Skipper Ken og hans
kæreste, Anne Sofie, udgør den faste besætning ombord på Orbit.
Og så er der os gaster, som typisk er med i tre-fem måneder af
gangen. Lige nu repræsenter vi hele tre forskellige nationer; Elin
fra Finland og Simon fra Norge sammen med Kristian, Mathias og jeg
fra Danmark. Bortset fra skipper, der er fem år ældre end jeg, er
jeg den ældste ombord, mens resten tilhører årgang '89 til '92.
Det er ikke en aldersforskel, jeg mærker ret meget til, men der er
glimt hvor jeg føler mig lidt antikveret.
Det er en meget mærkelig følelse og ikke én, jeg tidligere har mærket ret ofte. Men det er også lidt interessant at opleve, at man tilhører en af dem, der har erfaring. Udover Ken og Anne Sofie er det kun mig, der har reel sejlerfaring. Det betyder, at vi kan lave vagthold hvor der er en erfaren sejler på alle hold og det giver selvfølgelig en tryghed for alle.
Det er en meget mærkelig følelse og ikke én, jeg tidligere har mærket ret ofte. Men det er også lidt interessant at opleve, at man tilhører en af dem, der har erfaring. Udover Ken og Anne Sofie er det kun mig, der har reel sejlerfaring. Det betyder, at vi kan lave vagthold hvor der er en erfaren sejler på alle hold og det giver selvfølgelig en tryghed for alle.
Vi er meget
forskellige, men har alle sammen lysten til eventyret. Og
forskellighed er kun en gave i en konstellation som denne. Vi har en
enestående mulighed for at få udvidet vore horisonter, lære nyt og
få uventede indsigter gennem samtaler med mennesker, der ikke ligner
os selv ret meget.
Og det er helt sikkert
en styrke for den samlede besætning, at vi hver især besidder
forskellige kompetencer, temperamenter og egenskaber. Nogle ville
måske tage de negative briller på og ytre, at diversiteten også
kan blive en hæmsko, men jeg tror, at fordi vi alle er her af fri
vilje, og fordi vi alle trods alt har én stor ting til fælles, så
kommer det til at gå fint. For vi vil alle eventyret.
Dette er anden del af føljetonen om livet som langturssejler, som er opdelt i 29 kapitler efter alfabetets bogstaver. Følg med på mandag, hvor C handler om noget, der får lokalbefolkningen til at le højt.
(Billedet er taget af Anne Sofie, derfor er hun ikke selv med)
Når man er sammen med unge mennesker, er det naturligt at føle sig lidt antikveret. Der er somme tider de unge forsvarer sig ved at påpege aldersforskellen. Skønt jeg ikke var betonsocialist eller hippi i 1968, var der engang en pædagogikum-vejleder, som påduttede mig at være 68'er-hippi. Man har brug for nogle rare, forstående mennesker, uanset alder, for at komme sig over livets forskellige tilskikkelser. Jeg ville iøvrigt nødig være ombord på en 40' båd i åbent hav med kun halvanden sejlerkyndig mand i besætningen :) Mon ikke du efterhånden, som I kommer rundt, møder flere forskellige "menneskealdre"?
SvarSletDet er et dejligt billede! :) God vind ønskes herfra.