29.4.10

C for Cockpit

Jeg sammenligner af og til båden med en etværelses lejlighed med en stor tagaltan og 360 graders udsigt. I manges øjne bor vi jo noget trangt og lavloftet (omend der er ståhøjde for alle under 175 cm), men vi har samtidig også en "altan", der er en del større end de fleste altaner.
En del af det opholdsareal, der er i fri luft, udgøres af cockpittet, som er vores absolutte favoritsted. Her indtages langt de fleste måltider, så snart vejret tillader det (og skulle kulden nappe lidt, hopper vi i hver vores heldragt og sidder og ligner to kulørte Michelinmænd), herfra styres båden, her læses, slumres, samtales, fanges fisk og laves mindre håndværk og -arbejde, når vi sejler.Når vi ligger stille er det et oplagt sted til at hygge sig med lidt fodring af ænder og svaner - i perioder har vi haft deciderede stamgæster blandt de fjerede. Josefine And på billedet her, var en af de mere underholdende!

Stamgæsten, sommeren 2006

Og så er cockpittet i øvrigt også det hyggeligste sted at tage opvasken samt et godt sted at sidde og rense grøntsager.
Altsammen med havudsigt.

Cockpittet er uden tvivl det centrale samlingspunkt ombord og her kommer vi til at tilbringe rigtig, rigtig meget tid også fremover. Lige nu bliver cockpittet dog mest brugt til at blande maling i (vi er i tørvejr under teltdugen, men alligevel i frisk luft), og til at opbevare de to nye dieseltanke samt alt det der tidligere var opbevaret i de bunks, hvor de nye tanke snart skal installeres - der roder næsten lige så meget, som den gang vi fik installeret ny motor, men det har heldigvis en stakket frist nu. Der er ikke længe til, at vi piller presenningen/teltet af båden og så er det slut med at bruge cockpittet på den måde.
Det bliver nu rart!


Dette indlæg er det tredje i ABC-serien.
Se andre bud på "C" i den norske ABC-leg.

20 kommentarer:

  1. Hvor sjovt at læse, og hvor lyder det dejligt med frisk vind om ørerne og besøg af hyggelige ænder... :-)

    SvarSlet
  2. Härligt inlägg med fin bild!
    Trevlig helg!

    SvarSlet
  3. Jammen selvfølgeligt skal C da stå for cockpit...Helt logisk kan jeg se nu du har skrevet det :-))
    Er i taget afsted eller er det snart ??
    God weekend :-))

    SvarSlet
  4. Jeg nyder dine indlæg fra "skivet".
    Det smager altid lidt af fugl, nu hvor jeg ikke længere selv sejler.
    Rigtig god fredag til dig og din:-)

    SvarSlet
  5. Du holder jo den maritime linje, men hvis du ikke skulle kunne, hvem så? Jeg kan godt lide din and. Selv de bedste restauranter var ikke noget uden sine "faste kunder".

    SvarSlet
  6. Herlig innlegg! Jeg er ikke ofte i seilbåt lenger, men det hender jeg sitter i en cockpit på en Boeing 737 :o) Men det blir langt fra den samme følelsen. Det som jeg syns er skjønt med seiling er når det ikke høres noen motorlyd, bare lyden av vann og blafring i seilene. Ha en fin helg!

    SvarSlet
  7. Nøj, i kommentarerne møder man sejlende damer og Irene i Cockpittet på en Boeing 737, og her sidder jeg og skal mande mig op til bare at tage en tur i den røde Fiat.

    Dette indlæg (og et par stykker til får mig til at tænke på, at det er vildt meget arbejde man udfører for at bygge eller reparere et skib, og sådan har det altid været, lige fra den tilskårne og udhulede træstamme over de store sejlskibe, hvor træet var tjæret med tjære af en helt anden og mindre holdbar slags end den, vi har i dag, - og til de moderne supertankere og glasfibersejlere.

    Det store slid endte med at sende folk på langfart med en hastighed, der oversteg alt, hvad man ellers magtede - og idag er det stadig nummer et efter flyvning, fordi man kan bruge de store vandveje.

    Som du skrev i 2007: Mind dig selv om hvad formålet er. Somme tider er man altså ikke så hurtig færdig, som man gerne ville være hvis man har krudt i sig :-) Det gælder om at holde formålet og sikkerheden for øje. Hils skipper fra en "blogglæser" :-)

    SvarSlet
  8. Og så er der 2 spørgsmål, der presser sig på: hvordan holder anden balancen? Og hvorfor hedder det Ét cockpit?

    SvarSlet
  9. Det er så koselig og intimt ombord på båter:)
    Har aldri tenkt på at det er cockpit ombord på båter også.

    SvarSlet
  10. Så herlig dere har det.
    Og hvor spennende med denne faste gjest.
    Jeg tror nok jeg ville oppholde meg under himmelen mer ennn nedenunder, da jeg overstiger de 174 cm;))

    Flott innlegg;)

    SvarSlet
  11. >Mia
    Ja, det er herligt når svømmefuglene sådan kommer på besøg. Nogen af dem kan man godt gå hen og få et ret nært forhold til.

    SvarSlet
  12. >Maria G
    Tak skal du have :)

    SvarSlet
  13. >Annette
    Planen er, at vi tager afsted i august - så vi er fortsat i Danmark.

    SvarSlet
  14. >Ravheks
    Jeg kender godt fornemmelsen - sådan har jeg det lidt, når jeg kigger ind på diverse haveblogs. Så drømmer jeg lidt om muld og frø og grønt og....

    SvarSlet
  15. >Henny
    Ha ha, ja Josefine var en fast kunde lige til vi tog afsted på to ugers feriesejlads. Da vi kom hjem havde hun fundet en anden "restaurant".

    SvarSlet
  16. >Irene
    Det må nu også være noget af en oplevelse i en Boeing!!! Selvom det selvsagt må give en anden slags følelse.

    SvarSlet
  17. >Donald
    Du har ret, der skal meget forberedelse til. Og der er mange, som synes vi har brugt meeeeeget lang tid på at gøre båden klar - jeg tror de glemmer, at døgnet kun har 24 timer og at vi også har været nødt til at passe lønarbejde undervejs.

    SvarSlet
  18. >Aage
    Jeg ved ikke, hvordan i alverden hun havde lært det lille akrobatiknummer - og billedet snyder jo lidt, for hun sad der altså ikke i flere minutter. Hun svømmede hen, fløj op, landede og balancerede mens hun gyngede fremad nogle gange og plumsede så tilbage i vandet - efterfulgt at brødstumper selvfølgelig.

    Og hvorfor det hedder "et" cockpit, når det nu hedder "en" pit, det ved jeg ikke...har sådan set heller aldrig spekuleret over det før.

    SvarSlet
  19. >Petunia
    Jooo, det hedder skam også et cockpit på en båd. Og funktionen er jo den samme som i et fly - man styrer sit fartøj herfra.
    Det er dog ikke alle både, som har cockpits. På store skibe hedder det fx en bro - og på mindre skibe/både hvor der ikke er en fordybning til rorgængeren, ja der styrer man blot fra agterdækket.

    SvarSlet
  20. >TorAa
    Det er kun i salonen, det kniber - hvis du ikke er over 195cm kan du godt stå i kabyssen :-D

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!