21.4.13

Behovsrevision

Det er ikke let at returnere til den civiliserede verden efter syv måneder i isolation på en næsten øde tropeø. De første dage efter jeg havde forladt Aldabra var jeg decideret utilpas, så overvældet var jeg over konfrontationen med lydene og lugtene af mere end tyve mennesker forsamlet ét sted, med biler, asfalt, skrald, hunde, børn og højhuse - og med mængden af valg. Hvad er det vi skal med 37 forskellige typer yoghurt i supermarkedets køledisk? Eller 20 forskellige par bukser i skabet? Jeg har svært ved at omstille mig til overfloden. Til den konstante strøm af tilbud og reklamer og mærkeligt kunstige behov. For jeg har jo ikke brug for alt det. Det er bare flødeskum på kagen.


Når man lever uden rindende vand og med halvtomme regnvandstanke, sætter man pris på styrtregn og muligheden for en hårvask.
Når man ikke har køleskab og fryser er der mange ting, man anser for at være luksusvarer. Et glas koldt vand fx. Mælk som ikke er lavet af pulver på lunkent regnvand. Ost som ikke smager som og ligner gummi.
Når man bor i en hytte uden dør, bliver man glad for sit myggenet.
Når man befinder sig et sted, hvor der ingen biler eller skorstene er, kan man trække vejret frit og vågne hver morgen uden stoppet næse.
Når man lever uden elektricitet, kan man om natten se en stjernehimmel, som tager pusten fra én.
- men der er også ting, man savner. Jeg savnede at kunne tage telefonen og ringe til mine nære og kære. Og efter de første tre måneder uden internet var det da dejligt igen at have kontakt med omverdenen selvom hastigheden var til at hive sig i håret over. Det var bare interessant at opdage, hvor kort listen var over ting, som jeg gik og længtes efter.

På mange måder føler jeg, at jeg er kommet meget tættere på mig selv i forhold til mine egne reelle behov. Hvad er helt essentielt? Hvad vil jeg bare ikke undvære i min hverdag? Hvor vil jeg ikke gå på kompromis? Alt leve under så forholdsvist primitive forhold som jeg har gjort de sidste syv måneder har skærpet mit syn på min egen rigdom, på hvor umådeligt priviligeret jeg er og på hvor lidt, jeg i virkeligheden har behov for at eje for at leve et liv, der gør mig glad og tilfreds. Jeg kan sagtens undvære alverdens forbrugsgoder. Men jeg sætter stor pris på koldt, rindende vand, elektricitet og en hurtig internetforbindelse.

8 kommentarer:

  1. Jeg stiller mig somme tider det samme spørgsmål. Mit eneste svar er at vi behøver teknologi, og den medfører en masse andre forkerte ting, hvis den ikke følges af oplysning og uddannelse. Men jeg ved ikke om det lige er det svar, du håber at finde.

    Hav en god uge! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke, om jeg egentlig leder efter nogle specifikke svar, Donald. Jeg må bare konstatere, at jeg ikke behøver så meget for at føle mig tilfreds. Især ikke, hvis jeg er i k´godt selskab :-)

      Slet
  2. Egentligen skulle ALLA människor i vår bortskämda del av världen vara tvingade att ta del av en sådan upplevelse. Dina tankar är välgörande!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ville nok være sundt for mange at prøve bare en enkelt gang, Olgakatt. Ingen tvivl om, at det har været godt for mig i hvert fald.

      Slet
  3. Sejlture, ø-ophold eller et treck i Andesbjergene, eller bare på Kungsleden, man lærer pludseligt, at man fint kan klare sig med mindre, bare de basale behov er dækket. Du ender nok med at bo på f.eks Ærø, hvor vi har mere end rigeligt, men ikke det hele.
    ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er nu ikke sikker på, at jeg ender på Ærø Aage, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.

      Slet
  4. Spændende at følge din blog... Pudsigt, hvordan livet nogle gange tager en uventet drejning og oplevelser som dette bliver en mulighed. Jeg tror på en større mening med livet, og at du netop har oplevet/opdaget nogle vigtige essientielle og grundlæggende værdier, som du kan tage med dig i dit videre liv, og som vi alle i den vestlige priviligerede verden har glemt at sætte pris på i jagten på mere og større...

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen her, hvem du end er :-)
      Jeg er ikke religiøs, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at der nogen gange må være en større mening med tingene. Af og til er man bare nødt til at få dem lidt på afstand for at forstå.

      Slet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!