15.1.13

Fuckroaches galore!



Vi har kakerlakker her. Masser. Og jeg deler med de fleste her den opfattelse, at lige netop disse insekter er udpræget ækle. Slet og ret fordi de er mørkets væsner, som både æder alt og bevæger sig overalt - de tramper rundt i skidt og lort og æder gladeligt både sæbe, læbepomade, ørepropper, etiketter og grydesvampe. De kravler rundt og laver bæ på dine nyvaskede tallerkener, din tandbørste og din hovedpude, hvis de kan slippe afsted med det, og de gnaver gerne huller i din dykkermaske og gumler på mundstykket til dit drikkesystem. Kort sagt fortærer de alt, der potentielt kan rumme bare mindste spor af organisk materiale (spyt,  hudceller og -fedt - den slags delikatesser, som vi ikke kan undgå at efterlade til fri konsum). Ud over madvarer selvfølgelig. Man kan sikre sin bolig mod rotter, men kakerlakkerne er det langt sværere at holde ude. Altså må man - med mindre man tolererer deres tilstedeværelse og ikke har noget imod lidt kakerlaklort i munden, når de har besørget på ens tandbørste - prøve at bekæmpe dem inden for hjemmets fire vægge.
Jeg er ikke tilhænger af gift, og da kræene ikke bryder sig om lys og derfor gemmer sig hele dagen, kan de være svære at klaske ihjel. Så en fælde er en god ting. Og det er heldigvis superlet at lave en effektiv en af slagsen med ganske få remedier.



Man tager et syltetøjsglas eller anden beholder med glatte sider - gerne med en åbning, som snævrer ind i forhold til resten af glassets diameter. Herpå afstættes på indersiden af glasset, gerne nogle centimeter fra åbningen, en ring af peanutbutter (som åbenbart rangerer højt på listen over livretter blandt kakerlakker), og til sidst fyldes der vand i glasset til lige under den klistrede ring af lokkemad.
Når kakerlakkerne så kommer og strækker sig efter lækkerierne i glasset, får de overbalance og drøner ned i vandet - hvor de drukner. Og har man først fanget én, skal der nok være flere som følger efter.
I løbet af en enkelt nat lykkedes det mig at fange ikke mindre end tretten - og det vel at mærke i mit eget logi, der blot består af soveværelse og badeværelse. Jeg har end ikke et køkken til at lokke dem ind i rummet, men alligevel er der masser af de små bæster.
Nu virker det dog som om, jeg for en stund har fået has på størstedelen. Jeg fangede tretten i løbet af natten til i går og havde syv mere i fælden her til morgen. Fugle og krabber bliver desuden sært begejstrede for at få serveret sådan et glasfuld døde kakerlakker til morgenmad - så alle er glade (borset fra ofrene).

7 kommentarer:

  1. Fy føj da... Død over kakelakkerne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, her er jeg altså ikke særlig blødsøden. De skal bare kvases!

      Slet
  2. Det trick kunne jeg godt have brugt i mit lille hus i Senegal - men der er selvfølgelig ikke peanutbutter!

    Der var en aften, hvor jeg var skruphysterisk over dem. Der var som sædvanlig strømafbrydelse, og jeg havde derfor hentet mad i et gadekøkken - stegte kyllingestykker. Gadekøkkerne var som regel kakerlakfri på grund af den udendørs placering, men da jeg spiste derhjemme i stearinlysets skær så jeg pludselig et sort stykke bevæge sig på min tallerken - og det var IKKE kyllingen :-)

    Så er man ikke så sulten mere - men jeg er sikker på, at jeg har spist nogle undervejs! Her var det nemlig i hundreder, at jeg fejede dem ud af huset hver morgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ydrk, Nille! Kan godt forstå, du mistede appetitten.
      Tænker, man sagtens kan erstatte peanutbutter med noget andet. Honning fx. Eller måske Nutella? Bare det er klistret nok til at sidde fast på indersiden af glasset og dufter lækkert efter en kakerlaks mening.

      Slet
  3. Kuldegysninger! Jeg ville nok ty til politisk ukorrekte løsninger, blæse på egen og andres sundhed, og gennemsprøjte lejligheden med den giftigste gift, jeg kunne finde.

    Men respekt til dig og syltetøjsglasset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu ikke så meget af politiske årsager (selvom de også tæller), som af hensyn til mit eget ve og vel, at jeg ikke vil bruge gift. Desuden er de forpulede kræ så utroligt svære at slå ihjel med gift, at andre metoder ofte er bedre. Der er en årsag til, at kakerlakker har været på jorden siden før dinosaurerne...de er bare nogle hardcore bæster!

      Slet
  4. Mon ikke også kakkerlakkerne er glade over at få chancen for en ny, og måske bedre, reinkarnation? ;-)
    Jeg skal give opskriften videre til datteren, der blev gift den 18. og rejste til Guinea-Bissau den 24. for at indgå i et sundhedsprojekt der, Bandim Health Projekt, for Statens Serum Institut. Hun skal være der et år, gad vide, hvor mange kakkerlakker hun kan komme op på?

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!