August 2013
Robert Louis Stevenson, som nok er mest berømt for bøgerne Skatteøen og Dr. Jekyll & Mr. Hyde, ligger begravet på Mount Vaea ved sit hjem i Vailima på øen Upolu i Samoa. Her levede han fra 1890 til han døde i 1894 af en hjerneblødning, blot 44 år gammel. Han slog sig ned på Samoa, fordi klimaet mildnede den tuberkulose, som tvang ham til at skrive mange af sine bøger fra sin sygeseng. Han nød stor respekt blandt lokalbefolkningen, der ikke blot gav ham et samoansk navn, Tusitala (=historiefortæller), men også en begravelse, som var en konge værdig.
Jeg har besøgt hans hjem, som i dag er museum, vandret gennem hans stuer og nydt udsigten fra hans vinduer. Jeg har betragtet billederne på væggene, forsøgt at forestille mig hans liv her og jeg har smilet over historien om hans pengeskab, som han aldrig låste, fordi han havde fortalt de lokale, at der boede spøgelser i det. Bagefter vandrede jeg gennem skoven op på bjergtoppen til hans sidste hvilested, mens jeg sendte en tanke til staklerne, der måtte bære hans kiste herop - selv uden oppakning er opstigningen en udfordring. Men sikke en udsigt han nu har over havet, den gode Hr. Stevenson...
(Ovenstående digt er skrevet af Robert Louis Stevenson selv, og det var altid hans ønske, at det skulle skrives på hans grav. Efter hans død blev inskriptionen omskrevet til en samoansk sørgesang, som stadig synges.)
Jamen Lotte, kisten blev deroppe, så de mennesker, der hjalp den gamle digter op på toppen har følt stor glæde ved at kunne hjælpe ham den sidste gang.
SvarSletOg det er rørende og betænksomt at de har oversat det smukke digt.
Du har ret, Donald - de gjorde det af respekt og kærlighed for deres historiefortæller. Han var meget afholdt.
Slet