Activ ferie

Madame skrev i torsdags om det at skrive lister - og jeg skal da lige love for, at vi er mestre i disciplinen i disse dage. Her er lidt stille på bloggen af samme årsag, for der er gang i forberedelserne til et togt, som ikke kommer til at se sin lige i eftertiden. Der pakkes, krydses af på lister og købes ind, organiseres og arrangeres til den helt store guldmedalje.

Indimellem regnbyger og pakkemarathon får vi også malet lidt på båden, men fokus er i overvejende grad vendt mod sommerens store eventyr. Desværre er det kun kæresten, der skal afsted, men jeg har været dybt engageret i forberedelserne de sidste mange måneder og glæder mig inderligt på hans vegne. Det er på høje tid, han igen får tilbagelagt nogle sømil til havs, og da chancen bød sig for at komme med på Danmarksekspeditionen 2008 var der ikke megen betænkningstid.
Der er fuld opbakning fra min side, selvom det selvfølgelig betyder en opbremsning i vores eget bådprojekt - jeg ved bare, at jeg selv ville have sagt ja, havde det været mig, der fik buddet. Og jeg ved, det vil gøre ham godt. Jeg satser på, at jeg får en lykkelig og topmotiveret kæreste hjem, afstresset efter fire uger til havs i Nordatlanten på skonnerten Activ.

Danmarksekspeditionen 2008 er nu blevet en en officiel del af IPY (International Polar Year) og støttes bl.a. af videnskabsministeriet. For de interesserede kan jeg henvise til et indslag på Lorry fra sidste uge ,og for de virkelig entusiastiske kan jeg røbe, at Activ stadig kan beses, hvis man lægger kursen forbi Nordatlantisk Brygge på Christianshavn (Strandgade, lige over for noma). Afrejsen er skudt til tirsdag aften kl. 18, og der er vist ingen tvivl om, at jeg vil være at finde på kajen på det tidspunkt.

Himmelvand

Lige nu står det ned i stænger, det buldrer og brager og jorden suger begærligt at vandmasserne. Flora og fauna (det meste af den) jubler og drikker tilsvarende lystigt af de livgivende dråber. Når regnen stilner af, vil man rundt omkring kunne finde det ene lille vidunder efter det andet - og har man Løvefod i nærheden er det bare at gå ud og spejle sig i dråberne, som samles på dens blade.

Løvefodens latinske navn, Alchemilla, har planten fået, fordi den har spillet en stor rolle i forsøget på at fremstille guld. Middelalderens alkymister mente at vide, at de dråber, som ofte ligger på bladene (de fanges simpelthen af deres lådne overflade) var en vigtig ingrediens i opskriften på guld. Guldmagerne kaldte disse dråber for 'himmelvand' og var meget omhyggelige med at indsamle dem.
Så vidt vides, lykkedes det aldrig for alkymisterne at nå deres mål, men Løvefod har dokumenteret virkning på andre områder og har i århundreder været en meget skattet lægeplante. Dens høje indhold af garvesyre gør den til en fremragende sårheler og den modvirker ydermere diarré.

Der findes mere end ti vilde arter af løvefod, og planten er gennem tiden blevet en populær staude i kultiveret form. Som staude er den især velegnet som bunddække.

Programsatte pagajer

Dagen i dag er afsat til et firmaarrangement (a.k.a. teambuilding i light-udgave) og vi starter blidt ud med brunch om en times tid. Dernæst står den på flere timer i kano... så det må godt lige holde op med at regne, for lige nu lover himlen potentiale til en meget laaaaaang dag.
Sidst på dagen skal vi på udstilling og afslutter derefter med middag i nærheden af Nyhavn.
Programmet fejler bestemt ingenting og jeg tror, det bliver en god dag. Ikke mindst som en styrkelse af sammenholdet på kontoret.
Jeg sætter min lid til det...

Night terror

Jeg har en veninde, hvis yngste barn lider af Pavor nocturnus, også kaldet night terror, på dansk natterædsel, søvnskræk eller natteskræk - skræmt barn har mange navne. Hun havde godt nok fortalt mig om det, og jeg var glad for, at jeg var forberedt, men jeg forstår først rigtigt nu hvad det er, efter at have været vidne til et anfald.

I Danmark har man ikke forsket ret meget i fænomenet, mens det i USA har fået langt større opmærksomhed. Faktisk lider omkring 5% af alle børn af night terror, men i mange tilfælde bliver deres lidelser blot tilskrevet voldsomme mareridt eller hysteri. Det er det bare ikke, for børnene befinder sig i stadie 4, altså den dybe søvnfase, når de rammes. Og her drømmer man normalt ikke.

Blod- og urinprøver viser ikke noget usædvanligt, ligesom fysiske undersøgelser intet vil vise, hvis ikke de foretages, samtidig med at et anfald finder sted. Under anfald vil pulsen stige, hjertet vil hamre, mange vil svede og have udvidede pupiller. Som iagttager vil man opleve at barnet græder, råber, skriger, sparker, river, kaster med ting, kaster sig selv rundt, nogen gange med åbne øjne og et helt fjernt blik. Tilsyneladende er de skræmt fra vid og sans.

De kan ikke vækkes – og man bør heller ikke forsøge. Lidt i stil med håndteringen af søvngængere. Man kan blot gøre sit til at de ikke kommer til skade - lægge dem på et tæppe på gulvet, fjerne kasteobjekter, holde om dem, hvis det virker bedre.

Der findes forskellige måder at håndtere night terror på, og jeg tror, man må forsøge sig frem for at finde lige den metode, der virker bedst - og så væbne sig med tålmodighed i visheden om, at langt de fleste børn vokser fra lidelsen inden de fylder fem år. Samtidig kan de frustrede forældre glæde sig over, at børnene kun yderst sjældent kan huske det mindste af, hvad det er, de har drømt.

UPDATE 28. april 2009:

Kære kommentatorer, night-terror-ramte og frustrerede forældre.
Skriv endelig videre! I er mere end velkomne til at bruge kommentarfeltet til jeres erfaringudveksling og debat. Jeg kan ikke selv bidrage med andet end det, vi alle kan læse os til på nettet og har jo ikke egne erfaringer, men har blot været vidne til min venindes søns natteskræk.

Det virker som om, indlægget på en måde bare lever sit eget liv, fordi der er et behov for et sted at udveksle viden med andre, som kender til fænomenet - og det glæder mig på den måde at have bidraget bare en lillebitte smule til øget videndeling om lidelsen.

Så skriv endelig videre!!!

Pink drik

Vidste du godt, at man kan lave hyldeblomstsaft af alle slags hyldeblomster? Også af dem, der vokser på de rødbladede sorter som 'Black Lace' og 'Black Beauty' - og så bliver saften lyserød. Rigtig, vaskeægte tøsedrik!

Sambucus nigra 'Black Lace'

Heksen er fløjet

Vi havde egentlig indstillet os på at blive hjemme i varmen og hygge os, men så blev vi alligevel lokket til at kigge forbi. Bålet var fint, men vi var trætte og efter tre Balkaninspirerede og muntre numre kapitulerede vi og gik hjem igen. Nu vanker der en kop the og så er det ellers på hovedet i dynerne. Kedelige? Lidt...i hvert fald i dag ;-)

Heksen klar til afgang

Christianshavns beboerhus arrangerer hvert år bål med det hele - inklusive levende musik - og i år var ingen undtagelse.

Rusket igennem

Jeg har tidligere skrevet om min kærlighed til Vesterhavet, og selvfølgelig var der indlagt en visit ved kysten i sidste uges Jyllands-tour. Denne gang var det dog mere sand end havgus, jeg fik i ansigtet, for sikke en gang sandfygning, jeg blev kastet ind i. Det var lige så bilen stod og rokkede i vinden, som et stationært akkompagnement mens jeg stred mig op og ned langs kysten i min egen lille bevidsthedsrensende solodans. Tænk at have kilometervis af strand for sig selv på sådan en forrygende blæsevejrsdag...

Hjernen tømtes for tanker og følelser, kun den fysiske fornemmelse af vinden, sandet og saltet blev tilbage og på en halv time var alt glemt og alting husket. Jeg ved ikke hvorfor, bare at det sker hver gang, jeg står og skuer ud over uendeligheden. Øresund er et sølle surogat, Kattegat en noget bedre stedfortræder - men det bliver bare først rigtig godt, når jeg står ved kanten af verden og mærker Vesterhavet.

Traktortøs

Jeg hører til de mennesker der holder meget af havearbejde, og synes bestemt ikke det bliver mindre skægt af at have en gammel Ferguson at køre afklippede grene væk med. Jeg har haft en fest i dag og ikke mærket noget til ryggen som fik en gang reiki torsdag aften.

Facetledssyndromets tilbagevenden

Min sidste sæson som eliteroer var præget af ugentlige besøg hos en (heldigvis meget dygtig OG attraktiv) fysioterapeut hos Team Danmark. De ni træningspas om ugen satte sine spor, og en af de ting, jeg hele tiden måtte holde i ave, var et facetledssyndrom, der, hvis det forblev ubehandlet, voldte ret mange gener. Det føltes permanent, som om jeg havde et stort spændebånd skruet fast om brystkassen og dybe åndedrag var en anstrengelse. Forestil jer at banke afsted for at hilse på sin makspuls og så føle smerte over at trække vejret...det kan ikke anbefales.
I dag er man (mere korrekt) begyndt at kalde facetledssyndrom for segmentdysfunktion/segmental dysfunktion, men min læge holdt sig til den 'gamle' betegnelse, og så behøvede hun jo heller ikke foreklare mig, hvad det drejede sig om.

Det karakteriseres af en pludseligt opstået fastlåsning af et eller flere led i brysthvirvelsøjlen, som giver akut smerte og kraftige muskelspændinger i området imellem skulderbladene, forværret ved stort set enhver bevægelse og ofte også ved vejrtrækning og hosten/nysen/grinen. Patienten fortæller ofte, at det føles som at have en kniv i ryggen. Trods de voldsomme smerter er det normalt ikke nogen alvorlig eller kompliceret lidelse. Smerterne stammer fra et fastlåst og hævet led, det såkaldte facetled. Da leddet er hævet, stiger trykket i leddet markant og enhver bevægelse eller forøget sammentrykning af ledfladerne får smertereceptorerne i ledkapslen og det omkringliggende væv til at sende signaler om smerte til hjernen. Hjernen svarer ved at begrænse yderligere bevægelse i området ved muskelsammentrækning af den omkringliggende muskulatur. Således ledsages ledfastlåsningen meget hurtigt af spændinger i muskulaturen'.
Kilde: Kiropraktisk Klinik

I mere end tre år har jeg intet mærket til syndromet og det faldt mig ikke ind, at det var det, der i morges fremkaldte nogeterkommetseriøstiklemme-fornemmelsen, for i modsætning til tidligere, mærkede jeg kun noget i venstre side. Og jeg havde ikke tilnærmelsesvis været i nærheden af et par scullerårer!!! At løft af biblioteksbøger kunne afstedkomme denne tilstand, havde jeg simpelthen ikke fantasi til at forestille mig.

Nu ligger jeg så med is på ryggen, doped af panodiler og ibuprofen størrelse pony. Jeg som maks tager ti hovedpinepiller i løbet af et helt år får nu opbrugt min årskvote på en enkelt dag. En tur til fys kan tidligst komme på tale i overmorgen, for lige nu er rygmusklen som granit og skal simpelthen slappe noget mere af, før det giver mening at behandle den. Det er så det, jeg arbejder på lige nu.
I morgen er jeg desværre nødt til at sidde i en bil i tre timer efterfulgt af et heldagsmøde i Århus. Jeg har dog fået arrangeret, at jeg mødes med en kollega i Slagelse og så er hun chauffør resten af vejen, men det bliver nok ikke nogen overfestlig oplevelse.

Til alt held har jeg en masse gode oplevelser at se frem til resten af ugen i form af gensyn med gamle venner, familiebesøg og møde med nye ansigter (og et enkelt velkendt) fra blogverdenen. Men den der tur på Franks klatrevæg, som jeg havde set frem til torsdag aften, den må jeg nok hellere skyde en hvid pind efter.

(Og mens jeg ligger her og klaprer tænder og øver mig i hvide pindekast kan jeg jo hygge mig med billeder fra dagene som klipklap-roer, som Anne ville have kaldt mig. Det er mig med den blonde høstak.)

Skidt start på dagen

Jeg har rundt regnet et halvt ton afleveringsmodne biblioteksbøger i min taske, og det var åbenbart det berømte strå, der knækkede ryggen på kamelen. Eller i hvert fald forårsagede en nogeterkommetseriøstiklemme-fornemmelse, da jeg svingede den op på ryggen i morges. Det føles præcis, som når man har brækket et ribben. Det har jeg selvfølgelig ikke, men det gør ONDT, og jeg kan ikke få det til at holde op.
Hvis jeg forholder mig helt stille i vandret position er der våbenhvile, men min ene kollega kiggede godt nok undrende, da hun mødte på arbejde og fandt mig på gulvet - og jeg kan ikke nå tastaturet dernedefra, så jeg har indtil videre indgået et kompromis med min krop. Hvis jeg sidder musestille og ikke trækker vejret dybt, så lader den være med at brokke sig i jag men murrer bare. Fra tid til anden er jeg dog nødt til at ventillere igennem og det trækker vand...
Eneste trøst lige nu er, at det med stor sandsynlighed er noget muskulært, og den slags går jo gerne over igen.

Jeg har bare ikke TID til det her!!! Står på hovedet for at blive klar til stort heldagsmøde i Århus i morgen.

Økoamok

Jeg fandt i foråret ud af, at økologiske varer ikke bare er billigere i Tyskland, de er også lettere tilgængelige. Rigtig, rigtig mange af de tørvarer, som man ellers er henvist til helsekostbutikker for at finde i Danmark, står på hylderne i et helt ordinært supermarked, når man kommer syd for grænsen.
Spørg lige, om jeg gik shop-amok i speltpasta, vindruekernenudler, amaranth- og hørfrø, quinoa, polentamel, honning, soyagranulat og diverse koldpressede olier?! Med MERE! Det var rent slaraffenland! I en helt almindelig Edeka.

Det er lidt tankevækkende, at det for seks-syv år siden ville have været slikhylderne, der havde udløst slaraffenlandsfølelsen...

Måsen og mosleren

Der var gang i hygge-kreahjørnet tidligere i dag, mens Sifkas talismås og Andreas moslerpingvin blev født. Rulle, trille, trylle...

Efter små tre kvarter i 130 graders varme var de to små klar til at rejse hjemmefra for at flytte ind hos deres nye ejere. Først skulle de dog med på tur...

Tak for en dejlig eftermiddag og aften til alle jer, der mødte op i den gamle have! Det var som de forrige gange en sand fornøjelse!

Fest i farvandet

Den her bette ski' er lige fyldt 30.
TREDIVE!!!
Hmmm...jeg synes jo lige, det var forleden dag, vi rendte rundt og fangede krapper på tøjklemmer og fiskede hundestejler fra molen. Var det ikke i går, vi klædte os ud i rabarberblade, byggede huler, kørte med sæbekassebil og skød med buer og pile, som vores far havde lavet til os? Jeg forstår ikke helt, hvor tiden er blevet af. Men gået, det er den, og selvom vi vel stadig kan kalde os nyvoksne, så er vi ikke længere børn andet end af sind.

Tænk, min store lillebror har ikke bare ét, men to børn nu.
Hans ældste, niecebarnet, bliver 3 år i dag og da nullernevøen tilmed skal døbes på søndag, er der udsigt til kæmpekombifest i morgen.
Planen er, at vi skal sidde udenfor, fordi vi bliver så mange, at der dårligt er plads indendøre, men det kan vist godt gå hen og blive en kølig affære. Så den varme trøje er fundet frem, og sammen med den ligger et mindre bjerg af pakker i kækt, kulørt papir. For ikke nok med at brormand, niecebarn og nullernevø skal begaves, faderen min har jo også lige haft fødselsdag, og han godtog gladeligt at vente med at få sin gave til vi mødes en face. Det er da også sjovere end at få pakker med posten.

Inden skipper og jeg i morgen kan køre mod vest til fest, skal jeg dog lige på arbejde nogle timer. Det var ikke muligt at få byttet min vagt, men selvom vi så kommer et par timer for sent, er jeg vis på, at det nok skal blive en god dag og aften alligevel. Det plejer det at blive hos den lille familie derude på landet.
Og hvis vi så ellers kunne få tørvejr hele dagen og temperaturen skruet et par grader i vejret også, ville det da være prima. Tak!

Dobbelt op på blogtræf i juni

I eftermiddag skal jeg mødes med en flok skønne bloggere i Tivoli. Det er lige til at blive glad af. Blogtræf er hyggelige og berigende. Og som regel en latterfyldt og højlydt affære.
I lov' it (Tivoli stavet bagfra - har du nogensinde tænkt på det?).
Og så har jeg tilmed udsigt til endnu et blogtræf i næste uge, denne gang i Århus, hvor jeg skal mødes med Anne, søstrene Frk. Maj og Majsemor, og selvfølgelig Marianne, som jeg på den måde får set hele to gange i denne måned.
Det er da bonus!

Jeg glæder mig!!!

Hjælp til orangutanerne

Jeg adopterede jo for nogle måneder siden en skøn orangutan-unge. Det er kun en lille dråbe i det hav, der skal udgøre hjælpen til de nødstedte dyr, for det er mange omkostninger forbundet med driften af det center, hvor hun bor.

BOS (Borneo Orangutan Survival), hvor 'min' unge skal bo, indtil hun er stor nok til at klare sig selv, bliver drevet af danske Lone Nielsen, som i år er indstillet til fremtidsprisen. Centeret har brug for alle de donationer, de kan få, og nu har Animal Planet lavet en såkaldt 'blink box' til BOS.

Hvis du klikker på videoklippet (eller på linket herunder, hvis der ikke sker noget), laver Animal Planet en donation til BOS. Det koster ikke noget, så klik løs og nyd de smukke dyr.

Klik her

Veganerhetz

I går læste jeg på politiken.dk om en pige, der angiveligt var blevet syg, fordi hendes forældre havde givet hende veganerkost. Det er tragisk at pigen er syg! Det er også tragisk, at journalisterne skriver usandheder og undlader at belyse sagen fra andre vinkler end den, hvor de har taget hetz-brillerne på! Artiklen fik mig til at ønske, at jeg havde tid og evner til at fare i tastaturet og skrive et ordentligt indlæg, der kunne belyse nogle af de sider af sagen, som medierne IKKE har valgt at beskæftige sig med. Ekstra Bladet går så vidt som til at foreslå, at veganere ikke burde få børn!!!

Jens har heldigvis skrevet et virkelig godt indlæg om sagen, hvor han også citerer en pressemeddelse fra Anima, der fastslår , at det ikke er veganisme, der er problemet, men at pigens forældre har svigtet hende ved ikke at sammensætter en sund og balanceret vegansk kost. Det samme er sket for tusinder af kødspisende forældre uden dette fører til generelle fordømmelser af en blandet kost.

Danmark er et af de lande, hvor der drikkes allermest mælk. Samtidig er vi også en af de nationer, der oplever flest tilfælde af knogleskørhed. Med andre ord, kan man med fordel se sig om efter calcium fra andre fødekilder. Og dem er der masser af i vegansk kost. Pigens forældre har bare ikke givet hende den rigtige mad.

Ekstra Bladet skriver bl.a.:
Kød og mælkeprodukter tilfører kroppen D-vitaminer, og er nødvendige for at kroppen kan optage kalcium. Uden kalcium i voksealderen risikerer ens knogler at blive porøs(e), ligesom man risikerer at blive krumrygget.

Nu er det bare sådan, at D-vitamin-mangel ikke kun optræder som følge af, at man ikke får D-vitamin gennem føden. Faktisk er det ikke muligt at få al den nødvendige D-vitamin ad den vej uden decideredem tilskud. Rundt omkring i verden er der rigtig, rigtig mange kvinder, der lider af mangel på D-vitamin FORDI DE GÅR I BURQA! Det handler ikke en rygende fis om deres kost, men om at de ikke får sol på kroppen.

Jeg er ikke selv veganer, og jeg bliver det heller ikke, men for mig handler det her slet ikke om valg af kost-orientering men om fejlernæring. Jeg synes, det er frygtelig trist, når medierne belyser en sag så ensidigt, som de gør i tilfældet med det døde veganerbarn, men det handler sikkert om, at det ikke sælger ret mange aviser at skrive om, hvordan veganermad sagtens kan udgøre en fyldestgørende kost.

Det er så megen usaglig og fordomsfyldt journalistik i denne sag, at det er til at blive rygende hidsig af....

Pæn regn

Var et smut på havnen efter fyraften.

Skulle ikke lave en hel masse, blot male ved to søventiler og afmontere noget glasuld i forkøjen, så der nu er klar til at slibe og male.

Da jeg var færdig, var regnen stilnet og nogen havde malet fine farver på himlen...

Miljørigtig epoxy

Det lyder som en selvmodsigelse, men det er det faktisk ikke.

For selvom tokomponent maling som regel er noget kradst stads, der river i næse og lunger, findes der en produktserie, som hverken skader miljø og helbred. For 30 år siden begyndte det lille danske firka, LKR Epoxy, at fremstille et epoxyprodukt, der ikke indeholder de letflygtige reaktive fortyndere, man kender fra andre epoxyblandinger. Det betyder, at der ingen behov er for maske og udsugning ved brug. Det i sig selv er ret fantastisk. At produkterne så tilmed har vundet en miljøpris, gør jo kun brugen til en endnu større fornøjelse.

Husker I Humleridderne, der i 90'erne hittede stort med deres sang 'Malerhjerne'?
En tekststump lyder sådan her:

Støv i mine lunger, hukommelsessvigt
Min lyserøde elefant skriver et epoxydigt
Holder frokost i et rum hvor jeg sidder på en spand
Kode 2 streg 3 - heavy mand!

Koden 2 streg 3 (02-3) betyder, oversat til et sprog, som ikke-malere også kan forstå:
02: Produktet indholder mineralsk terpentin
3: Fortyndet syre
Tallet før bindestregen fortæller om faren ved indånding, og tallet efter stregen om faren ved kontakt med hud og øjne eller ved indtagelse. Maling med koden 00-1 er det mindst farlige produkt, der rent teknisk kan fremstilles.
Med andre ord sidder den stakkels maler i sangen på en spand fyldt med en blanding, hvor man SKAL bruge åndedrætsværn, når man maler med det. Hvilket man desværre ikke gik så meget op i før 90'erne, med det resultat at folk udviklede hjerneskader efter længere tids brug...de berygtede malerhjerner.

Epoxyen fra LKR har kode 00-5, dvs. det er vandfortyndbart (vi bruger dog helt almindelig husholdningssprit, fordi det er nemmere at arbejde med), men kan dog fremkalde allergisk eksem ved kropskontakt hos disponerede. Derfor bruger vi for en sikkerheds skyld hansker, når vi maler med produktet, men de gange jeg dette til trods har fået maling på huden (fx da jeg kom til at tippe en fyldt malerbakke ned i min ene sandal) har jeg ikke haft nogen hudgener overhovedet. Måske er jeg bare ikke disponeret.

Der er mange fordele forbundet med at male med epoxy ombord på en stålbåd, faktisk findes der ikke rigtig noget, der er bedre, og derfor er det dejligt, at vi kan gøre det, uden at udsætte os selv og miljøet for organiske opløsningsmidler.
Vi er indtil videre kun stødt på tre ulemper ved brug af produktet:

• Blandingen størkner efter bare 30 minutter, så man kan kun blande små portioner, selvom man skal male store flader. Til gengæld bliver det så også overmalingsklart næsten dobbelt så hurtigt som andre epoxyblandinger, der er meget længere om at hærde.
• Malingen er ikke UV-bestandig men gulner, hvor den udsættes for sol. Derfor er man nødt til at male et par gange til sidst med en UV-bestandig epoxy, som så desværre indeholder organiske opløsningsmidler. Indendørs er dette selvfølgelig ikke nødvendigt.
• Overfladen bliver så glat, at man er nødt til at matslibe, hvis man skal overmale med et andet produkt. Hvis ikke man gør det, fx under vandlinien, risikerer man, at de øverste lag skaller af igen.

Med andre ord er det minimale ulemper og slet ikke nok til at opveje alle fordelene.

Gnomens veninde

Hun ligner lidt dragen fra Shrek, gør hun ikke?

Gnom i sol

Det har været en intens dag med to møder og ikke så meget søvn på kontoen, fordi vi også knoklede på til sent i går.
Et af dagens lyspunkter var dog mødet med denne havegnom.
Han er da ikke til at stå for?

Doklisten forkortes

Efter koncerten i torsdags kørte jeg ud på havnen for at mødes med kæresten, der kom direkte fra arbejde.
Vi havde planer. For det skal udnyttes, at det er tørvejr i denne tid.
Vi knoklede på til klokken 1 om natten, mens vi håbede på, at resten af havnen bar over med larmen. Det var slet ikke meningen, at det skulle være blevet så sent, men der bød sig et par forhindringer til undervejs, og vi kunne dårligt afbryde processen. Så kunne vi have lavet det hele om igen, og det er ikke arbejdsopgaver vi mangler, så sisyfosopgaver prøver vi så vidt muligt at undgå.
Inden vi havde fået ryddet værktøjet væk, lukket ned for natten, surret presenningen og cyklet hjem, var klokken blevet seriøst mange. Og vi havde ikke fået andet end en halv banan hver siden frokost. Altså endte vi med at sidde og nyde en god salat og en Pelforth Brune klokken halvtre om natten. Og SÅ kan det ellers nok være, at vi gik omkuld.

Trods en halvgroggy dag på arbejde i går (vi nåede jo ikke at få så meget søvn), mødtes vi igen på havnen efter fyraften. Denne gang nøjedes vi med at arbejde et par timer for at gøre klar til weekendens opgaver. Og så hjem til græske oksedeller og en film. Ikke presse citronen, for der skal være kræfter til to hele dages aktivitet.

I dag har vi så tilbragt ti timer i fuldt sving i bagende hede. Presenningen virker som et drivhus og det sorte skrog mindsker ikke varmeudviklingen om læ - men vi klager ikke, for vi har brug for tørvejr, og i denne temperatur tørrer malingen hurtigere. Vi har min mors hjemmelavede hyldeblomstsaft på køl og den slags brændstof kan man køre længe på.
Og som vi da har drønet derudaf i dag!!!
Der er gjort klar til montering af nye søventiler (de gamle på toilettet var helt groet fast), der er blevet malet anden og tredje gang på det, vi fik svejset og slebet torsdag nat, der er blevet malet sidste gang på et par vægplader, jeg er begyndt på afblæningen af åbningen til koøjet i forkøjens styrbord side (vi blænder begge koøjer i forkøjen, fordi de bliver overflødige, når vi bygger skabe derude) og skipper fik afmonteret den agterste tredjedel af fenderlisten. Sammen har vi slebet og slebet og slebet rust væk. Fenderlisten har i den grad fungeret som en fugtsamler og dermed været en rustfælde, så det er på høje tid, vi får den fjernet.
I morgen skal skruehullerne fra listens skruer svejses til - det kommer til at tage lang tid.

Nu sidder jeg her, tung i kroppen af træthed og med en dejlig fornemmelse af tilfredshed over de ting, vi har nået i dag. Vores dokliste bliver støt og roligt kortere - på trods af alle de ting, vi kommer i tanke om undervejs i processen. Skipper gennemsøger kataloger efter en egnet dæksluge til forkøjen (vi vil gerne have en med lexanglas i stedet for den vi har nu af massivt jern), men jeg orker ikke at tænke mere i dag.
Faktisk tror jeg kun, jeg orker at gå til køjs...

ØkoLEGisk

Madame skriver i dag om FAIRnok og Vero Modas nye linie med økologisk tøj. Der er heldigvis en stigende tendens til øget bevidsthed om bæredygtighed og økologi hos forbrugerne, ellers ville sådan en linie ikke være rentabel. For ingen skal bilde mig ind, at det udelukkende er miljøbevidsthed, der driver Vero Moda med på vognen.

Men derfor kan initiativet jo godt være værd at bakke op om. Så absolut!

Om en uge skal min nevø døbes og i den forbindelse er jeg gået på jagt efter en god gave. Gerne af naturmaterialer. Jeg kan godt lide tanken om, at børn - specielt i puttealtingimunden-alderen - kun bliver udsat for legetøj, der ikke er fyldt med alt muligt fælt. SAMTIDIG med at vi skåner miljøet. Og stor er glæden over, at udvalget blandt børne- og legetøj bare vokser og vokser i den økologiske kategori.

Hvad med modellervoks farvet med fødevaregodkendte farvestoffer?

Eller et sandkassesæt i metal og ubehandlet træ? Eller en gynge i håndflettet jute, fremstillet i Bangladesh efter Fairtrade-principperne? Måske ikke lige som dåbsgave, men der er jo fødselsdage og juleaftener, hvor man måske kunne fristes...

Du kan købe økolegetøj, -udstyr og -tøj til børn hos bl.a. Filiokus, nuno, Purebaby (som bl.a. sælger CE-mærkede, testvindende sutter af 100% naturgummi) og vismaa.dk (som leverer fragtfrit i Danmark).

Sniffff og brrrrr

Så stod hun dér.
Og var smuk.
Og lød helt fantastisk.

Lidt stiv i smilet i begyndelsen, men det var jo også afslutningen på studierne, og det vi andre oplevede som en koncert, var andet og mere for hende. Det var også en eksamen. Som hun vist til fulde bestod.
Bandet var godt, guitaristen eminent og hendes sange passede perfekt til hendes stemme.
Og uha, nogle sange!
Jeg er normalt ikke specielt meget for pop - men her var mere susbstans end bare det sædvanlige hjerte-smerte. Vi kom omkring længsel, manipulation, løgn og krig!

Levende musik ER bare noget andet end at lytte til musik over et anlæg. Uanset hvor god en subwoofer man har, så bliver fornemmelsen aldrig helt den samme som når musikerne er fysisk til stede. Vibrationer i mellemgulvet, snurren i fødderne - nerven i sangen... når man lytter med hele kroppen og ikke kun høresansen, bliver musikoplevelsen total. Og når teksterne så også rammer, må jeg overgive mig og lade mig rive med.

I går fik jeg til fulde både blanke øjne og musikhud (på trods af at koncertsalen var som en bageovn).

Tak for en skøn oplevelse Therese.

(Beklager billedkvaliteten, men jeg ville ikke forstyrre med blitzen)

Toner fra Therese

I dag skal Therese til eksamen.
Jeg pakker de krydsede fingre og tager ud på Rytmekonservatoriet i eftermiddag for at lytte med.
Jeg har smuglyttet og ved, der er noget at glæde sig til.

Menneskerettighederne gælder også for kinesere

I dag er det årsdagen for massakren på den Himmelske Freds Plads.
Amnesty International har i dag denne annonce indrykket i Ekstra Bladet til minde om de dræbte studenter (jeg har ikke selv set avisen, men fik annoncen fra en insider).

Annoncen indeholder følgende opfordring:
Ved at sende en sms med teksten "KINA" til 1231, giver du din digitale underskrift i kampen for at presse Kina til at overholde sit løfte om at styrke menneskerettighederne.
Det koster almindelig sms-takst.

Det er da det mindste, vi kan gøre...


(Klik på billedet, hvis du vil se annoncen i større format)

Sæsonfluktuationer

Med sommerens komme følger øget aktivitet på alle planer (jeg får cyklet mere, jeg arbejder mere på båden, det sociale engagement øges, osv.) bortset fra her på bloggen. Weekenderne er nu helliget udendørs sysler, primært på havnen, og aftenerne bruges til mange andre ting end at sidde ved tastaturet. Blogtilværelsen er dermed henlagt til dagtimerne. Men her skal der jo også arbejdes...
Google har tilmed drillet hele dagen i dag. Dvs. i det hus hvor jeg arbejder, har vi ikke kunnet komme i kontakt med Google og Googles tjenester (heriblandt Google Reader og Blogger). Den slags er ikke ligefrem befordrende for at opretholde aktivitetsniveauet i blogosfæren. Det er faktisk først nu, efter en lang dag på pinden efterfulgt af hyggelig middag med kær gammel veninde tilbage fra gymnasietiden, at jeg har mulighed for at finde ud af, at der ikke var tale om et globalt men kun om et lokalt googleproblem. Heldigvis.
For i min Reader er der 98 nye, ulæste indlæg...

Jeg får ikke kommenteret så meget rundt omkring, som jeg egentlig gerne ville, men jeg vil hellere prioritere at få læst lidt flere indlæg og om muligt også få skrevet lidt mere her på bloggen - med andre ord læser jeg med, selvom jeg måske ikke giver mig så meget til kende i denne tid.