Istidsrøver

Alting går langsommere i øjeblikket. Vi bruger næsten dobbelt så lang tid som vanligt på at tilbagelægge de ti kilometer ud til båden pga. snemasserne. Vi er nødt til at holde flere få-varmen-thepauser. Malingen hærder langsommere. Spartelmassen hærder langsommere. Vi kan ikke arbejde udendørs, og må i stedet bruge en masse tid på at transportere os selv og værktøj op til snedkerværkstedet i den anden ende af havnen.
Det er bare sådan det må være, når sneen ligger knæhøjt og der er pingvinvenlige tilstande i havnen - men nu må det altså gerne snart blive tøvejr. Tak!

Gode kort på hånden

Fra slutningen af det 18. århundrede fordelte US Navy officer Matthew Fontaine Maury særlige logbøger til en række skibes kaptajner og bad dem om at registrere vindhastighed, retning, bølger, is, isbjerge, tåge og lignende observationer under deres sejladser. Vha. af de indsamlede oceanografiske og meteorologiske observationer skabte Maury diagrammer som kunne vise disse data i grafisk form og de første Pilot Charts var født. Der indsamles fortsat data, og nutidens Pilot Charts bygger efter sigende på mere end fire millioner observationer i fx Nordatlanten.

Et Pilot Chart er opdelt i rektangler på 5 grader (længde- og breddegrader forstås). Hvert rektangel indeholder en vindrose. Den procentdel af tiden, hvor vinden blæser fra en bestemt retning, er angivet med længden af pilene. Pilene peger med vinden, dvs. med "fjerene" imod den retning, hvor vinden kommer fra. Når vinden ofte kommer fra én bestemt retning, vil pilen blive uhensigtsmæssigt lang, og da vil den i stedet været anført en procentdel, dvs. i dette eksempel kommen vinden 40% af tiden fra nord. Antallet af "fjer" på pilen angiver den gennemsnitlige kraft af vinden (efter Beaufort-skalaen) således at der i dette eksempel 40% af tiden er vinden i stik nord, og den gennemsnitlige nordenvind blæser med kraft 7, hvilket omregnet svarer til 13,9-17,1 m/s 28-33 knob - måske bedre kendt som "Stiv kuling".
Tallet i cirklen angiver procent stille vejr, her altså 3% af tiden.

Pilot Charts viser også grænser for pakis, forekomst af isbjerge, procentdel af tåge og uvejr, store skibsruter, havstrømme og andre særdeles nyttige oplysninger til alle, der planlægger en længere sejlads. The Atlas of Pilot Charts består af fem bind, der hver dækker et bestemt geografisk region. Hvert bind består af 12 Pilot Charts, som hver især skildrer en bestemt måned i et givet år. Kortene er beregnet til at støtte navigatøren i udvælgelsen af de hurtigste og sikreste ruter med hensyn til de forventede vejr- og havforhold, men er ikke tænkt til brug for egentlig navigation.

Når vi inden længe kaster os over PUB 106: ATLAS OF PILOT CHARTS NORTH ATLANTIC OCEAN vil jeg uundgåeligt komme til at sende Matthew Maury en kærlig tanke...

Fordi Mark siger det

"Twenty years from now you will be more disappointed by the things you didn't do than by the ones you did do.
So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails.
Explore. Dream. Discover."
(Mark Twain)

Okay Mr. Twain. Så gør vi det! Nu nærmer det sig at vi kan sige, at der blot er et halvt år til. Det er slet ikke til at fatte...

Bitterfittan, bissefissen eller Freuds vagina dentata?

I aften skal jeg indløse en julegave. En billet til forestillingen "Bitterfissen" på Nørrebro teater. Svenske Maria Svelands bog "Bitterfittan" blev i 2008 sat op som stand-up-komedie og fik så stor succes, at den nu tager endnu en omgang på de skrå brædder.

AOK skriver om forestillingen:

Ditte Hansen er en skuespiller, der altid virker, som om hun investerer noget af sig selv i de forestillinger, hun medvirker i. Nogenlunde sådan lød ordene, da hun for nylig var nomineret til en Zulu Comedy Award for monologen »Bitterfissen«, som nu heldigvis kommer op på Nørrebro Teater igen.

 For de rosende ord er så sande, som de er sagt. I monologen forener hun alle sine bedste talenter: Timingen, publikumskontakten og den enestående evne for at skildre den moderne kvindes frustration. Og så endda i bedste sendetid: I sin tid lancerede teatret monologen som teater for alle på barselsorlov – med mulighed for at parkere barnevognen i teatrets foyer.
Enkelte formiddage er på spilleplanen i denne omgang, men ellers er forestillingen rykket til klokken 20. Udmærket, for ikke mindst mændene kunne godt have brug for at høre, hvad der foregår bag den moderne kvindes krakelerende facade, når Ditte Hansen går i flæsket på hjemmefrontens uretfærdigheder og samfundets uligheder.

Jeg er spændt på, om jeg bliver lige så begejstret - for jeg har også læst andetsteds, at Svelands bog faktisk skader feminismen ved at reducere den til teenageagtigt brok, hvor alle kvindens problemer grundliggende skyldes manden. Så bitterfissen måske hellere skulle have heddet klynkekussen.

Men lad os nu se. Jeg vil sætte mig til rette kl. 20 i aften og prøve at bevare et åbent sind.

Finanser og WTF-moments

Et af de spørgsmål, jeg tit bliver stillet, er det ret basale, men meget vigtige "Hvad koster en jordomsejling?" Det er et simpelt spørgsmål, men der er flere svare og de er alt andet end simple... Der er mange faktorer, som spiller ind. Det afhænger bl.a af ens ønsker om levestandard og komfort, antallet der deler udgifterne, sejladsens varrighed, bådens stand og selve ruten samt mængden af uheld og WTF moments (der hvor man bare tænker eller måske endda råber WHAT THE FUCK!??!?!)


De fleste af kampene for at skære ned på omkostningerne er vundet eller tabt, længe før du overhovedet har forladt havnen herhjemme. Har du din baggrundsviden i orden? Kan du lave de forskellige systemer på din båd (eller i det mindste klare at undvære dem, til de kan repareres)? Har du låst dig selv fast i dyre systemer, hvor reservedelene kun kan fås ganske få steder i verden?

At miste riggen er et godt eksempel på netop den slags problemer, som kan ødelægge drømmen om langturssejlads, i modsætning til fx tabet af radar, som du kan undvære, indtil du kan finde en erstatning, reparerer den eller simpelthen beslutter at undvære. Mister du riggen, kommer du ikke ud af stedet (og nej, vi har IKKE tænkt os, at sejle rundt for motor. Det kan slet ikke lade sig gøre!). Man skal lade være med at hænge sig i det faktum, at riggen er en STOR post på budgettet - hvis den ikke er i orden, bliver den potentielt til en endnu større post på budgettet. Og samtidig er der potentiale for et meget stort WTF, hvis masten ryger overbord midt i en oceankrydsning.

Den perfekte båd eller sejladsplan opnås ved på forhånd at forudse samtlige mulige WTF-øjeblikke, og selvom det er utopisk at tro, at vi kan forudse ALT, så gør vi et stort forarbejde, inden vi tager afsted. Vi bruger internettet, sejladsfora, taler med andre langturssejlere, læser bøger og prøver at tænke alverdens scenarier igennem. Vi medbringer reservedele til de ting, som vi allerede ved, vil blive slidt og vi researcher meget, inden vi køber nyt grej - simpelthen for at prøve at eliminere risikoen for fejlkøb. Helt undgå det kan vi ikke, det har vi allerede måttet sande nogle gange, men vi forsøger.

:-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D

Ved du, at det i dag er "Global Belly Laugh Day"?

I dag er dagen, hvor verden fejrer latteren. Og det er superlet at være med til at fejre den gave det er at kunne le. Vil du være med?
Klokken 13.24 (01.24 p.m. lokaltid) over hele verden smider vi armene i verjet, smiler og griner højlydt. Alle har brug for at le. Alle har godt af at le. Ikke mindst nu, hvor januarmelankoli og fortsat krisesnak gør sit for at udfordre os. Gode grin giver ny energi og løfter stemningen, så slip smilebåndene til fri dressur og få rørt lattermusklerne!

Latter er:

• Helbredende - det er simpelthen bevist, at man bliver mindre syg og hurtigere rask, hvis man ler og humor bruges mere og mere som terapiform. Tænk også på hospitalsklovnenes succes
• Samlende - folk forenes på tværs af generationer, sprog, kultur og klasse, når de ler sammen
• Forløsende - nervøsitet, anspændthed og generthed forsvinder tit med et godt grin
• Smittende - hvor svært er det ikke at bevare et surt fjæs, hvis der sidder en og klukler eller brølgriner, så tårerne strinter?
• Afslappende - der frigives endorfiner, når man ler og mængden af stresshormon i kroppen falder
• Med til at forbedre læring - undervisning og foredrag serveret med humoristiske anektdoter og indslag huskes bedre
• God træning - latter træner mavemuskulaturen supereffektivt
• GRATIS

Frataget herfor er selvfølgelig hånlig, nedladende og skadefro latter  - men giv den gas med ægte latter, der gerne kommer helt nede fra maven, og så er der ingen grænser for de gode effekter. Selv kunstig latter, som man fremtvinger på kommando kan udløse nogle af dem.

Om fem timer går det løs. Så der er en chance for at du har nået at læse dette inden og sat alarmen på din mobil eller et vækkeur til at ringe, så du ikke glemmer det.

:-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D

Varme senge til kolde hjemløse

Det kommer næppe som en overraskelse, at der er mange hjemløse, som lider ekstra meget i disse måneder, hvor frosten bider.
Jeg er ikke så rummeligt et menneske, at jeg som Master Fatman kan huse de hjemløse hos mig selv, men jeg kan heller ikke holde tanken om, at jeg ingenting gør, ud. Og nej, det føles ikke rigtigt som "nok" at købe Hus Forbi af min lokale Netto-dørvogter en gang om måneden, nu hvor det er så forbandet koldt.
Så i aften arbejder jeg som frivillig på Nørrebro, hvor der akut er oprettet nødherberg i bl.a. Kristuskirken, hvor de hjemløse kan få suppe, kaffe og et sted at sove.
Ikke for min samvittigheds skyld, men for de hjemløses.

Læs mere om akutberedskabet.

Mangler du en væv?

Min kære kreative mor har sat sin væv til salg. I erkendelse af, at hendes ene skulder ikke længere kan holde til at væve, er hun nået frem til, at væven nok kan gøre mere glæde et andet sted.
Jeg har selv en (mindre en), så jeg skal ikke have flere (og jeg har i forvejen så rigeligt med ting, der skal findes plads til, imens vi er væk) - så jeg tænkte, jeg ville spørge her, om der er nogen, som kender nogen der mangler eller som selv går og leder efter en god skaftevæv.

Det drejer sig om en Lervad højskolevæv, dvs. en stor skaftevæv, komplet og i rigtig god stand.

Den har en vævebredde på 140 cm med 8 tramper og 12 skafter.
På væven er monteret en fast bænk i hele vævens bredde, så det er let at sidde og arbejde.

Lervad skaftevæv

Der medfølger en hel del tilbehør i form af søller, kamme i forskellige størrelser, skydeskytter (til spoler), redekam og spreder, samt et trendbord (en stor mølle, der gør det let at lave lang trend).

Trendbord 

Prisidéen er 9.000 (nyprisen ligger på ca. 40.000 - og det er uden alt tilbehøret), men skriv mig en mail, hvis du er interesseret - min mor er til at handle med.

Optimeret opbevaringsplads

Min far har været i sving og lavet forrammer til overskabe, som skal monteres over forkøjen i både styrbord og bagbord side. På den måde kan vi udnytte plads, som ellers ikke blev brugt til noget og få øget den samlede opbevaringsplads betragteligt. Vi kommer til at få brug for al den pladsoptimering, vi overhovedet kan komme i tanke om at lave.

Forrammerne tilpasset og midlertidigt monteret

Nu er forrammerne leveret og tilpasset, og vi er gået i gang med at montere bærelister og lave skabeloner til bunde og hylder.

Den første skabelon er færdig

Med fire hænder, en hel håndfuld skruetvinger, en bunke tynde lister og en limpistol er det slet ikke så vanskeligt, som vi først have frygtet. Men det er nu godt at have en far, der lige kan fortælle, hvordan man skal gribe den slags an. Vi er egentlig temmelig priviligerede at have sådan en konsulent i non-stop beredskab.

Med brunlig hilsen

Min trofaste vandre- og træningsmakker har købt sig en ældre andelslejlighed af den slags med sildebensparket og badekar. En rigtig fin lejlighed, som der dog skal gøres en del ved - for den forrige ejer har efterladt sig et umiskendeligt nikotinspor overalt - så meget, at jeg ikke kan lade være med at spekulere over, hvordan ens lunger mon ser ud indvendig, hvis man kan ryge sine vægge SÅ brune!!! Undskyld til eventuelle rygende læsere, men det her, det er simpelthen for klamt....

Fra hvid til brun via tobak (striberne er fra afvaskning af loftet)

Soldreven ovn

Vi er lige for tiden i gang med at undersøge muligheden for at erhverve en soldreven ovn. Vi har fundet en superenkel, superlet model, men de fleste forhandlere sender kun indenrigs i USA. Dog lader det til, at der er en lille mulighed for, at The Solar Oven Society kan sende os en.

Den største fordel ved en soldreven ovn, er.... at den er soldreven.
Dvs. vi vil kunne lave mad uden at bruge gas (eller anden form for brændstof eller elektricitet). På den måde sparer vi både penge og skåner miljøet. Det kræver selvfølgelig at solen skinner, men mon ikke vi kan forvente at opleve en hel del solskinstimer på vores færd rundt om kloden? Vi satser i hvert fald på det.

Ovnen er meget, meget simpel. Grundlæggende kan den sammenlignes med et lille, tætsluttende drivhus, som man sætter nogle sorte gryder ind i og venter nogle timer med at åbne for igen. På den måde kan man koge ris, bage brød og kager, dampe grønsager og fisk - praktisk talt alle de samme ting, som man kan lave i en stegeso, som på samme måde holder på vitaminer, saft og kraft. Ovnen bliver varm nok til at tilberede mad i, men ikke så varm, så maden kan brænde på - også en tiltalende detalje, synes jeg.

Det tager længere tid at lave mad i en soldreven ovn, end det gør vha. gas, el, eller anden brændsel - men hvis blot man husker at sætte risene over et par timer, inden man skal spise, så kan det fint fungere.

Slow cooking, mens vi bevæger os ad den store blå landevj - det lyder da tillokkende, gør det ikke?




(Billederne er lånt fra http://solarovens.org/)

Frie fugle (Mandagstema)

Ugens mandagstema er fugle.
Vi fodrer jo løs herhjemme (selv om sommeren) - men der er mange andre steder end vinterkolde Danmark, hvor der er langt hårdere brug for en hjælpende hånd til de fjerede.

I 2003 var jeg halvanden måned på Mauritius som feltassistent. Jeg boede midt i skoven på en feltstation drevet af Mauritian Wildlife Foundation. Noget af det, som MWF i høj grad arbejder med, er øens fugleliv, som desværre har lidt voldsomt under menneskets aktiviteter. Det mest grelle eksempel er udryddelsen af dronten (dodoen), men det har været tæt på at gå lige så galt for den mauritianske falk (Falco punctatus), den lyserøde due (Columba mayeri) og ekkoparakitten (Psittacula eques) - alle tre endemiske arter, dvs. arter som ikke lever vildt andre steder i hele verden end på Mauritius.

Alpha - echoparakit, juvenil han (og undertegnedes venstre hånd)

I 1974 var der kun fire individer tilbage af falken, heraf ÉT ynglende par. I 2003 var der over 800 individer.
I 1990 var der kun 10 lyserøde duer tilbag - for syv år siden var tallet oppe på 360.
I 1980 var der bare 12 ekkoparakitter tilbage, heraf 3 hunner - i dag håber jeg der er endnu flere end de 190, som bestanden var nået op på, da jeg var på øen.

Alpha som voksen (billedet er taget af min gode ven Dennis)

Gennem håndopfostring, naturgenopretning, foderpladser etc. er det lykkedes at ændre disse fugles tilstand fra at være kritisk truede til "blot" at være truede. Disse succeshistorier kan kun fortælles, fordi der gennem årene er gjort en kæmpe indsats for at redde de udrydningstruede dyr, s åde ikke skal lide samme skæbne som dronten. Skadedyr som katte, aber og rotter (som alle er bragt til øen af mennesker) og mangel på egnede redetræer og fødeemner samt habitat-fragmentering (som følge af menneskets udnyttelse af naturen) er nogle af de allerstørste trusler. Og vel at mærke trusler som ikke forsvinder. Det er beskæmmende, men der er ikke ret meget andet at gøre end at fortsætte kampen.
Så det gør vi.

Se flere eksempler på mandagstema her.

Grødis

Om det var koldt at være ude på båden i dag?
Fælt koldt! Men det var faktisk de 10 km frem og tilbage på cykel, som var værst. Nede om læ har vi varme på, og det er kun fra dørken vi mærker kulden (fordi båden står på land er der intet til at isolere mod den kulde, som kommer nedefra.

Vi har ikke været supereffektive i dag, vi er begge grebet af en enerverende mathed og trang til at gå i hi for tiden - men vi havde heldigvis en måske-aftale med smeden, så vi var NØDT til at komme afsted. At aftalen nu - pga. vinden - er rykket til om en uge (hvis vinden ellers vil lege med til den tid, dvs. er lidt mindre kraftig) gør ikke noget. For vi kom afsted, og det er det, som tæller.

En tur i rummet?

Da jeg for fire års tid siden spurgte min far, hvad han ville sige, hvis jeg en dag kom hjem og fortalte, at jeg ville sejle jorden rundt, var hans svar, at han ikke ville undre sig, om jeg så kom hjem og sagde, at jeg ville være astronaut.

Så vidt har jeg nu ikke tænkt mig at drive det, så intergalaktisk er min udlængsel og rejselyst slet ikke - jeg nøjes med at nyde stjernerne og de øvrige himmellegemer fra jord- og havoverfladen. De kommende år især det sidste. Og da vi kommer til at befinde os på både varme og kolde breddegrader, er det absolut en fordel at have en velisoleret båd - dels for at holde varmen ude, når solen bager, dels for at holde varmen inde, når der (som nu) ligger sne og is på dækket. Hertil kommer selvsagt også den energibesparelse, der er forbundet med et velisoleret hjem.
Størstedelen af båden er isoleret med 100 mm glasuld over vandlinjen, men der er enkelte steder, hvor der hidtil enten ingen isolering har været eller også blot et tyndt korklag klistret direkte på skot eller luge. Det sidste skal der laves om på nu. Udfordringen er bare, at de steder, hvor der har været kork, er der ikke rigtig plads til glasuld. Så vi har fundet et alternativ i form af ALUthermo Quattro - refleksiv isolering. Oprindeligt er det et kompakt materiale udviklet til termisk isolering inden for rumfarten, men bliver nu også anvendt til mere jordnære formål.

24 kvadratmeter rumfærgeisolering parat til brug

Fordelene ved materialet er mange. Især synes jeg, at det er tiltalende, at det ikke fylder ret meget, ikke suger vand og at det ikke brændbart. Jeg er tilmed overbevist om, at det bliver både lettere og mere behageligt at arbejde med end al den glasuld, jeg har haft fornøjelsen af at rode med de seneste par år.

Så det ender altså med, at det alligevel kommer til at lugte lidt af rumfærge...

At navigere i kemijunglen

Jeg blev til jul begavet med et stort glas Hammam Ritual Massage Cream fra italienske Davines. Jeg kendte ikke produktet i forvejen og heller ikke Davines, så umiddelbart anede jeg ikke, om det ville være noget, jeg havde lyst til at smøre på huden. Duften og konsistensen var indbydende, meeeen....jeg er af den holdning, at man ikke skal smøre sig ind i noget, man ikke ville turde spise.
Indholdsfortegnelsen gjorde mig ikke klogere, for jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke kan huske om fx Cyclopentasiloxane, Steareth-20 og Dimethicone Crosspolymer hører til gruppen af fælheder, jeg bør undgå, eller ej.

Heldigvis er der hjælp at hente. I min pung har jeg altid en liste over stoffer, som der er god grund til at undgå i hud- og hårplejeprodukter. Listen fylder i sammenfoldet tilstand ikke mere end et kreditkort og kan downloades her. Det kan ikke være lettere. Med listen i hånden er jeg mere tryg, når jeg står over for et produkt, jeg ikke kender. Som nu med julegaven - der heldigvis viste sig at slippe igennem nåleøjet. Davines er bestemt et bekendtskab værd! Det er både jeg, miljøet og mine nu særdeles bløde og velduftende ben meget glade for.

Noget andet, jeg også tror, jeg bliver glad for, er den bestilling, jeg lige har lagt på creme og skin tonic hos Regitzes NoNoNsense. Her er jeg med garanti ikke nødt til først at konsultere min kemi-liste. Hvis Regitze står inde for produkterne og selv vil bruge dem, så vil jeg også! Hendes shop er bestemt et besøg værd, hvis du ikke allerede har været et sving forbi. Priserne er rimelige, man kan købe gavekort - og bedst af alt, så er der tale om rene produkter hele vejen igennem. No nonsense!

På listefødder

Susling skrev forleden om, hvordan hun havde brugt 1. januar på at lave lister. Vi ventede til 2. januar, men lavede så til gengæld én, der pt. er 7 (SYV!) A4-sider lang. Vores dokliste har hele tiden været adskillige sider lang, men mange mange mange punkter er heldigvis blevet strøget gennem de sidste knapt tre år. Der er dog også kommet adskillige nye punkter på listen (efterhånden som vi opdagede nye mangler og/eller fik nye ideer), og nu er vi nået til den fase, hvor vi også har lavet en ren administrativ kategori, der ikke handler om konkrete gøremål på skibet, men som er en samling af ting, vi også skal have styr på i forbindelse med projekt jordomsejling. Fx er det på tide at få taget hul på vaccinationerne, da nogle af dem skal gentages efter seks måneder - så hvis vi skal nå af få dem, inden vi tager afsted, skal vi snart i gang.

Andre detaljer i den nye kategori er ting som forsikring, SU-lån som skal i bero, sortering og opmagasinering af ting - og mit yndlingspunkt; selve sejladsplanlægningen. Den endelige rute ligger nemlig ikke helt fast endnu. End ikke overordnet - for vi mangler faktisk at beslutte, hvilken vej vi skal rundt. Væsentlig detalje! Så der er lige lidt, vi skal bruge de mørke vinteraftener på at drøfte - samtidig med at vi bestiller udstyr hjem fra England og USA og diskuterer hjemmeside/blog-layout.

Men altså, vi er "nede" på syv siders to-do, emneinddelt efter rum i båden og kategoriseret efter need to have/nice to have-princippet (samt efter om det er ting, som kan laves nu, eller som kræver plustemperaturer udendørs). Kæresten er tilbage i landet og fyldt med gåpåmod - så nu skal vi bare spænde hjelmen og komme ud over stepperne.

De rå facts

Tillad mig at spidde forestillingen om, at det er godt udelukkende at spise rå mad.
Hos Madame kan man følge en livlig debat om Raw Food, afledt af en artikel i Politiken i dag. Interesseret i kost og helbred som jeg jo er, er begrebet på ingen måde nyt for mig – faktisk er det vel ikke nyt for nogen. Den rå fødevarebevægelse har stået på - stødvis - i hvert fald siden midten af det 19. århundrede. Sammen med terapeutiske bade, forskellige former for udrensning og mådeholdenhed, afholdenhed, selvfornægtelse og generel omvendelse, er en kost af rå fødevarer blevet ordineret af alle slags mennesker og af alle mulige årsager. Og som supplement er jeg helt igennem overbevist om, at rå føde er af det gode. Problemet opstår først, når diætforeskrifterne kammer over til KUN at skulle bestå af rå mad.

Fortalerne hævder, at hvis vi spiser rå fødevarer, vil vi få et perfekt helbred og opleve et helt nyt koncept for skønhed… Personligt har jeg lidt problemer med dette. Jeg lever sundt uden at det er fanatisk. Jeg spiser sjældent anden form for animalske produkter end kylling, fisk/skaldyr og æg. Til nød lidt ost en gang i mellem, fordi det bare smager så godt. Men generelt består min kost af masser af grønt og fibre, meget få raffinerede produkter, meget lidt hvedemel og tilnærmelsesvist ingen farve- og konserveringsstoffer - Jeg har bare aldrig været i stand til at sluge ideen - endsige menuen - om en kunråfødevarer-kost. Raw Food-begrebet indebærer for mig et strøg af moralsk overlegenhed, der smager af puritanisme. Men det er ikke den eneste grund for mig til ikke at ”hoppe med” på bølgen.

Dr. Richard Wrangham, professor i biologisk antropologi ved Harvard holdt for nogle år siden et foredrag med titlen, "The Natural Cook: The Significance of Paleo Gastronomy" og har skrevet bogen "Catching Fire: How Cooking Made Us Human" hvori han angriber myten om en rå-food kost og dens formodede overlegenhed over en kost bestående af tilberedt mad. Enhver kultur i verden bygger på madlavning, tilsyneladende fordi en rå livsstil simpelthen er utilstrækkelig til mennesker, der lever på eksistensminimum. Det er alt sammen meget godt for folk, der har råd til at male, blende, semi-dehydrere og manipulere deres mad med køkkenapparater, men når du er i bushen, vil en raw food-kost simpelthen ikke kunne give den menneskelig krop den mængde kalorier, der skal til for at fungere. Selv hvis den kunne, ville du være nødt til at tygge og synke i omkring 16 timer om dagen!

Wrangham drøfter Darwin's påstand om, at evnen til at skabe ild er den enestående opdagelse, der adskiller os fra vores forfædre. Dermed er madlavning også noget af det vigtigste, der gør os til mennesker. Vi har været i stand til at lave mad i mindst 200.000 år - længe nok til at vi evolutionært er blevet fysisk afhængige af denne vane. Før vores stenalderforfædre lærte at manipulere ild og anvende den på hårde rødder, korn og bælgfrugter (frø), var vores råkost-forfædre ganske enkelt ikke det, vi kender som mennesker. Og de blev ikke ret gamle (det var der selvfølgelig også andre årsager til – det underkender jeg ikke).

Jeg er tilhænger af rå fødevarer som supplement til en ellers fornuftigt sammensat kost, og jeg er bevidst om, at der er mange mennesker, som i perioder vil have gavn af en tur på Raw Food-bølgen, men jeg kommer aldrig selv til at ride den 100 %.

Jeg kan godt lide at tænke på, at madlavning ikke er en form for luksus eller afvigelse fra den ædle vilde livsstil, men derimod er afgørende for, hvem og hvad vi er. Ildstedet er mere end et sted, hvor vi samles for at fortælle vores historie, det er faktisk kilden til vores historie.