiskekutter-motor) blev så populær blandt fiskere i 30'erne til 60'erne er, at den var nem at reparere på og "fejl-tolerant".

    SvarSlet
  3. >Bob
    Thanks ;-) I think the water was a little warmer than 10 degrees C, but it was pretty chilly in a thin lycra suit.

    SvarSlet
  4. >Donald
    Vi har læst manual, vist så. Men der er pokker til forskel på at læse sig til tingene og så til at stå med dem i hænderne. Det sidste lærer jeg afgjort mest af. Og denne hændelse gav mig et grundigt indblik i vores motor, som jeg ikke ellers ville have fået - så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
    Og du har ret, vi skal virkelig kunne mange ting selv. Det giver til gengæld også en stor tilfredsstillelse når tingene så fungerer.

    Der sidder en gammel hundestedmotor i min fars båd, og dine ord er som talt ud af hans mund. Eneste ulempe ved den er, at den ikke liiiige starter med et tryk på en knap, så i en nødssituation er den ikke det bedste valg. Men ellers vil jeg give dig ret.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!