Hvad spiser en
langturssejler?
Hvem laver maden
ombord?
Hvordan laver man mad
til syv personer på to små gasblus?
Hvordan laver man mad,
når ens køkken krænger 25 grader og ingen flader er vandrette?
Mad er en
livsnødvendighed. Samtidig fungere måltiderne her ombord ligesom de
gør i mange familier – som et samlingspunkt. For os handler mad
dog ikke kun om overlevelse men også om kulinariske oplevelser. Vi
gør os umage. Vi skiftes til at have madtjansen, hvilket inkluderer
aftensmad én dag og frokost den efterfølgende dag, samt opvasken
efter de to måltider. Og da vi er mange ombord til at dele disse
maddage, er det lige til at overskue. Dette er rutinen, når vi
ligger for anker. Under sejlads foregår det lidt anderledes, fordi
vi gør en stor indsats for at forberede så mange måltider som
muligt, inden vi sejler afsted, således at vi kan lave 'fast food' i
søen. Fordi vi sejler på troperne, og fordi vi under sejlads ikke
har skylights åbne (og dermed meget lidt ventilation), er det ikke
ret attraktivt at stå og skumsvede i kabyssen i mange timer ad
gangen.
Vores kabys ('køkken'
for landrotter) er indrettet af folk, som tydeligvis har haft
forstand på det (TAK til Walsteds Bådeværft!) - det er funktionelt og gennemtænkt, og der er mange
detaljer, som jeg sætter stor pris på. Med afsæt i mine egne
mangeårige erfaringer med madlavning til søs (og i havn for den
sags skyld), værdsætter jeg nok nogle af detaljerne endnu mere,
fordi jeg ved, hvordan det føles at mangle dem. Fx er det dejligt at
have en 'sikkerhedssele' at tøjre sig selv med, når båden krænger
meget eller i megen sø, for så behøver man ikke bruge sine hænder
til at holde sig fast. Ligeledes er det handy, at der ved siden af
komfuret kan monteres en lille ekstra bordplade, som – i lighed med
komfuret – er kardanophængt. Så jeg nyder at lave mad ombord på
Orbit.
Ofte er der tale om
retter, som kan laves på to blus, men det sker også jævnligt, at
vi får flere gryder på bordet, end der er blus til. Så er det
fordi nogen har været kreative – fx kan man bruge en køje som
'høkasse' og lade risen koge færdig eller blot holde ting varme
under en hovedpude (vi bruger ikke dyner herude). Med lidt
koordinationstalent er det ikke noget problem at lave mad til syv
mennesker på kun to blus.
Og vi spiser godt her
ombord. Der er stor variation i menuen, alt fra pastaretter, fyldte
pandekager og tacos til sushi, karrykreationer og kartoffelmos. Vi
har dertil en grill, som egner sig fortrinligt til at bage pizza i
udover de åbenlyse grillretter og fisk. Vi bager brød mindst hver
anden dag, og mindst én gang ugentligt, er der nogen, som tager initiativ til at bage kage.
Vi er selvfølgelig
begrænset af de lokale supermarkeders, grøntsagsmarkeders og små
butikkers vareudvalg, og nogle steder kan det virkelig være en
udfordring at finde de madvarer, vi drømmer om – men så bliver
kreativitet og fantasi sat på en prøve, og det kommer der mange
gange gode ting ud af.
Med andre ord, så
behøver man ikke ende som den stereotypiske magre langturssejler,
når man er gast her ombord. Velbekomme!
Du har nu spist dig
igennem 13. afsnit af Langturssejler
fra A til Å. På fredag kommer det til at handle mindre om
kalorier og mere om stjerner. Og om morild og Metallica.
Ih, tusind tak for den vinkel på turen. Jeg må indrømme at jeg havde tænkt lidt på hvordan det mon stod an med forplejningen om bord. Det må være en miljøskade ;-)
SvarSletBetyder det at bordplade og komfur er kardan-ophængt, at man kan have noget over ilden i søgang uden at spænde det fast? Det må være det du mener. Det er altså morsomt og meget interessant at følge bloggen, tak endnu en gang! :)
SvarSlet