Der er noget helt særligt over at sejle om natten. Over at være en lillebitte prik på et mørkt ocean under et tæt tæppe af stjerner. Over af føle mørket pakke sig omkring båden som et tæppe, der lukker resten af verden ude. Få andre steder har jeg set en tilsvarende imponerende stjernehimmel, og jeg elsker at sidde og bare tage natten ind, mærke bådens bevægelser og tælle stjerneskud. For dem er der MANGE af herude.
 |
| Der sker noget med nattehimlen, når man bevæger sig bort fra civilisationen (illustration lånt hos Richard Dawkins Foundation for Reason and Science) |
Tit kan vi også se morild og der er altså noget bjergtagende over at se, hvordan båden så trækker et spor af lys gennem vandet. Kølvandet er levende af små, flourscerende alger, hvis bioluminiscens har noget nærmest magisk over sig. I hvert fald findes der ikke nogen rigtig god forklaring på, hvorfor de lyser. Men det er så smukt og eventyrligt, at man fristes til at tro på, der også må findes havfruer...
Vores rorvagter varer fire timer og vi er to om at dele dem. Vi aftaler selv i indbyrdes, hvor lang tid ad gangen vi står ved roret, om vi skiftes hver halv, hver eller hver anden time. Hvis det er hårdt vejr, synes jeg det er rart kun at styre en halv time ad gangen, men er havet fredsommeligt og vinden i godt lune, så snupper jeg gerne to timer i streg. Det afhænger også lidt af, hvad man ellers laver på vagten, når man ikke styrer. Nogen gange har man behov for at hvile/sove, mens den anden styrer, andre gange har man måske overskud og lyst til at læse højt, fortælle røverhistorier eller bare tale om livets store og små spørgsmål. Det veksler både i forhold til ens energiniveau og til vejret. I pisseregn er det fx ikke til at sidde med en bog. Men så kan man jo finde sin iPod frem og lytte til en bog i stedet. Personligt har jeg stor glæde af podcasts og lydbøger og snupper gerne en hel roman i løbet af et par vagter. Fx har jeg stor fornøjelse af mange af de gratis ting, jeg har downloadet fra DR. Og ellers kan man jo altid sætte noget musik på, hvis man har behov. På min anden nattevagt på Orbit var min makker lidt træt og ville gerne ligge og slumre, mens jeg styrede - og da var jeg lige i humør til en omgang Metallica. Lidt hårdt vejr og så Metallicas greatest hits for fuld skrue. Kan hilse og sige, at det passer ret fint til en nattevagt i frisk vind og høje bølger. "Exit light, enter night!"
Dette var det 14. kapitel i serien om at være langturssejler. På mandag kommer det til at handle om noget helt lavpraktisk, men i den grad nødvendigt for at kunne bo behageligt ombord på en lille båd.
Jeg ville umiddelbart gætte på at du er på talefod med havfruer :) Jeg husker Troels Kløvedals første bog, hvor han fortalte om hvordan man oplever havfruer. Virkeligheden slår ikke helt til, men fortællingerne var indsigtsfulde.
SvarSletNattehimmel: Jo, jeg har set det, jeg mindes det især fra en gang forholdsvis for nyligt, hvor vejbelysningen var gået ud. Desuden har jeg ofte besøgt et amatør-observatorium i Tisvilde, hvoromkring der heller ikke er vejbelysning, og det er jo interessant af flere forskellige grunde. "Lysforurening" har været omtalt på apod.nasa.gov/apod, men det skal opleves før man rigtigt forstår det.
Høje bølger og Metallica? Åhja smag og behag er vist forskelligt :) Tak for spændende læsning!
Kære Lotte, jeg kender dig ikke, men jeg får lige lyst til at skrive til dig. En gang fulgte jeg meget med på din blog, så gled den lidt ud. Nu fandt jeg den tilfældigt igen - der er jo sket noget! Hold da op. Men hvor er det spændende at høre om din tur og oplevelser, du skriver virkelig godt og med en god balance. Det er meget inspirerede, selvom jeg slet ikke kan overføre noget af det direkte. Jeg er glad for at have fundet den igen, med "nye" Lotte, tak for at du skriver! Mange hilsener fra Anette
SvarSlet